Issuu

P R E S PÅ PRÆSTEN

AU G 2022

I COLOM BIA OG ME XIC O

ISSN: 2569-6545

- O G H A N S FA M I L I E

Open Doors' målsætning er • personligt at overlevere bibler og undervisningsmateriale til kristne i lukkede lande samt give dem oplæring. • forberede kristne i truede lande til at møde forfølgelse og lidelse. • udfordre kristne i den frie verden til at tjene de forfulgte kristne.

Open Doors' blad Ansvh. redaktør: René B. Ottesen Redaktør: G. G. Journalist: J. L. Design/Layout: K. C. og N. K. Oplag: 8.600 Næste blad: Primo november

Udgiver Open Doors Danmark og Færøerne Haslegårdsvej 10, D9 8210 Aarhus V Tlf.: 97 40 77 81 E-mail: danmark@opendoors.dk www.opendoors.dk Reg: 1551 Konto: 389 4622 Giro: 389-4622 MobilePay: 60387 Alle bibelcitater er fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992

Tema: Forfølgelse i katolske kernelande

Tema: Et frirum for børnene

Tema: Styrtregn reddede præsten

Tema: I Mexico fik Anja forfølgelsen tæt på

Tema: Her betragtes Jesus som en trussel

Oversigt: Kirkepartnere

Illustrationsbillede

Hilsen

FRA FORMANDEN

Da jeg i april blev valgt som ny formand for Open Doors Danmark og Færøerne, havde jeg ikke forestillet mig, at en af mine første opgaver ville blive at lede en proces, hvor vi skulle finde en ny generalsekretær. Men sådan blev det. Den 31. juli havde René B. Ottesen sidste arbejdsdag hos Open Doors og er nu begyndt i sin nye stilling som kommunikationschef i Bibelselskabet. I skrivende stund vides det ikke, hvem vores nye generalsekretær bliver, men vi håber på og beder om, at vi hurtigt finder den helt rigtige person til at lede organisationen videre. Vi er helt trygge ved, at Gud har en virkelig god løsning - og måske har vi allerede fundet en ny generalsekretær, når du sidder med dette blad i hænderne. Bladet sætter denne gang fokus på præster samt deres familier i Colombia og Mexico. Narkokarteller og guerillaer kontrollerer en række områder i disse lande, og ofte forlanger de, at præster samarbejder med dem. Hvis de nægter dette, udsættes de for trusler, vold og tilmed drab. Også præsternes familier er udsatte. De kriminelle grupper ved godt, at hvis de rammer præstens børn, rammer de også præsten. Derfor oprettede Open Doors for lidt over 20 år siden et børnecenter, som dybest set er en kostskole for børn af præster og kirkelige ledere. Her kan børnene være i sikkerhed. Det er en barsk løsning at skulle sende sine store børn og teenagere hjemmefra

for at kunne passe sit virke som præst; ingen tvivl om det. Men den pris er en række præster og deres familier indstillet på at betale. I dansk kontekst er flere kirkelige foreninger de senere par årtier gået den stik modsatte vej – i høj grad for børnenes skyld. Børn af ydre missionærer har fortalt om, hvor skadeligt det var for dem at blive sendt 500 kilometer væk på kostskole, og børn af prædikanter eller missionærer i Danmark har oplevet at blive rodløse, fordi de flyttede by og skole to-tre gange i løbet af deres barndom. Denne og mange andre forskelle mellem os i Danmark og den forfulgte kirke fortæller mig, at vi skal være forsigtige med at sammenligne på tværs af kulturer, nationaliteter og andre ydre forhold. Til gengæld kan vi med fordel lade os inspirere af hinanden. Således inspirerer den forfulgte kirke mig til at stole på og hvile i, at Gud er stor nok til at bære sit eget arbejde - også, når vi skal have ny generalsekretær! Tusind tak for dit hjerte for den forfulgte kirke. Tak for din medleven, din økonomiske støtte og dine bønner – og husk gerne at bede for præstefamilier i Colombia og Mexico.

Brian Sjælland Bestyrelsesformand

www.opendoors.dk

F O R F Ø LG I K AT O L KERNELA "Skal man lamme en kirke,

skal man ramme dens præst."

