Skip to main content

Blad Februar 2021 - Uimodståelig

Page 1

Uimodståelig WORLD WATCH LIST 2021

FEB 2021 ISSN: 2569-6545


Open Doors' målsætning er • personligt at overlevere bibler og undervisningsmateriale til kristne i lukkede lande samt give dem oplæring. • forberede kristne i truede lande til at møde forfølgelse og lidelse. • udfordre kristne i den frie verden til at tjene de forfulgte kristne.

Open Doors' blad Ansvh. redaktør: René B. Ottesen Redaktør: G. G. Journalist: J. L. Design/Layout: N. K. Oplag: 8.600 Næste blad: Primo maj

Udgiver Open Doors Danmark og Færøerne Haslegårdsvej 10, D9 8210 Aarhus V Tlf.: 97 40 77 81 E-mail: denmark@od.org www.opendoors.dk Reg: 1551 Konto: 389 4622 Giro: 389-4622 MobilePay: 60387

04

s.

Tema: Nu er der flere end 340 millioner forfulgte kristne

13

s.

Artikel: Huskirker er som vandløb

08

s.

Verdenskortet: World Watch List 2021

14

s.

Kirkepartner: Claus Bækgaard, Bykirken i Odense

10

s.

Artikel: Kinas kirker går under jorden igen

15

s.

Påskekampagne: Stå sammen med dem - sammen med os

Foto: IMB.ORG


E N U I M O D S TÅ E L I G

Kirke

Antallet af forfulgte og diskriminerede kristne fortsætter himmelflugten – i dag er der 90 millioner flere end for tre år siden (læs mere side 4-7). Tallene er trist læsning, og jeg må erkende, at der indimellem kan snige sig et lille glimt af modløshed ind i mine tanker. Men ikke længe – jeg behøver blot at tænke på, hvordan det er at bede sammen med kristne fra den forfulgte kirke. Hver gang jeg gør det, fyldes jeg af håb – de er ikke modløse, men retter deres blik mod himlen og henter styrke derfra. Det smitter af på mig. Deres bønner styrker mig, og det faktum, at det ikke kun er mig, som rækker ud til den forfulgte kirke, men at de også rækker ud til mig, minder mig om, at vi er ét; Guds globale familie. Den forfulgte kirke får mig til at tænke på en mælkebøtte, som titter op gennem asfalten – den er ikke hård, men god til at tilpasse sig og så insisterende på at strække sig op mod himlen og lyset, at den kan bryde sig vej gennem selv stenhård modstand. Den forfulgte kirke er ikke en menneskelig organisation, men en levende organisme fuld af Guds Ånd og kraft. Dens ukuelighed har sin rod i påskemorgen, da Jesus sprængte dødens lænker og opstod igen. Det er den samme

uimodståelige opstandelseskraft, der er i den kirke, som han selv er hoved for. Det er ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved Guds Ånd. Derfor er bøn også vores vigtigste prioritet. Bøn rammer noget himmelsk. Bøn er vores tilflugt, når vi mærker afmagten. Bøn er, hvad den forfulgte kirke først og fremmest ønsker af os. De står helt fremme i frontlinjen og ved, at det kun er Guds hjælp, som grundlæggende kan gøre en forskel. Heldigvis er det ikke kun antallet af forfulgte kristne, som bliver større år for år – det gør hjælpen også. Alene her i Danmark og på Færøerne er der flere og flere, som beder for og sender penge til den forfulgte kirke. Den udvikling takker vi Gud for, mens vi fortsætter med at lægge liv og hjerte ind i indsatsen for den forfulgte kirke. Vores mål er at samle flere end 1.000 forbedere, som får vores bede-sms, samt at flere end 30 kirker vil stå sammen med os som partnerkirker, der jævnligt sætter fokus på den forfulgte kirke. Du kan læse mere om begge dele på opendoors.dk. Af hjertet tak for din støtte og opbakning til den forfulgte kirke.

