Skip to main content

Blad, august 2021 - Hemmelige Kristne

Page 1

Hemmelige KRISTNE

ISSN: 2569-6545

AUG 2021


Open Doors' målsætning er • personligt at overlevere bibler og undervisningsmateriale til kristne i lukkede lande samt give dem oplæring. • forberede kristne i truede lande til at møde forfølgelse og lidelse. • udfordre kristne i den frie verden til at tjene de forfulgte kristne.

Open Doors' blad Ansvh. redaktør: René B. Ottesen Redaktør: G. G. Journalist: J. L. Design/Layout: N. K. Oplag: 8.600 Næste blad: Primo november

Udgiver Open Doors Danmark og Færøerne Haslegårdsvej 10, D9 8210 Aarhus V Tlf.: 97 40 77 81 E-mail: danmark@opendoors.dk www.opendoors.dk Reg: 1551 Konto: 389 4622 Giro: 389-4622 MobilePay: 60387 Alle bibelcitater er fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992

04

s.

Tema: På jagt efter Jesus

14

s.

Jubilæum: Begyndelsen til i dag

08

s.

Tema: Altid klar til razzia

18

s.

Rejser: Henrik Søgaard Kofoed, Fondsdirektør i BorgFonden

10

s.

Tema: Troen kostede Taher alt

19

s.

Nyhed: Bog - Forfulgt i Iran

Foto: IMB.ORG


e d n e d e a r DA E N G

M A N D R I N G E D E PÅ

Inden verden blev ramt af coronapandemien havde jeg mulighed for at besøge flere lande i Mellemøsten. Jeg husker særligt et besøg hos en dygtig præst, hvor vi havde en filosofisk drøftelse af kristenforfølgelse. Der blev delt mange vidtløftige og abstrakte tanker, som gav et vist niveau af intellektuel tilfredshed – men heller ikke mere end det! I løbet af samtalen ringede det på døren, og udenfor stod en grædende mand. Han og hans kone havde været muslimer, men de havde oplevet Jesu kærlighed og tilgivelse og var nu blevet kristne. Parrets muslimske familie og naboer var efterfølgende blevet fjendtligt stemte over for det unge par, som nu levede i frygt for deres liv. Derfor stod disse desperate nykristne på kirkens dørtrin med et udtalt behov for hjælp. Efterfølgende fortsatte vi kort vores samtale om forfulgte kristne, men nu med et håndgribeligt, bevægende og smertefuldt udgangspunkt, som både kaldte på bøn og handling.

den kristne fortælling først giver mening, når den bliver konkret: Når ordet bliver kød, og vi kan føle det, se det og mærke det med vores hænder, som apostlen Johannes beskriver det i et af sine breve. Den konkrete og menneskenære fortælling fra vores forfulgte trosfæller og Bibelens konkrete og afprøvede løfte om, at Jesus svarer på vores bønner, er grundstenen i den bønnebevægelse, som Open Doors Danmark og Færøerne har sat i gang. Vi kan se, at antallet af bedende vokser, hvilket vi er meget taknemmelige for. I den kommende tid vil vi særligt bede for de kristne i Mellemøsten. Vi vil bede for det forfulgte unge par, der stod på kirkens dørtrin - vi vil bede for Taher*, Omar* og Saghar, som du kan læse om her i bladet - og vi vil bede for de kristne i Egypten, på Vestbredden, i Syrien samt i de øvrige mellemøstlige lande. Endnu engang: Tak for, at du står sammen med dem sammen med os.

Den samtale har jeg ofte tænkt tilbage på, og jeg er overbevist om, at det for mig var en gudgiven lektie med en understregning af, at