Flere lande i Syd- og Mellemamerika oplever stigende forfølgelse af kristne – ikke mindst Colombia og Mexico, selv om ni ud af ti i disse lande er katolikker. Det er især kriminelle grupper, sekularisering samt oprindelige folkeslag, som er årsag til forfølgelsen.

G E LS E SKE ANDE

J. L. Kristne bliver da ikke forfulgt i Syd- og Mellemamerika – området er jo i høj grad katolsk? Sådan lyder en jævnligt fremført indvending mod Open Doors liste over lande i verden, hvor forfølgelsen af kristne er alvorlig. Blandt de 76 lande på listen finder man nemlig ikke færre end seks syd- og mellemamerikanske lande - placering på listen i parentes: Colombia (30), Mexico (43), Nicaragua (61), Venezuela (65), Honduras (68) og El Salvador (70). Men forfølgelsen er ikke kun reel – den er også stigende. ”Derfor forsøger Open Doors i disse år at styrke sin tilstedeværelse i Syd- og Mellemamerika,” forklarer analytiker i Open Doors Stefan da Silva* og fortsætter: ”I de to lande, som ligger højest på listen – Colombia og Mexico – har forfølgelsen primært tre årsager. For det første er der bevæbnede grupper såsom kriminelle bander, narkokarteller eller kommunistiske guerillaer, som går målrettet efter kristne. For det andet er der oprindelige stammefolk, som mener, at kristne konvertitter ødelægger deres kultur. Og for det tredje er der sekularisme.” De to førstnævnte typer af forfølgelse er klart de mest voldsomme, mens sidstnævnte handler om, at der i de syd- og mellemamerikanske samfund er en stigende intolerance i forhold til klassiske kristne synspunkter omkring eksempelvis abort, familier, ægteskab og religionsfrihed. ”Kristne, som offentligt giver udtryk for deres holdning, risikerer at blive beskyldt for hadtale og diskrimination – og derfor pålægger mange kristne sig selv censur i forhold til kontroversielle emner,” forklarer Stefan da Silva. Illustrationsbillede

www.opendoors.dk

FARC og kid na p ni ng e r Da guerillagruppen FARC var mest aktiv, kidnappede den op mod 1.000 børn og unge om året. Siden fredsaftalen med den colombianske regering i 2016 er det tal heldigvis faldet drastisk – i 2020 og 2021 til henholdsvis 88 og 122 kidnapninger.

Pres på præsten Blandt de ovenfor nævnte lande er forfølgelsen af kristne værst i Colombia. Selv om guerillagruppen FARC i 2016 indgik en fredsaftale med den colombianske regering efter mere end 50 års borgerkrig, var det kun 90 procent af guerillasoldaterne, som nedlagde deres våben. Resten af guerillaerne var imod fredsaftalen og er derfor - sammen med en række andre kriminelle eller revolutionære - stadig aktive som uafhængige, bevæbnede grupper, der kæmper mod regeringen. Eller også har de kastet sig over kriminalitet. Narkohandel fylder mest, men også ulovlig minedrift, kidnapninger og pengeafpresning. ”Disse grupper betragter alle kirken som en fjende, der skal bekæmpes, fordi kirkerne modigt viser børn og unge et alternativ til et liv i grupperne. Grupperne ved, at hvis de skal lamme en kirke, skal de ramme dens præst. For præsterne taler imod korruption og vold. Præsterne forsvarer menneskerettigheder. Præsterne arbejder blandt børn og unge. Præsterne kæmper for at implementere fredsaftalen på lokalt niveau. Præsterne taler i deres prædikener imod kriminalitet,” lyder beskrivelsen fra Open Doors’ researchere. Kort sagt: Præsterne underminerer gruppernes rekrutteringsgrundlag og er en trussel mod deres kriminelle interesser. Derfor er præsterne samt deres familier særligt udsatte. De bliver truet, chikaneret, udsat for pengeafpresning, kidnappet

eller ligefrem slået ihjel. Dette gælder især i landområderne, mens der er stor frihed for kristne i og omkring eksempelvis hovedstaden Bogotá. Billedet er det samme i andre latinamerikanske lande – ikke mindst i Mexico, hvor der også er mange bevæbnede, kriminelle grupper.