René Brocelius Ottesen Generalsekretær

www.opendoors.dk

3


Tema

WWL

NU ER DER FLERE END 340 MILLIONER F O R F U LG T E KRISTNE Antallet af forfulgte kristne tordner opad. Open Doors ’ World Watch List 2021 viser, at flere end 340 millioner kristne er ramt af forfølgelse og diskrimination. Det er 30 millioner flere end for et år siden – og 90 millioner flere end for tre år siden.

4

Open Doors Danmark og Færøerne


Aldrig har der været så mange forfulgte og diskriminerede kristne i verden som nu. Flere end 340 millioner ifølge den årlige udgave af Open Doors’ World Watch List*, som blev udgivet midt i januar. Det er 30 millioner flere end sidste år og hele 90 millioner flere end for tre år siden. World Watch List er en oversigt over de lande, hvor forfølgelsen er værst. I år er der 74 lande på listen (se top-50 på side 8-9).

Nigeria topper listen med flest dræbte Toppen af listen markerer et trist 20-årsjubilæum for Nordkorea, der siden 2002 har fastholdt placeringen som verdens værste land at være kristen i. Nigeria er eneste nye land i topti, idet landet er rykket frem som nummer ni efter sidste års placering som nummer 12. Årsagen er, at landet i stadig større grad hærges af militant islamisme, og dermed fastholder landet sin blodige førsteplads på listen over lande, hvor flest kristne bliver slået ihjel for deres tro – flere end 3.500 det seneste år. Årets gode nyhed i den øvre ende af listen er Sudan, som er rykket ud af topti og ned som nummer 13. Landet er inde i en positiv udvikling og ser ud til at gøre alvor af at skabe et friere samfund – således har man blandt andet skrevet sharia ud af landets forfatning og derudover oprettet en særlig enhed til fremme af religionsog trosfrihed.

Militant islamisme tromler frem i Afrika Sudan er dog undtagelsen. Generelt er militant islamismes fremmarch i Afrika – særligt syd for Sahara - i disse år som en rullende snebold, der vokser sig større og større. Således brager et land som Mozambique hele 19 pladser frem på listen; primært fordi en gruppe militante islamister forsøger at oprette et kalifat i den nordlige del af landet. Landet ligger nu som nummer 45. Denne tendens er desværre kun blevet forstærket af coronapandemien. En række landes sikkerhedsstyrker og politi har brugt så mange ressourcer på at håndhæve coronarestriktioner, at der mere eller mindre har været frit slag for militante grupper. Dertil kommer, at pandemiens katastrofale følger for økonomi og sundhedsvæsen har fået unge arbejdsløse til at bruge deres energi på etniske og religiøse konflikter frem for på den praktisk talt håbløse opgave at prøve at finde et arbejde. Kombineret med militante ekstremister, som udnytter skrøbelige regeringers manglende handlekraft, er dette en dødelig cocktail, der har fået volden mod kristne til at stige mere end 30 procent. Eksempelvis har flere kirker i Burkina Faso været udsat for bombeangreb med adskillige dræbte til følge, og Boko Haram og dets allierede har det seneste år stået bag flere end 400 tilfælde af vold i det nordlige Cameroun – en stigning på 90 procent i forhold til året før.

www.opendoors.dk

5


Corona forstærkede forfølgelsen Globale kriser forstærker per definition de dårlige vilkår, som udsatte og sårbare grupper lever under. Dette gælder også forfulgte kristne. Af de flere end 100.000 kristne indere, som modtog nødhjælp fra Open Doors’ partnere i forbindelse med coronapandemien, kunne otte ud af ti således fortælle, hvordan de var blevet nægtet adgang til at få nødhjælp fra myndighederne. ”Din kirke eller din Gud kan sørge for dig”, lød det ofte. Samme oplevelse havde kristne fra adskillige andre lande i Asien og Afrika. I Indien frygter de kristne også, at nogle af de sundhedsapps, som regeringen har lanceret i forbindelse med Corona, vil blive misbrugt til at indsamle data omkring dem i forhold til deres religiøse adfærd. Samme bekymring har man i Kina, hvor myndighederne i kampen mod Corona har gjort massivt brug af overvågning af borgernes adfærd – både digitalt og i den fysiske virkelighed. Sidstnævnte skete især ved hjælp af de flere end 575 millioner overvågningskameraer, mange med software til ansigtsgenkendelse, som er sat op over hele landet.