René Brocelius Ottesen Generalsekretær

www.opendoors.dk

3


Tema

Hemmelige kristne

Jesus

PÅ JAG T E F T E R

"JEG OVERVÅGES KONS TANT og kan kun mødes med andre kristne i dybeste hemm elig

hed

Illustrationsbillede


Omar blev tortureret, da han var i fængsel. Ikke fordi han var kristen, men blot fordi han ledte efter den Jesus, som rakte hånden ud mod ham i drømme. Smerten fra torturen gjorde kun hans beslutsomhed stærkere: Han ville finde denne Jesus. Skrevet af J. L. ”'Han duer ikke. Når jeg ser i hans øjne, ser jeg spørgsmål.” Beskeden var nedslående for Omar*. Siden han var dreng, havde han drømt om at blive en superhelt, som reddede folk. Så ville han kunne kæmpe for sine venner, der blev taget og brugt af ekstremisterne. Mange af dem kom aldrig tilbage. ”Jeg drømte også om at være Superman for de mange kvinder, der var alene og ikke havde nogen til at beskytte sig mod regeringen, systemet eller onde mænd. Derfor havde jeg trænet hårdt og var blevet meget muskuløs, ligesom jeg var blevet optaget i hærens specialstyrker,” forklarer han. Men nu var han blevet afvist til en stilling som ledende livvagt for regeringen. På grund af sit blik. ”Regeringens repræsentant, som afviste mig, havde dog helt ret. Jeg havde mange spørgsmål,” fortæller Omar. ”Ikke mindst efter jeg en nat havde en drøm, hvor jeg så en mand i hvidt tøj, som inviterede mig til at følge efter sig. Han virkede så rar og fredfyldt, samtidig med at hans øjne var som ild. Det var umuligt for mig at sige nej til ham.” ”Han beordrede mig ikke til at følge ham. Han inviterede mig bare. Det var jeg slet ikke vant til. I mit land fortæller folk dig, hvad du skal gøre, og hvis du ikke lytter, slår de dig. Allerede der viste Jesus mig, at han var radikalt anderledes." Normalt havde Omar problemer med at sove, fordi han drømte om nogle voldsepisoder, som han havde været vidne til som barn. Men Jesus blev ved med at dukke op i hans drømme, og

www.opendoors.dk

5


hver gang fyldte han Omar med fred, så han kunne sove.

Familien troede, han var spion Selv om flere i Omars familie var kristne, holdt de det hemmeligt, og derfor havde han aldrig hørt noget om Jesus – bortset fra det, som står i Koranen. ”Jeg var blevet opdraget til at tro, at Bibelen var en forfalsket bog, og at kristne tog helt fejl. Men efter at være blevet afvist til stillingen som cheflivvagt tog jeg mit liv op til overvejelse. Skulle jeg fortsætte min karriere i hæren, eller skulle jeg vende hjem og blive ansat til en lavere løn i familiefirmaet?” Alle i byen vidste, at Omars drøm var at være soldat, så de kiggede noget, da han pludselig vendte hjem igen. ”Men jeg ville vide mere om den Jesus, som viste sig for mig i drømme. Spørgsmålene om ham voksede som et træ i mit indre, og jeg var efterhånden desperat efter at få nogle svar. Men hvor kunne jeg finde dem? Ingen i min familie turde tale med mig om Jesus. De troede alle, at jeg var blevet hjernevasket af hæren og sendt tilbage for at udspionere min familie,” siger han.

En ængstelig præst og en håndskrevet note En dag hvor Omar planløst vandrede rundt i byen, kom han forbi en lille kirkebygning. Han gik ind og hilste på præsten, som tilfældigvis var til stede. ”Jeg spurgte, om jeg kunne stille ham nogle spørgsmål, og han var med det samme klar over, at jeg var muslim. Han risikerede at komme i store problemer, hvis vi havde en samtale om tro. Jeg kunne også være en af regeringens agenter. Derfor kiggede han hele tiden rundt for at se, om nogen så os, mens vi talte sammen.” På vej ud af kirken så Omar en bibel. Han tog den og begyndte at bladre gennem siderne. Han vidste, hvad der ville ske, så snart han forlod

Illustrationsbillede

kirken: Nogle af regeringens agenter ville komme hen til ham og spørge, hvorfor han havde været inde i den kirke. Hvis han tilmed havde en bibel i hånden, ville han blive arresteret, tortureret og få en lang fængselsstraf. ”Derfor turde jeg ikke tage Bibelen med mig. Men pludselig fik jeg øje på en håndskrevet note, som lå i Bibelen. Det var adressen på en fjern, udenlandsk by. Jeg lærte adressen udenad. Måske kunne jeg tage dertil en dag.”