Dræbt for at gøre godt Drabene på præster i Syd- og Mellemamerika er i dag mindre hyppige end for 20-30 år siden, men de sker stadig. Et nyere eksempel er fra Mexico. En ung præst var flyttet til en meget fattig del af sin by, hvor han både fortalte om Jesus og udførte et omfattende socialt arbejde. En dag, hvor han gik på gaden sammen med sin mor, hørte moren pludselig et projektil hvisle forbi – og det næste, hun registrerede, var, at hendes søn lå på gaden. Skudt i hovedet og død på stedet. Hun var klar over, at det ikke var et tilfældigt eller vildfarent projektil, som havde dræbt sønnen - det var et overlagt mord. Da hun fandt ud af, at en bestemt bandeleder havde bestilt mordet, opsøgte hun ham: Hvorfor fik du min søn myrdet? Han var bare en helt almindelig præst, som prøvede at gøre noget godt for sit lokalsamfund. Han var en god mand. Og så kiggede bandelederen hende lige i øjnene og sagde: Ja – og det var lige præcis det, som var problemet. Han var en god mand, som gjorde gode ting for folk. Og derfor var han en dårlig mand, som måtte skaﬀes af vejen. Og nu forlader du også denne by – ellers skal jeg sørge for, at du også bliver dræbt! Læs mere om bevæbnede gruppers pres på præster på side 8-9.

"Hvorfor ﬁk du min søn MYRDET? Han var bare en præst, som prøvede at gøre go dt."

Open Doors Danmark og Færøerne

Beskyldes for kulturelt forræderi

Blandt de oprindelige folk er der stor modstand mod kristne, fordi de kristne betragtes som forrædere og fjender af den oprindelige kultur. De præster og kirkeledere, Open Doors samarbejder med, er meget opmærksomme på ikke at ændre

kulturen for nye kristne – eksempelvis at indianerne maler deres kroppe, eller at kvinder går med blottede bryster, også til gudstjenester – men visse ritualer handler om druk og dyrkelse af ånder, og dette deltager de kristne i sagens natur ikke i. Det betyder, at når ting går dårligt i landsbyen, så får de kristne skylden: Sygdom, dårlig høst, tørke, ulykker – alt sammen skyldes, at de kristne ikke har deltaget i de traditionelle ritualer, hævder man. Typisk bliver de kristne derfor ført frem for landsbyens ledere, som forlanger, at de kristne skal vende tilbage til den traditionelle tro. Hvis de nægter, bliver de idømt tvangsarbejde, fængslet, slået eller nægtet grundlæggende rettigheder som adgang til lægehjælp, uddannelse, job eller understøttelse fra det offentlige. Ikke sjældent bliver kristne familier også fordrevet fra deres hjem og jord. Dertil kommer, at adskillige piger og unge kvinder fra kristne familier bliver voldtaget. Læs mere om forfølgelse af kristne fra oprindelige folk på side 10-13. * navnet er ændret af sikkerhedsmæssige hensyn.

FARC efter 20 16 ⊲

⊲

Selv om guerillagruppen FARC i 2016 indgik en fredsaftale med den colombianske regering efter mere end 50 års borgerkrig, var det kun 90 procent af guerillasoldaterne, som nedlagde deres våben. De øvrige 10 procent har fortsat deres aktiviteter som guerillaer eller har kastet sig over kriminalitet som narkohandel, illegal minedrift, kidnapninger og pengeafpresning.

Den mexicanske præst Leopoldo blev banket og fængslet, og hans hus og bil blev ødelagt. Nu bor han i en anden by.

Illustrationsbillede

S T Y RT R E G N REDDEDE PRÆSTEN

En bandeleder i Colombia truede med at dræbe en præst, som nægtede at give efter for bandens krav. En pludselig styrtregn midt i tørtiden reddede dog præstens liv. J. L. Det kan være livsfarligt at være præst i de dele af Syd- og Mellemamerika, hvor kriminelle grupper har magten. Både i Colombia og Mexico er en række præster blevet dræbt de seneste årtier, fordi de nægtede at give efter for gruppernes krav. Hvor stærkt et pres præsterne er udsat for, illustrerer analytiker i Open Doors Stefan da Silva* ved at fortælle om en præst, der havde sagt ja til at tiltræde som præst i et bjergområde i Colombia, som de seneste tre år havde været uden præst. Ingen ville have stillingen, fordi den tidligere præst var blevet skudt af en lokal bandeleder: ”Blot et par timer efter, at præsten var ankommet til stedet, blev han da også opsøgt af bandelederen, som trådte helt op under ansigtet på ham og sagde: Det var mig, som dræbte din forgænger. Jeg har en besked til dig. Hvis du samarbejder med os og anerkender vores herredømme og denne by, så er alt fint. Men hvis du ikke adlyder, slår jeg dig ihjel. Husk, det er ikke en tom trussel; jeg dræbte din forgænger. Og vi skal for resten bruge din kirke til en samling senere på ugen – din kirke ligger midt i byen og er det bedste sted for os at bruge.”