Kvinder særlig hårdt ramt Coronapandemien har også ramt de kvinder, som i deres familie står helt alene med den kristne tro. Fra den ene dag til den anden var de som følge af coronarestriktioner og -udgangsforbud tvunget til at opholde sig hjemme sammen med den nærmeste familie, som ofte er dem, der er mest fjendtlige over for kvindernes tro. Det betyder, at antallet af rapporter om hjemlig, psykisk vold og andre overgreb på kvinder er skudt i vejret. Det samme er antallet af meldinger om kidnapninger, tvangsomvendelser og tvangsægteskaber blandt kristne kvinder og piger. Selv om de sørgelige beretninger om pandemiens konsekvenser for forfulgte kristne er i klart overtal, er der dog nogle få undtagelser. En del steder konstaterede man nemlig, at tilfælde af vold og drab mod kristne faldt, fordi mange samfund lukkede helt eller delvist ned. Dette gjaldt for eksempel i Egypten. Der er dog stadig en ekstrem høj grad af vold mod kristne i Egypten – sidste år blev otte kristne dræbt for deres tro, og 82 var udsat for et voldeligt angreb.


Volden steg i Tyrkiet og Latinamerika Rusland og Tyrkiet er de eneste to europæiske lande på World Watch List 2021. I Tyrkiet finder en bekymrende udvikling sted, idet landet er rykket 11 pladser frem på listen og lige netop kniber sig ind i top-25. Årsagen er øget vold. Siden det mislykkede kupforsøg mod Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan i 2016 er en islamistisk og nationalistisk agenda blevet langt mere åbenlys, hvilket har resulteret i en atmosfære af hadtale og voldelige aktioner rettet mod minoriteter som armenske og græsk-ortodokse fællesskaber. Også i Latinamerika er volden steget. Som hos landene syd for Sahara er årsagen i høj grad, at myndighederne har været travlt optaget af at bekæmpe Corona, hvilket har givet større spillerum til narkobander og andre kriminelle. Sidste år var fire lande fra området på listen – Cuba, Nicaragua, Mexico og Colombia. I år er Honduras og El Salvador kommet til. Præster og andre kirkeledere, som i kraft af deres kirkelige arbejde de facto modarbejder de kriminelle, bliver udsat for røverier, overfald, afpresning og drab. I El Salvador bruger banden ”MS13” derudover voldtægter som våben – hvilket de i stigende grad retter mod præstedøtre for på den måde at ramme hele familien.

* Perioden, der er indhentet data fra, er den 1. oktober 2019 til den 30 september 2020. Dataindsamlingen har været delvis begrænset af Covid-19-pandemien, men gennem brug af digitale værktøjer samt ekspertundersøgelser er det Open Doors’ vurdering, at World Watch List også i 2021 opretholder sin vante kvalitet og pålidelighed.

Tal fra World Watch List 2021 Alle tal er kun registrerede begivenheder – de reelle tal er formentlig (langt) højere. Tal fra 2020 i parentes. ⊲

4.761 kristne dræbt som følge af deres tro (2.983).

⊲

4.488 kirker og kirkelige bygninger blev lukket af myndighederne eller angrebet. Heraf var de 3.088 i Kina med i dét tal er de kirker, som har fået fjernet korset fra kirkens facade eller tag (9.488).

⊲

2.813 kristne blev fængslet uden retssag (3.420).

⊲

1.710 kristne blev bortført (1.052).

⊲

Flere end** 20.000 kristne blev udsat for fysiske eller psykiske skader som følge af deres tro. inklusiv tæsk og dødstrusler (14.645).

⊲

Flere end** 6.400 huse og andre ejendomme ejet af kristne blev angrebet, butikker ikke medregnet (3.315).

⊲

Flere end** 2.200 butikker ejet af kristne blev angrebet (1.979).