"Som HEMMELIG kris ten er mit liv ALTID i fare

6

Open Doors Danmark og Færøerne

Torturen gav bagslag

Som Omar havde forventet, blev han udspurgt af regeringens agenter, så snart han forlod kirken. Fra da af var han i myndighedernes søgelys, og en dag blev hans frygt til virkelighed: Han blev anholdt og smidt i fængsel. ”Jeg har ikke lyst til at dele detaljer fra min tid i fængslet. Men jeg blev tortureret. Ikke fordi jeg var kristen, men blot fordi jeg ledte efter en Jesus, som jeg ikke engang kendte. Smerten fra torturen gjorde kun min beslutsomhed stærkere: Jeg ville finde denne Jesus - uanset hvad det kostede.”


besøgt mit land og efterladt Bibelen i den lille kirke, hvor jeg fandt den.”

Først bliver natten mørkere Omar lærte meget om Gud og Bibelen på dette sted, men han savnede sit land og sin familie og vendte derfor hjem igen. ”Som hemmelig kristen er mit liv altid i fare. Jeg overvåges konstant og kan kun mødes med andre kristne i dybeste hemmelighed. Vi læser i Bibelen og beder sammen. De fleste af os har historier, som ligner hinanden: Vi er hemmelige troende, som har mødt Jesus i drømme og visioner.” ”Gud gør store ting i mit land, men vi ved, at natten vil blive mørkere, før dagen kommer. Med andre ord: vi forventer mere vold og ødelæggelse, før tingene bliver bedre. Bed for os. Vi har brug for Guds styrke,” fastslår han. * Navnet er ændret af sikkerhedsmæssige årsager

”Hele mit liv var jeg blevet tvunget til at overholde systemets regler. Og de fandt altid en grund til at slå mig. Hvis jeg lyttede til den forkerte musik, eller hvis min datters tørklæde ved et uheld faldt af. I mine drømme tvang Jesus mig aldrig. I stedet rakte han hånden ud. Ingen i mit liv havde nogensinde rakt deres hånd ud til mig før. Det rørte mit hjerte.”

Endelig fik han svar Efter Omar blev løsladt, mødte han en person, der kom fra den by, som var nævnt i den håndskrevne note, som Omar fandt i Bibelen i den lille kirke. De begyndte at tale sammen, og med tiden blev deres samtaler dybere, og de blev venner. ”Det viste sig, at han var kristen. Endelig havde jeg fundet en, som kunne svare på mine spørgsmål, og jeg blev kristen og overgav mit liv til Jesus.” ”Senere flygtede vi sammen – ud af landet og hen til den by, som min ven stammede fra. Vi fandt også den adresse, som jeg havde set i Bibelen. Huset på stedet blev brugt til bøn og bibelstudium. De oprindelige ejere havde været nødt til at flygte, så dem mødte jeg aldrig. Andre kunne dog fortælle, at de 30 år tidligere havde

Sådan hjælper Open Doors Open Doors støtter kirken i Iran via partnere i regionen. Støtten bruges blandt andet til onlineundervisning, multimedieproduktioner og juridisk bistand. Der lægges særlig vægt på at hjælpe kristne ledere, kvinder, tidligere fængslede, unge, ungdomsledere samt børn.

Bed for Omar ⊲ ⊲

Bed Gud beskytte ham og give ham mod. Bed om, at han fortsat vil kunne mødes med andre hemmelige kristne.

www.opendoors.dk

7


Tema

Hemmelige kristne

Altid

KLAR TIL RAZZI Saghar var forberedt, da Irans hemmelige politi lavede en razzia mod den huskirke, hun var leder for. Hun var nemlig blevet trænet i, hvad hun skulle gøre i sådan en situation. Skrevet af J. L. Kraasj! Et koben tvang døren op, men ingen sagde noget eller råbte ordrer. Det var ikke nødvendigt. Alle betjentene fra sikkerhedstjenesten vidste i detaljer, hvad deres opgave var under razziaen mod huskirken. Men Saghar, kirkens leder, var også forberedt. For nylig var hun blevet trænet i, hvad hun skulle gøre, hvis huskirken blev stormet af myndighederne. Derfor bevarede hun roen, da politiet samlede alle i stuen til forhør.

8

Open Doors Danmark og Færøerne

”De begyndte med at skille kvinder og mænd ad, og vi kvinder fik besked på at tage en hijab på. Det vrimlede med veltrænede betjente, hvoraf den ene filmede alt. Jeg rystede af skræk, men huskede på min træning. Derfor bad jeg om tilladelse til at gå på wc.” På toilettet kæmpede hun for at få kontrol over sine følelser. Derefter tog hun sin telefon frem og tog en selfie, som hun sendte til sin præst med teksten: Bed for os. Politiet laver razzia hos os lige nu!