Det nægtede præsten med henvisning til, at han ikke var katolik. ”Herefter gav bandelederen ham et ultimatum: Hvis du ikke deltager i processionen, slår jeg dig ihjel. Der var stadig nogle uger til processionen, og i al den tid kæmpede præsten med, hvad han skulle gøre. De kriminelle havde til hensigt at gå forrest i processionen, og hvis præsten gik med i processionen, ville landsbyboerne opfatte det som en støtte til de kriminelle,” forklarer Stefan da Silva.

Styrtregn i tørtiden Præsten spurgte sin kone, hvad hun ville råde ham til, og hun svarede, at hun hellere ville være enke efter en, som stod op for sine principper, end hun ville være gift med en kujon. ”Den måtte han lige tygge lidt på, men konkluderede, at det jo ikke var hende, der skulle slås ihjel, så han måtte selv tage beslutningen,” siger Stefan da Silva. Da morgenen for processionen kom, bad præsten og hans kone sammen. De sagde til Gud, at de ikke ville stoppe med at bede, før han havde svaret dem. I Colombia er der to sæsoner rent vejrmæssigt: Regntid og tørtid – og de var midt i tørtiden. Men efter to timers bøn hørte de en rumlen i det fjerne og 10 minutter efter endnu en. Kort efter stod det ned i stænger – kort sagt styrtregnede det hele dagen, og processionen blev aflyst. Sådan et regnvejr midt i tørtiden var aldrig sket før. ”Sådan kan livet med Gud i Colombia også være,” smiler Stefan da Silva. * navnet er ændret af sikkerhedsmæssige hensyn.

Adlyd, eller bliv dræbt ”Præsten svarede pænt og høfligt: Tak for, at du introducerede dig selv. Du skal vide, at jeg som ny præst her på stedet går i gang med at holde gudstjenester igen, og derfor skal vi selv bruge kirken. Så jeg beklager, men I kan ikke bruge den til jeres samlinger. Bandelederen var selvsagt ikke tilfreds med det svar, men forlod præsten igen uden yderligere trusler,” fortæller Stefan da Silva. Et par måneder senere vendte bandelederen dog tilbage og forlangte, at præsten gik med i en procession, hvor man ærede jomfru Maria.

Bøn ⊲ ⊲ ⊲

Bed for præster, som er under ekstremt pres fra narkobander og guerillaer. Bed for kristne fra oprindelige stammer. Bed for børn af kristne ledere.

www.opendoors.dk

HER B E T R AG T E S s u s S OM E N e J T R U SS E L

Den kristne tro betragtes som en trussel mod de oprindelige folkeslags kultur og identitet i Syd- og Mellemamerika. Derfor forfølges kristne konvertitter. For Luisa og Rodrigo betød det tab af fast indtægt og ulykke lige børn, indtil de fik hjælp af Open Doors. J. L. Lidt over to millioner colombianere tilhører et af landets 87 oprindelige folkeslag. Folkegrupperne har udstrakt selvstyre, og flertallet af dem lever i amazonområdet. De er typisk meget dedikerede

Open Doors Danmark og Færøerne

til at bevare deres kulturelle identitet og traditioner, og derfor opleves det som intet mindre end et forræderi og et udtryk for fjendskab, når én fra landsbyfællesskabet bliver kristen. Det har familien Chamapuro* fået at føle. Før familien blev kristen, var faren Rodrigo* kun sjældent hjemme. Hvis han ikke arbejdede, brugte han sin tid på at drikke og jagte kvinder. Det var hans kone, Luisa*, naturligvis meget ked af, men hun kunne ikke se nogen vej ud af situationen. En dag hørte hun en omrejsende prædikant fortælle om Jesus, og det vakte hendes opmærksomhed. Hun ville gerne høre mere, men der gik fire år, før hun fik muligheden. En kristen missionærfamilie besøgte hendes landsby, og hun inviterede dem indenfor. I tiden derefter besøgte de hende jævnligt, og hun besluttede på et tidspunkt at blive kristen.