** Opgørelsen rummer en række symbolske tal, som alle er store underdrivelser i forhold til det reelle tal, der grundet Covid-19 ikke har kunnet skaffes.

www.opendoors.dk

7


Verdenskortet

WWL

26

27 24

37 20

World Watch List 2021 01 Nordkorea 02 Afghanistan 03 Somalia 04 Libyen 05 Pakistan 06 Eritrea 07 Yemen 08 Iran 09 Nigeria 10 Indien 11 Irak 12 Syrien 13 Sudan 8

Open Doors Danmark og FÌrøerne

28 32

9

4

30

D e 5 0 land hvo r kr is tne er u 14 Saudi-Arabien 15 Maldiverne 16 Egypten 17 Kina 18 Myanmar 19 Vietnam 20 Mauretanien 21 Usbekistan 22 Laos 23 Turkmenistan 24 Algeriet 25 Tyrkiet 26 Tunesien


42

41

21 23

25 12 38

4

16 13

35 40

34

48

14

29

6

36

17

2

8

11

1

33

43

5

10

44

31

18

22

19

7

30

3

39

46

15

49

47

50 45

e i ve rd e n , unde r s t ø rs t p re s 27 Marokko 28 Mali 29 Qatar 30 Colombia 31 Bangladesh 32 Burkina Faso 33 Tadsjikistan 34 Nepal 35 Centralafrikanske Rep. 36 Etiopien 37 Mexico 38 Jordan 39 Brunei

40 Congo 41 Kasakhstan 42 Cameroun 43 Bhutan 44 Oman 45 Mozambique 46 Malaysia 47 Indonesien 48 Kuwait 49 Kenya 50 Comorerne Ekstrem forfølgelse

Meget alvorlig forfølgelse

www.opendoors.dk

9


Artikel

Kina

K I N AS K I R K E R GÃ… R

under

JORDEN IGEN


Siden 1990’erne har kirkerne i Kina nydt en høj grad af frihed. Den tid er nu forbi. Siden 2018 har myndighederne gradvist strammet grebet, og presset er efterhånden så stort, at flere og flere kirker neddrosler deres aktiviteter og går under jorden igen.

Skrevet af J. L. I år er Kina for første gang siden 2011 at finde i top-20 på Open Doors’ World Watch List over lande, hvor forfølgelsen og diskriminationen af kristne er værst. For kun tre år siden lå landet på plads nummer 43; en dramatisk stigning på få år. Knap en tredjedel af Kinas 97 millioner kristne hører til i en anerkendt kirke, mens resten tilhører de uregistrerede kirker, som ofte er blevet kaldt undergrundskirker eller huskirker. Grunden til sidstnævnte er, at traditionelt set samledes disse kirker til gudstjenester og bibelstudier i folks huse og lejligheder.

Under jorden igen Siden 1990’erne har de lokale myndigheder dog vendt det blinde øje til huskirkernes eksistens og aktiviteter, hvilket har betydet, at de kraftigt voksende kirker har kunnet leje eller købe store bygninger, som helt åbenlyst har væres centrum for deres aktiviteter. Men selv om disse kirker ikke længere er huskirker i ordets egentlige forstand, er de stadig uregistrerede kirker og dermed officielt set ulovlige. I 2018 besluttede myndighederne dog at stramme grebet og effektuere de love, som man hidtil havde set gennem fingre med blev overtrådt. Det har tvunget mange af de uregistrerede kirker til enten at gå under jorden igen, at lade sig registrere hos myndighederne eller at neddrosle deres aktiviteter kraftigt. Således har nogle katolske undergrundskirker i forsøget på at holde deres aktiviteter skjult for myndighederne begrænset sig til kun at holde messe én gang hvert halve år.

Omskriver Bibelen Registrerede kirker havde i lighed med de uregistrerede kirker stor frihed fra 1990’erne og frem til 2018, hvor styret begyndte at hævde sin ret til eksempelvis at udnævne præster samt at forlange, at gudstjenesterne begynder med, at man synger nationalsangen, og at det kinesiske flag hænger synligt i kirkebygningen. I februar 2020 blev reglerne for religiøst liv yderligere strammet, så myndigheder nu har det sidste ord i forhold til ritualer, valg af ledere, årsmøder, nyansættelser samt økonomi. Der er endda eksempler på, at myndighederne ’berigtiger’ dele af Bibelen, hvilket vil sige, at de omskriver centrale passager. For eksempel er beretningen om kvinden, der blev grebet i hor – som Jesus i Det Nye Testamente eksplicit ikke fordømmer – blevet ’berigtiget’ til, at Jesus, efter hendes anklagere er gået, selv stener kvinden, mens han siger: Jeg er også en synder – men hvis loven kun kunne eksekveres af mennesker, som selv er uden fejl, så ville loven være død.