Slettede beviser på sin tro Derefter gik hun i gang med at slette alle beviser for sin kristne tro fra sin telefon. ”Jeg slettede alle apps, som havde med kristendom at gøre. Der var også et hukommelseskort med undervisning fra et teologisk fakultet, som jeg knækkede og skyllede ud i toilettet.” En af de kvindelige betjente begyndte at hamre på toiletdøren og forsøgte at tvinge den op.


som stod og tjekkede de rejsendes papirer, havde været med i razziaen tre dage tidligere.

Bad om et mirakel

"INGEN KRISTEN

bør være uforberedt på forfølgelse"

”Der var ingen, som kunne hjælpe mig – kun Gud. Jeg bad og fortsatte i tro, til jeg stod forrest i køen; lige foran betjenten, som havde været med til razziaen. Han kiggede dårligt nok på mig, og jeg kom ombord på flyet uden problemer.” Samtidig med at Saghar satte sig til rette i sit flysæde, blev hendes navn annonceret i lufthavnens højttalere. Sikkerhedstjenesten havde endelig fået sin arrestordre. Men for sent. Saghars fly var allerede i luften.

Vær klar til forfølgelse Det er nu fire år siden, Saghar flygtede fra Iran. Hun lider stadig af lejlighedsvise flashbacks til razziaen. Men de regelmæssige mareridt kommer sjældnere nu. Hendes skræmmende oplevelse har efterladt ar, men hun er klar over, at det ville have været meget værre i fængsel. ”Jeg ville ikke sidde her i dag, hvis det ikke var for den træning, jeg havde fået,” siger hun. ”Ingen kristen bør være uforberedt på forfølgelse, og ingen kristen bør gennemgå den uden bøn fra den verdensomspændende kirke.”

A ”Men jeg vidste fra min træning, hvad mine rettigheder var, så det oplyste jeg hende om, og så lod hun mig være, til jeg var færdig,” smiler Saghar. Efterfølgende blev Saghar afhørt i flere timer, og betjentene sagde til hende, at hun var anholdt. Igen kom træningen hende til hjælp – derfra vidste hun nemlig, at de ikke kunne anholde hende uden en kendelse. De sagde også til hende, at de havde inddraget hendes pas, men endnu engang gennemskuede hun deres bluff. Til sidst forlod sikkerhedstjenesten stedet, og Saghar var fri – om end hun vidste, at det var en stakket frist. Tre dage efter stod hun derfor i lufthavnen for at flygte til et andet land. ”Jeg vidste ikke, om jeg var købt eller solgt. På tre dage burde min arrestordre være effektueret, men ingen stoppede mig, og jeg kom hele vejen ud til flyet.” Mens hun stod i køen til flyet, sprang hendes hjerte pludselig et slag over. En af de betjente,

Bed for hemmelige kristne ⊲ ⊲ ⊲

At Gud vil give dem styrke og mod. At Gud vil opmuntre dem, der har været nødt til at forlade deres hjemland. At Gud vil lade de fængslede mærke, at han er dem nær.

www.opendoors.dk

9


Tema

Hemmelige kristne

TROEN KO S T E D E

TaherA LT

Den tidligere muslim Taher var klar til at overgive alt til Jesus, da han blev kristen. Og det kom han til – kun livet og sin familie beholdt han. I dag er han og familien flygtet fra Iran og bor i en flygtningelejr i Tyrkiet. Skrevet af J. L. I en lille fængselscelle i Iran læner Taher*, en gråhåret far til to døtre, sig mod den kolde stenvæg og begynder stille at synge. Alt jeg give vil til Jesus, Alt, hvad her jeg kalder mit. Sangen har han ofte sunget sammen med den huskirke, som han er leder for. Hvert ord, han synger, fylder ham med styrke og fred, og han begynder med en pen at skrive i revnerne i væggen: Bed. Søg. Bank på.

Det smukkeste øjeblik i mit liv Taher har ikke altid været kristen. Engang levede han som rettroende muslim, men han følte altid, at der var noget, som manglede. Først da hans yngste datter, Farah, blev dødssyg, ændrede tingene sig dramatisk. ”Sammen med min kone, Donya*, opsøgte jeg mange muslimske ledere for bøn og helbredelse, men intet hjalp,” fortæller han.