Det skabte panderynker i lokalsamfundet, også hos hendes mand, som var en af de ledende personer i landsbyen. Dog ikke mere, end at han sagde: ”Gør, hvad du vil, så gør jeg, hvad jeg vil.”

Omvendelse med betingelser Luisa arbejdede som lærer, og da hendes kolleger fandt ud af, at hun var blevet kristen, begyndte de at kritisere hende og gøre nar ad hende. Men hun var urokkelig i sin nye tro: ”Jeg er kristen, og jeg vil ikke fornægte min tro!” fastslog hun over for dem. Rodrigo bemærkede, at hans kone forandrede sig – men han var for glad for at feste og drikke, til at ville forandre sit liv. Indtil han blev syg. Han blev opereret to gange og var ikke i stand til at arbejde. Luisa blev ved med at sige til ham,

at han skulle omvende sig til Gud, så ville Gud hjælpe ham. Tøvende indvilligede han – men stillede først en betingelse: ”Ok, så omvender jeg mig, men jeg vil kun bruge 15 dage på at lære om den kristne tro.” De næste 15 dage studerede han Bibelen, hvilket kun øgede hans appetit på at lære mere om Gud. Han nøjedes ikke med at blive kristen – han ville også være prædikant. Som leder i landsbyen var Rodrigo nødt til at træffe nogle skarpe valg, og han meddelte derfor landsbyrådet: ”Dette er enden på min rejse med jer. Jeg skal være prædikant, så jeg har ikke noget at gøre i dette råd. Jeg vil i stedet forkynde Guds ord.” Til det svarede rådet: ”Nej, nej broder – du kan ikke være kristen prædikant. Du hører til i vores kultur og tradition. Hvis du fortsætter med

www.opendoors.dk

dette, vil vi straffe dig. Vi vil ikke have fremmede religioner her.”

"I gør blot min tro fastere" Landsbyrådet fortsatte med deres trusler. Selv om Luisa var en af de eneste lærere i landsbyen med en universitetsuddannelse, indkaldte de hende og Rodrigo til et møde, hvor de truede med at fyre hende, hvis ikke de fornægtede deres tro på Jesus. Da Rodrigo var uden job, vidste de, at familien var afhængig af Luisas indkomst. ”Hvad er bedst?” spurgte rådet. ”At tjene penge til at forsørge familien – eller at være kristen?” Men Luisa var fortsat urokkelig. Foran rådet begyndte hun at bede højt. ”Herre, tilgiv dem – og tilgiv også mig, for på grund af mig kritiserer de dig. Tilgiv dem, Herre Jesus. Og tak for de ni år, som jeg har fået lov at have med disse børn.” Derefter sagde hun til rådet: ”Gud åbner et vindue af muligheder for mig. I tror, I får mig til at kvitte min tro, men I gør blot min tro fastere.” Også Rodrigos og Luisas tre børn blev ramt af landsbyens vrede. Ofte kom de grædende hjem fra skole, fordi de var blevet mobbet og slået af de andre børn eller straffet af lærerne. ”Vores datter sagde til mig, at hendes lærer fuldstændig ignorerede hende, så hun var bange for at dumpe årsprøven og blive nødt til at gå klassen om – selv om hun altid lavede sine lektier,” fortæller Rodrigo. ”Og sådan kom det også til at gå. To af vores børn kom til at gå en klasse om.”

Truet på livet Samtidig var Rodrigo travlt optaget af at prædike til landsbyens unge. ”Prøv at høre: Engang var jeg ligesom jer. Jeg kunne godt lide at drikke, og jeg var sammen med kvinder på stribe. Men det var en dårlig måde at leve på. I dag er jeg kristen; jeg forlod min dårlige livsstil. Det kan I også gøre. Drop jeres måde at leve på og vend om til Gud.” Disse samtaler med områdets unge faldt ikke i god jord hos alle i landsbyen. En dag kom en mand hjem til Rodrigo og sagde, at hvis Rodrigo fortsatte med dette, ville han blive slået ihjel. ”Manden blev med at tale og true mig og min familie. Hvis ikke jeg blev slået ihjel, så ville mine børn blive slået ihjel, og min kone ville blive

bortført,” fortæller Rodrigo. ”Da han var gået, meldte jeg ham til politiet, som meddelte mig, at de kunne beskytte mig i en radius af 500 meter fra politistationen, men ikke mere end det.”