Et chok for de unge For Kinas unge kristne er alt dette tæt på at være et chok. Forfølgelse er stort set ukendt for dem – det har primært været noget, som de har hørt ældre kristne fortælle om. Men nu mærker de pludselig forfølgelsen på egen krop. Hele formålet med at stramme grebet om udøvelse af religion i Kina er at nationalisere og ensrette kineserne så meget som muligt, så man så at sige har ro på bagsmækken. Dermed kan styret rette blikket udad og fokusere på at gøre sin indflydelse gældende internationalt.

www.opendoors.dk

11


Fa k t a Forfølgelse af kristne i Kina siden 1949 ⊲

1949 – Mao Zedong gjorde Kina

ateistisk. Den statslige tre selv-kirke blev oprettet i forsøget på at overvåge og kontrollere de kristne. Al forbindelse til udenlandske kirker og troende blev forbudt. Forfølgelse af præster, som ikke ville registrere deres kirke som en tre selv-kirke, begyndte, og missionærer blev udvist af landet. Der var omkring 700.000 kinesiske kristne, som efterhånden fandt sammen i hjemmene i små, hemmelige grupper, hvor man med tildækkede vinduer dæmpet holdt gudstjeneste. Bønnen var intens og stigende i omfang. Undergrundskirken var født.

⊲

⊲

1990 – Kirkerne fik større og større frihed, og internettet blev en ny platform til formidling af den kristne tro. Kun de allermest profilerede kristne aktiviteter blev udsat for restriktioner. De kristnes tal var nu oppe i nærheden af 90 millioner.

⊲

2018 – Myndighederne strammede

1966 – Den såkaldte kulturrevolution

blev sat i gang af formand Mao. Millioner døde af sult, eller fordi de blev overfaldet. Mange kristne blev sendt i arbejdslejr – nogle var der i flere end 20 år under forfærdelige forhold. Kirken gik fuldstændigt under jorden, idet selv registrerede tre selv-kirker blev lukket af styret. Der skete mange undere og mirakler, og helbredelser samt beretninger om udfrielse og opvækkelser af døde var ikke ualmindelige. Kirken lærte at overleve under forfærdelige forhold. Nogle gange bad og fastede man i 10, 20 eller 30 dage i træk.

⊲

afslog dog at lade sig registrere, fordi de havde fundet måder at trives på – på trods af forfølgelse. I 1980 var der 10-15 millioner kristne i Kina, og huskirkebevægelsen fortsatte med at vokse. Massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989 blev en katalysator for storbyvækkelse, idet den fik mange veluddannede og desillusionerede kinesere til at vende sig mod kristentroen.

1976 – Mao Zedong døde, og

forfølgelsen aftog langsomt, hvad de registrerede kirker angik. Huskirkerne

igen grebet om kirkerne, og gradvist blev friheden rullet tilbage, så den nu er på niveau med 1990’erne. Flere og flere kirker er gået under jorden igen, har neddroslet deres aktiviteter eller har ladet sig registrere hos myndighederne med begrænsninger til følge. Store dele af befolkningen overvåges digitalt og via overvågningskameraer, hvilket betyder, at mange kristne er registreret hos myndighederne, hvilket i sidste ende risikerer at begrænse en række muligheder for dem – eksempelvis i forhold til job og uddannelse. Der er nu 94 millioner kristne i landet.


Artikel

Kina

Huskirker E R S OM VA N D LØ B

I mødet med forfølgelse er Kinas huskirker som vandløb, der ikke lader sig stoppe af forhindringer, men hurtigt tilpasser sig, glider forbi og fortsætter mod målet.