”Donya var desperat og bad til sidst nogle kristne venner, hun havde, om at bede for Farah. De lagde hænderne på vores datter og bad – og kort tid efter blev hun fuldstændig rask. Det fik Donya til at forlade islam og blive kristen. Jeg var dog ikke overbevist, men prøvede tværtimod at bevise for hende, at kristentroen var falsk.” Men de kristne, der havde bedt for Tahers og Donyas datter, bad også for Taher, og en nat besluttede han at blive kristen og overgive sit liv til Jesus. ”Det var, som om en byrde faldt af mine skuldre,” forklarer han. ”Det føltes, som om jeg fløj. Det var det smukkeste øjeblik i mit liv.” Fra den dag var Taher tilhænger af Jesus, og han forpligtede sig til at overgive alt til ham - uden dog at vide, at det netop var, hvad han i fremtiden skulle komme til – ofre alt, undtagen livet, for Jesus.


Jesus var ved siden af mig

Frafaldne skal henrettes

“Taher. Du skal komme hjem nu.” Opkaldet kom fra sikkerhedstjenesten. De var i Tahers hus sammen med hans kone og to døtre, hvor de var i gang med at lede efter beviser på familiens kristne tro. Der var masser at finde, for de elskede at fortælle om deres tro på Jesus. Da Taher kom hjem, blev han lagt i håndjern foran sin familie, fik bind for øjnene og blev kørt væk i en bil. ”Lige der følte jeg Jesus ved siden af mig, og jeg tænkte på Guds løfter - særligt på ordene fra Salmernes Bog om, at Gud er min klippe og min befrier,” fortæller han. Den næste uge var Taher spærret inde i en lille celle på to kvadratmeter, og hver nat mellem midnat og klokken 04.00 om morgenen blev han afhørt. ”De gav mig papir og pen og sagde, at jeg skulle skrive navnene på alle de kristne, jeg kendte. Det nægtede jeg dog. For at presse mig, førte de mig på et tidspunkt hen til en celleblok, der var fyldt med mordere og andre hårde kriminelle. Ønsker du at sende din kone og dine døtre derind? spurgte de. Men jeg nægtede fortsat at angive mine kristne brødre og søstre.”

Under et af forhørene lykkedes det Taher at liste en pen fra forhørslokalet ned i en af sine lommer. Da vagterne havde ført ham tilbage til hans celle, begyndte han at skrive i revnerne på cellevæggene, så det ikke var umiddelbart synligt. Bed, søg, bank på, så får du det, skrev han med henvisning til Matthæusevangeliet 7:7. ”Jeg håbede, at disse ord ville opmuntre andre, som senere ville blive arresteret og befinde sig i den samme celle. Måske ville disse små beskeder give dem mod og styrke til at stå fast under forhørene,” forklarer han. Da sikkerhedstjenesten erkendte, at de ikke fik noget ud af Taher, løslod de ham mod kaution. Da han nogle måneder senere kom for retten, sagde dommeren: ”Du var muslim, men blev kristen. Din forbrydelse er frafald fra islam, og dommen for frafald er henrettelse.” Taher bad om tilladelse til at forlade retten i fem minutter for at tale med Donya. ”Hun sagde, at jeg under ingen omstændigheder måtte fornægte Jesus. Jeg pointerede, at det ville få alvorlige konsekvenser og spurgte, om hun ville være med mig til enden, og hun sagde: Til enden – men vi fornægter ikke Jesus!” ”Derefter bad vi om, at Guds vilje måtte ske, og om, at han ville give os styrke. Vi bad også for dommeren og de andre, som arbejdede i retten.”

"Tiden med JESUS i fængslet, var den VIRKELIGE frihed For mig."