Fo r f ø l g e l s e bl an dt o pri n de l i g e f o l ke sl ag

Hjælp fra Open Doors

⊲

Mellem- og Sydamerika rummer hundreder af oprindelige folkeslag, som værner stærkt om deres kultur og identitet. Den kristne tro betragtes som et anslag mod den traditionelle tro, og derfor forfølger man kristne konvertitter.

⊲

De oprindelige folkeslag består af stærkt kollektive samfund – derfor rammer forfølgelsen hårdt. Den kan eksempelvis bestå af: ⊲ Fængslinger ⊲ Strafarbejde ⊲ Fysisk afstraffelse ⊲ Frataget mulighed for job, ⊲ uddannelse, sundhedsydelser ⊲ og støtte fra statslige programmer ⊲ Forvisning fra landsbyen

⊲

Blandt flere folkegrupper tilføjes anklagerne også en mere spirituel dimension. Dette gælder for eksempel hos arhuaco-folket, hvor landsbyerne forsøger at ’stå på god fod’ med ånderne gennem bestemte religiøse ritualer. Kristne konvertitter nægter at deltage i disse ritualer, og derfor beskyldes de for alt, som går galt i landsbyen: Sygdomme, fejlslagen høst, tørke og ulykker af enhver slags.

Situationen spidsede mere og mere til for familien. Uden lønnede jobs havde de kun 20 dollars at leve for om måneden, så de var nødt til at dyrke så meget af deres egen mad som overhovedet muligt. Open Doors fik kendskab til deres situation og hjalp familien med mad samt med at etablere en lille virksomhed, som de kunne leve af. Og familiens tre børn blev sendt til Open Doors’ børnecenter, så de kunne komme i gang med en stabil og tryg skolegang igen. (Læs mere om børnecenteret på side 14-17). I dag rejser Luisa og Rodrigo rundt blandt oprindelige folkeslag sammen med den missionærfamilie, som i sin tid præsenterede den kristne tro for Luisa. ”Der er i alt 36 små lokalsamfund, som vi prædiker i fra den ene ende til den anden,” smiler Rodrigo. ”Jeg er ved godt mod igen, og selv om vi ikke har mange penge, så er jeg fyldt af Guds ord. Jeg føler mig styrket – og jeg er i live!” * navnet er ændret af sikkerhedsmæssige hensyn.

Bed ⊲

⊲

Bed Gud styrke og velsigne familien Chamapuro – også økonomisk, da pengene ofte er små. Bed Gud beskytte Luisa og Rodrigo, når de rejser rundt og fortæller om den kristne tro. Bed for wounaan-folket, som Luisa og Rodrigo rejser rundt til. Bed om, at de kommer til tro på Jesus.

www.opendoors.dk

ET FRIRUM FOR BØRNENE En række kirkeledere i Colombia har sendt deres børn til Open Doors ’ børnecenter. Selv om det er hårdt på den måde at sende sine børn hjemmefra, redder forældrene derved deres børn fra at blive afpresset, rekrutte ret, kidnappet, voldtaget eller dræbt af kriminelle grupper.

Illustrationsbillede

J. L. Open Doors spurgte i slutningen af 1990’erne en række colombianske præster, hvad der var den største byrde for dem, og mange svarede,

Open Doors Danmark og Færøerne

at de især var ængstelige på deres børns vegne. ”Det førte til oprettelsen af Open Doors’ børnecenter i 2000,” forklarer Stefan da Silva*, analytiker i Open Doors. Børnecenteret ligger et hemmeligt sted i Colombia og er dybest set en kostskole for børn af kristne ledere, som frygter, at deres børn bliver mål for rekruttering, vold, kidnapninger, afpresning eller sågar drab fra narkokartellers, guerillaers eller oprindelige folkeslags side. Børnene på centeret er således ikke forældreløse, men sendes til centeret for at være i sikkerhed. ”De kriminelle er klar over, at hvis de kan kontrollere præsten, kan de også kontrollere den kirke, han betjener,” siger Stefan da Silva. ”Derfor søger de efter måder at ramme præsten på, og her er børnene et oplagt mål. Måske

Illustrationsbillede

O pe n D o o rs bø rn e c e n t e r ⊲ ⊲ ⊲

samler de præstens 12-årige datter op efter skole og truer hende: Enten bliver du narkokurer, og så lader vi dig være i fred – eller også dræber vi din bror, søster eller far.”