Skrevet af J. L. Registrer jeres kirke – ellers lukker vi den. Sådan lød myndighedernes krav til en kinesisk kirke, som stillet over for det ultimatum, valgte at lade sig registrere. Det viste sig dog at være en fælde, for myndighederne brugte den liste over kirkens medlemmer, som registreringen gav dem adgang til, til at true kirkens ældre medlemmer: Hvis I fortsætter med at gå i kirke, vil det få konsekvenser for jeres børns og børnebørns muligheder for at få job og uddannelse. En af kirkens yngre præster deltog senere i et kursus om at være forberedt på forfølgelse, som Open Doors inviterede til. Da han efter kurset fortalte kirkens øvrige ledere om, hvad han havde lært, sagde de, at de ville ønske, at de havde deltaget i et lignende kursus, da de var unge – for så ville de aldrig have ladet kirken registrere. Sandheden er, at mange kirker i Kina har brug for hjælp til at blive forberedt på, hvordan de bedst muligt kan håndtere forfølgelse. For restriktioner,

et generelt pres, advarsler og – til tider – razziaer er alt sammen en del af hverdagslivet for mange kinesiske kristne i 2021.

Forbereder flugtveje For at undgå at blive opdaget og lukket ned, flytter huskirker fra sted til sted. Mange uregistrerede kirker har delt sig op i så små enheder, at de kan mødes i medlemmernes hjem. Caleb*, en af Open Doors’ medarbejdere beskriver huskirkernes møde med forfølgelse sådan her: ”Huskirker er som vandløb. Hver gang vandet møder en forhindring, ændrer det kortvarigt retning og bevæger sig lidt til siden. Men hele tiden fastholder det den overordnede kurs på sin vej mod oceanet - som i dette tilfælde er Jesu ord om at gå ud og gøre alle folkeslagene til hans disciple.” Mange kirker oplever den nuværende bølge af forfølgelse som vanskelig, fordi man har været uforberedt på den. Derfor har Open Doors skruet op for mængden af kurser. ”Det er vores opgave at hjælpe den kinesiske kirke til at genopdage deres åndelige arv. Vi ønsker ved Guds nåde at se kristne i Kina stå ranke og stærke under forfølgelser. Vi vil gerne se en levende og vital kirke, som ikke bukker under for en fjendtlig dagsorden,” erklærer Caleb. * Navnet er ændret af sikkerhedsmæssige hensyn

www.opendoors.dk

13


Kirkepartner

Danmark

mit ansvar om ig m r de in m e jd be ”Open Doors’ ar verden over. e tn is kr e gt ul rf fo r fo for at stå op Havde jeg været i deres situation og afhængig af AMP for mig, andres FORBØN og K ville jeg være dybt taknemlig for, at trossøskende verden over stod sammen med mig. Vi skylder Kristi legem e, at stå sammen i det vigtige arbejde, Open Doors gør."

"NÅR ET LEM LIDER, LIDER HELE LEGEMET.” Claus Bækgaard

Præst i Bykirken i Odense, partnerkirke med Open Doors

Skal din kir ke e lle r vir kso mhed o g s å s t øt t e f o r f ulg te kr istne ge n n e m e t par tner skab med Ope n D oors ? L æ s mer e p å o p endoors .dk


Påskekampagne

Stå sammen med dem - sammen med os

01 G i v t i l den forfulgte ki r ke

0 2 Te g n e t k o rs p å d it v e n s tr e h å n d le d

03 Del dit billed e på SoMe langfr edag den 2. april Brug #staasammenmeddem

www.opendoors.dk

15


Udgiver: Open Doors Danmark | Haslegårdsvej 10, D9 | 8210 Aarhus V 46903

Støt verdens for fulgte kristne Mo b ilePa y 60387 Skriv projekt ”5029” og giver-id eller din adresse, hvis du ønsker skattefradrag

Ban k 1551 -3894622 Skriv projekt ”5029” som kommentar

G i ro b r ug ove n s t å e nd e ko de Ved brug af girokoden under din adresse går gaven særligt til, hvor behovet er størst


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Blad Februar 2021 - Uimodståelig by Open Doors Danmark - Issuu