12

Open Doors Danmark og Færøerne


Se v id e o h e r

Følte frihed i fængslet Da Taher vendte tilbage til retssalen, sagde dommeren til ham: ”Jeg ved ikke, hvorfor jeg løslader dig. Men hvis du bliver arresteret igen, vil jeg helt sikkert dømme dig til døden.” ”Derefter gik vi hjem - og fortsatte med at forkynde og prædike om den kristne tro,” smiler Taher. Til sidst blev situationen i Iran dog for farlig for Taher og hans familie. Sikkerhedstjenesten overvågede hvert skridt, de tog, og Taher kunne ikke få arbejde noget sted. Derfor besluttede de at forlade Iran. I dag bor familien som flygtninge i Tyrkiet – et ekstremt vanskeligt liv. Ligesom tusinder af iranske flygtninge i Tyrkiet har de stort set ingen rettigheder. Det er svært at finde et arbejde, og de ved ikke, hvad der herefter skal ske med deres liv. Taher er ikke bitter over sin tid i fængsel, og han har tilgivet betjentene fra sikkerhedstjenesten deres behandling af ham. ”Faktisk oplevede jeg, at tiden med Jesus i fængslet, var den virkelige frihed for mig,” siger han. Taher håber også, at de små beskeder, han skrev på cellevæggen, stadig er der for at tilskynde andre fanger til at søge Jesus og hente styrke hos ham. Selv om familien har mistet alle deres ejendele, deres hjem, arbejde, venner og familie og endda deres land, har de intet fortrudt. Donya forklarer det med én enkelt sætning: ”Jesus er det hele værd, og efter min mening har vi endnu ikke betalt nogen pris."

Sc a n ko d en

Hjælp hemmelige kristne ⊲

For 300 kroner kan en hemmelig kristen få træning, så vedkommende bliver i stand til at støtte medkristne, der står over for forfølgelse.

⊲

For 550 kroner kan to hemmelige kristne, der er flygtet til et naboland, få praktisk og åndelig støtte i et kristent center.

⊲

For 600 kroner kan ti hemmelige kirkeledere få onlinetræning, så de kan udvikle deres kompetencer inden for kirkeligt lederskab.

Bed for hemmelige kristne Der er mange andre kristne med muslimsk baggrund som Taher rundt om i Mellemøsten. De udsættes for forfølgelse - ikke kun fra politi og myndighederne, men også fra deres egne familier og lokalsamfund. ⊲ ⊲

Bed for hemmelige troende, hvis huskirker bliver angrebet. Bed også for dem, som oplever chikane og vold fra deres familie.

www.opendoors.dk

13


Jubilæum

Danmark

Begyndelsen Enke efter den første formand for Open Doors Danmark og Færøerne, Ane Meiner -Jensen, fortæller om foreningens første tid i Danmark.

Hvad var baggrunden for, at man etablerede en afdeling af Open Doors i Danmark? I slutningen af 1980’erne smuglede min mand, Thorkild Meiner-Jensen, flere gange bibler til Rumænien sammen med daværende landsleder for Åpne Dører i Norge, Curt Vestman, samt Mads Sjælland. Det var personlige relationer, som gjorde, at de tog på disse ture sammen. Mødet med den lidende kirke gjorde et dybt indtryk på Thorkild – at der var mennesker, som ikke havde samme frihed som os her i Danmark. De næste år blev vores hjem derfor central for bibelsmugling. Vi fik tilsendt bibler på forskellige sprog, som folk så kom hjem til os og pakkede i deres kufferter, inden de rejste til Cuba, Kina og forskellige lande i Mellemøsten. Samtidig rejste Curt Vestman rundt i Danmark og fortalte om både Åbne Døre, som det hed dengang, og den forfulgte kirke. En dag sagde han til Thorkild: ”Hvorfor etablerer I ikke en afdeling af Åbne Døre i Danmark?” Thorkild var en mand, som elskede at sætte ting

14

Open Doors Danmark og Færøerne

i gang, så efter at have tænkt lidt over det, var konklusionen: Selvfølgelig skal vi også åbne en afdeling i Danmark. Hvorfor har vi ikke gjort det for længe siden? Det var i 1996, og Thorkild var formand for bestyrelsen frem til sin død i november 2012.

Hvordan gjorde man det rent praktisk? Til at begynde med samarbejdede man tæt sammen med den norske afdeling – blandt andet sendte man det norske blad rundt til interesserede i Danmark. Da foreningen var nogenlunde etableret, ansatte man en ung mand, Kenneth Madsen, som rejste rundt og holdt møder i Danmark. I efteråret 2001 blev han afløst af Jørn Blohm Knudsen, som sammen med sin kone, Ingelise, kom hjem til Danmark, efter at have været missionær i Etiopien. Foreningen havde først kontor på deres hjemadresse i Holstebro, men efterhånden som arbejdet samt antallet af ansatte voksede, flyttede man til nogle andre kontorlokaler – stadig i Holstebro. Der var et princip om, at medarbejdere – ansatte såvel som frivillige – selv skulle ud at møde den forfulgte kirke. På den måde sikrede man, at medarbejdernes viden om og tilknytning til den forfulgte kirke var af personlig art. Man arrangerede også et par bederejser til Nordkorea – her havde man hverken bibler eller kristen litteratur med. Det var simpelthen for farligt.