Virkelig, virkelig barskt Stefan da Silva forklarer, at hvis den truede pige har mod til at fortælle om det derhjemme, så ved familien i det mindste besked – og så bliver beslutningen ofte truffet: Børnene skal væk; de skal i sikkerhed. ”Det er positivt, at børnene bliver reddet, men det er en tragedie, at de skal adskilles fra deres forældre. Det er virkelig, virkelig barskt!” understreger han. De piger på centeret, som kommer fra oprindelige

Ligger et hemmeligt sted i Colombia. I foråret 2022 var der 50 børn i alderen 11-17 år på centeret. Gennem tiden har en række danske unge været volontører på børnecenteret. Et volontørophold varer tre-seks måneder. I dette efterår er der igen to unge kvinder fra Danmark dernede.

befolkningsgrupper, har derudover ofte været udsat for voldtægt, inden de kom på centeret. ”På centeret får de derfor masser af omsorg og traumebehandling - samt uddannelse og undervisning i den kristne tro,” forklarer Stefan da Silva. En af de familiefædre, som har set sig nødsaget til at gøre brug af centeret, er præsten Alberto*. En dag sad han på sit kontor i kirken, da en mand fra en af de mange kriminelle grupper på egnen pludselig kom styrtende ind og sagde: ”Skynd dig, der er folk på vej for at rekruttere din søn med magt!” Alberto havde kun 20 minutter til at reagere, så han løb tværs gennem byen for at få fat i sin søn – og heldigvis nåede han frem til ham før de kriminelle. Efterfølgende blev sønnen sendt af sted til børnecenteret.

www.opendoors.dk

Turde ikke forlade hjemmet Grunden til forsøget på at tvangsrekruttere Albertos søn var, at Alberto siden sin ankomst til byen havde arbejdet målrettet på at afbøde konsekvenserne af de kriminelle gruppers hærgen. Han etablerede også et ungdomsarbejde ud fra kirken, som gjorde det klart for byens unge, at der var alternativer til det liv med stoffer og vold, som banderne tilbød. Det var banderne selvsagt utilfredse med, og derfor havde de først truet kirken, og dernæst blev præsternes familie deres mål. ”Alle i kirken kendte til truslerne fra de kriminelle, men præsterne fortsatte med deres aktiviteter,” fortæller Joe*, en af Open Doors’ partnere. ”Men en dag blev en af Albertos kollegers søn dræbt, fordi han nægtede at lade sig rekruttere af banderne. Fra da af var Alberto klar over, at hans eget og hans families liv var i fare. Ikke desto mindre fortsatte han sit arbejde.” Efter Alberto havde sendt sin søn til Open Doors’ børnecenter, blev truslerne så voldsomme, at hverken Albertos kone eller hans døtre turde forlade deres hjem. Derfor kastede han håndklædet i ringen og flyttede til en anden by i området – men lige lidt hjalp det, for de kriminelle var også til stede i den by. En ung præst fra kirken fik derfor til opgave at eskortere Albertos døtre, så snart de forlod hjemmet - men en måneds tid efter familiens flytning, blev han skudt og dræbt lige efter at have afleveret døtrene sikkert hjemme hos dem selv.

Tak for hjælpen! Alberto gik derfor i gang med at forberede endnu en flytning, men hver gang han troede, han havde fundet et egnet sted, viste det sig, at banderne også havde deres fangarme ude der. Hele tre gange gentog dette sig. Til sidst fik han kontakt med lederen af Open Doors i Colombia, og det blev et vendepunkt for familien. Open Doors hjalp familien med mad og fandt også en bolig til dem i en helt anden del af landet. Dernæst fik familien hjælp til at etablere en lille virksomhed, så de kunne forsørge sig selv. Og til sidst kunne de også få deres søn hjem fra børnecenteret igen. Han fortæller begejstret om familiefirmaet.