I dag Formand for Open Doors Danmark og Færøerne, Susanne Gren Harstad, tager temperaturen på organisationen nu og i fremtiden. Hvad er status på Open Doors Danmark og Færøerne lige nu - set fra din stol? Vi er en sund organisation med mange opmærksomme og velvillige støtter, som bruger både deres tid, penge og arbejdskraft på at hjælpe forfulgte kristne. Både personer, kirker og virksomheder er meget dedikerede til sagen.

Hvilken rolle mener du, organisationen skal spille i dag og fremover? Vores helt klare udgangspunkt er, at vi er en missionsorganisation – så vores primære formål er at give håb til forfulgte kristne. I det lys skal vi også yde nødhjælp. Det er en del af vores kristne dna, at vi, når vi møder nøden, forsøger at afhjælpe den – for eksempel med mad, medicin, mikrolån, krise- og traumehjælp og undervisning. Derudover forpligter det politisk, at vi er så stærke på viden og kommunikation, som vi er. Vi ville svigte, hvis vi ikke forsøgte at påvirke den politiske proces til fordel for den forfulgte kirke. Derfor skal vi være synlige i relevante politiske

fora og debatter og arbejde på at skabe gode politiske kontakter.

Hvad er bestyrelsens tanker for de næste 25 år? Vi skal fortsætte med at gøre det, vi allerede gør. 25 år er for langt at kigge frem, for verden forandrer sig meget på et kvart århundrede. Der vil også være forfulgte kristne om 25 år, men hvordan forfølgelsen til den tid ser ud, og om der er nye grupper, som bliver forfulgt, kan vi ikke vide. Derfor har vi det lidt kortere lys på, hvor vi regelmæssigt justerer vores strategi, mens vi bevæger os fremad. Det er vigtigt, at vi er omstillingsparate og klar til at gribe de muligheder, som opstår her og nu. Og så er det vigtigt at huske på, at Gud har en plan for Open Doors Danmark og Færøerne, som han skridt for skridt vil lede os ind i. Det har jeg fuld tillid til.

Hvad vil du sige til de faste støtter af Open Doors Danmark og Færøerne, hvoraf nogle har været med i alle 25 år? Tak er kun et fattigt ord, men en dybfølt tak er, hvad jeg er fyldt af. Og takken bliver kun forstærket af, at den kommer direkte fra de mennesker rundt om i verden, som vi tjener. De siger igen og igen, at de konkret kan mærke vores forbøn og støtte. Så på vegne af den forfulgte kirke: Tusind tak for den store støtte gennem alle årene.


Jubilæum

Danmark

V I F E J R E R 25- Å I 25 år har tusindvis af danskere og færinger stået skulder ved skulder med forfulgte kristne. Støtten har været en uvurderlig hjælp og opmuntring for millioner af forfulgte verden over. Behovet er stadig stort, men der er meget at være taknemmelig for, når vi kigger tilbage. Det fejrer vi ved en jubilæumsuge i september. Ugen begynder og slutter med gudstjenester med besøg eller indslag fra den forfulgte kirke – og indimellem er der konference om trosfrihed på Christiansborg samt en jubilæumsfest i Vejle.

Søndag den 19. september Gudstjenester i: Mariagerfjord Frikirke Gl. Hobrovej 5C 9550 Mariager Gudstjenesten begynder klokken 10.30. Betania KirkeCenter Blåhøj Stationsvej 27 7330 Brande Gudstjenesten begynder klokken 10.00.

Tirsdag den 21. september Konference for præster og kirkeledere I samarbejde med biskop over Aarhus stift, Henrik Wigh-Poulsen, inviterer vi præster og kirkeledere til konference om kirkens ansvar for forfulgte kristne. Konferencen finder sted i Aarhus klokken 11-14 – lokalitet annonceres på vores hjemmeside.

Onsdag den 22. september Konference: Trosfrihed - den glemte menneskeret? Retten til at dyrke sin tro, til at skifte tro og til slet ikke at tro er mange steder i verden under hårdt pres fra både statslige og ikke-statslige aktører. På

GLÆD DIG TIL BESØG AF E N N O R D KO R E A N S K K R I S T E N


ÅRS JUBILÆUM! Lørdag den 25. september Jubilæumsfest i Vor Frelser Kirke i Vejle Dagens vigtigste fokus er situationen for de forfulgte kristne. Derfor har vi blandt andet inviteret en kristen, som det er lykkedes at flygte ud af Nordkorea. Bønnen er hjerteslaget i vores arbejde, og det vil vi også bruge jubilæumsdagen til at markere. Derfor slutter vi dagen med at bede for verdens forfulgte kristne til en fælleskirkelig forbønsgudstjeneste i samarbejde med Evangelisk Alliance i Vejle. Program: 13.00 Velkomst med tilbageblik på de sidste 25 år og et kig på fremtiden 14.00 Foredrag ved forfulgte kristne 15.00 Kaffe 15.30 Foredrag ved forfulgte kristne 17.00 Let aftensmad 18.30 Forbønsgudstjeneste 19.30 Tak for i dag Pris inklusive forplejning: 100 kroner (børn under 13 år er gratis)

Søndag den 26. september Gudstjenester i:

denne konference vil vi sammen med politikere og repræsentanter fra den forfulgte kirke sætte tros- og religionsfriheden på dagsordenen. Konferencen finder sted på Christiansborg klokken 10-14 i samarbejde med tidligere udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).

Silkeborg Oasekirke Frichsvej 2 8600 Silkeborg Kirken i Kulturcentret Drejervej 15 2400 København NV Gudstjenesterne begynder klokken 10.30.

LÆS MERE O G T I L M E L D D I G D E E N K E LT E A R R A N G E M E N T E R PÅ O P E N D O O R S . D K / J U B I L A E U M


Rejser

Danmark

He n r i k S ø ga a r d Ko f o ed

Fondsdirektør i BorgFonden Læs mere om at rejse med Open Doors på opendoors.dk/rejser

" PÅ E N T U R T I L M E L L E M Ø S T E N MED OPEN DOORS FIK JEG Å B N E T M I N E ØJ N E F O R , AT DEN TROSFRIHED, VI HAR I DA N M A R K , A L D R I G M Å TAG E S F O R G I V E T." 18

Open Doors Danmark og Færøerne


F O R F U LG T I I R A N L ÅS T I N D E , M E N I K K E GJ O RT TAV S E

Maryam Rostampour og Marziyeh Amirizadeh vidste, at de satte livet på spil ved at dele deres kristne tro med andre iranere. I løbet af tre år delte de 20.000 eksemplarer af Det Nye Testamente ud, ligesom de etablerede to huskirker, hvoraf den ene var for prostituerede. Mange gange var de så tæt på at blive arresteret, at de følte det som guddommelig indgriben, at de stadig var på fri fod. Men i 2009 var det slut: Begge blev arresteret og sat i det berygtede Evin fængsel i Teheran, hvor tortur er hverdagskost, og hvor henrettelser ikke er usædvanlige. I stedet for at lade sig overmande af frygt besluttede de to kvinder, at de ville fortsætte med at dele deres kristne tro. I ”Forfulgt i Iran” fortæller de historien om, hvordan Gud i løbet af deres 259 dage i fængslet brugte dem til at lade sit lys skinne på et af verdens mørkeste steder.

NYHED U d ko mm e r t i l sep t em b e r

FORUDBESTIL A L L E R E D E N U PÅ

op en do o r s.dk /w e b s h o p

249,-

www.opendoors.dk

19


Udgiver: Open Doors Danmark | Haslegårdsvej 10, D9 | 8210 Aarhus V 46903

STØT VERDENS F O R F U LG T E KRISTNE Mo b ilePa y 60387 Skriv projekt ”5031” og giver-id eller din adresse, hvis du ønsker skattefradrag

Ban k 1551 -3894622 Skriv projekt ”5031” som kommentar

G i ro b r ug ove n s t å e nd e ko de Ved brug af girokoden under din adresse går gaven særligt til, hvor behovet er størst


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Blad, august 2021 - Hemmelige Kristne by Open Doors Danmark - Issuu