Open Doors Danmark og Færøerne

, at "Det er positivt eddet r r e v li b e n e n r bø men det er en skal e d t a , ie d e g a r t es adskilles fra der forældre"

”Det er et lille filmselskab, som laver audiovisuelle og fotografiske produkter. Vi har set Guds velsignelse over firmaet, og vi prøver at lade os lede af Helligånden. Vi er meget taknemlige for støtten fra Open Doors,” pointerer han. Alberto er fortsat præst på det nye sted, hvor familien efterhånden har boet et par år. Denne gang i en nyetableret kirke, som er i vækst, og familien bruger også deres firma til at lave produkter, som formidler den kristne tro. Hele familien har endvidere modtaget traumehjælp fra Open Doors oven på deres voldsomme oplevelser. ”Tusind tak for jeres hjælp og jeres støtte! Uden den havde vi ikke været, hvor vi er i dag,” erklærer de. * navnet er ændret af sikkerhedsmæssige hensyn.

Bed ⊲ ⊲ ⊲

Bed for præster, som er under ekstremt pres fra narkobander og guerillaer. Bed for børn af kristne ledere – at Gud vil beskytte og vejlede dem. Bed for Open Doors’ børnecenter – for personalet og for børnene. Bed om helbredelse af traumer.

www.opendoors.dk

Illustrationsbillede

I M E X I C O F I K A N JA F O R F Ø LG E LS E N TÆ T PÅ Under en missionstur til Mexico blev forfølgelsen af kristne pludselig meget konkret for Open Doors ’ studentermedar bejder Anja Nedergaard, da en teenagepige stak af med en fyr fra et narkokartel. Fortalt af A. N. Studentermedarbejder i Open Doors Under en missionstur til Mexico fik jeg og de andre, jeg rejste med, forfølgelsen mod de kristne at opleve på nært hold. Vi var i staten Michoacán, hvor vi i en kort periode var en del af en lokal kirkes arbejde. En aften, mens vi sad og spiste, kom et ægtepar fra kirken styrtende ind. De var tydeligt oprevne, og hustruen havde tårer løbende ned ad kinderne. "Hjælp os! Vores teenagedatter er stukket af hjemmefra med en ung fyr.” Parret kendte ikke den mand, som datteren var stukket af sammen med, men de havde fundet

Open Doors Danmark og Færøerne

ud af, at han havde tilknytning til et narkokartel, så de var meget bekymrede. Kartellerne går målrettet efter unge, kristne piger for at lægge pres på kirkerne: Gennem attraktive fyre, manipulation og løfter om kærlighed og et bedre liv, bliver de unge piger uforvarende lokket ind i kartellernes arbejde. Vi lovede, at vi på skift ville være vågne natten igennem, mens vi bad Gud om at gribe ind i situationen, så datteren ville komme sikkert hjem igen. Det blev en lang nat i bøn for datteren, men den var ikke uden håb. Tidligt næste morgen kom ægteparret nemlig tilbage. Deres datter havde kontaktet forældrene og fortalt, at hun ønskede at komme hjem igen. Det var et kæmpe bønnesvar! Vi nåede aldrig at møde datteren, da vi skulle videre til en anden kirke. Men vi modtog senere et billede, efter hun blev genforenet med sine forældre. Senere blev hun sendt videre til et traumecenter, hvor hun fik hjælp til at bearbejde sine oplevelser.

HVIDOVR

HVIDOVRE FRIMENIG HVIDOVRE FRIMENIGHED

3 4

Tak

8 10

6 12 13 14 15

9 11

T I L VO R E S K I R K E PA RT N E R E FOR FORBØN OG ANDEN STØT TE Skal din kirke også være partner med Open Doors? Kontakt vores kirke - og partnermanager Martin Højgaard Jensen på martinh@od.org eller tlf. 97 40 77 81. www.opendoors.dk

Udgiver: Open Doors Danmark | Haslegårdsvej 10, D9 | 8210 Aarhus V 46903

STØT VERDENS F O R F U LG T E KRISTNE Mo b ilePa y 60387 Skriv projekt ”5035” og giver-id eller din adresse, hvis du ønsker skattefradrag

Ban k 1551 -3894622 Skriv projekt ”5035” som kommentar

G i ro b r ug ove n s t å e nd e ko de Ved brug af girokoden under din adresse går gaven særligt til, hvor behovet er størst