Åbne Døre
Nr. 5 • Maj 2018
Tjener verdens forfulgte kristne
Kærlighed til
Muslimer Forfulgte kristne spreder Jesu kærlighed i Mellemøsten 04 | Ramadan - en fejring og en kamp 06 | Når Mellemøsten forelsker sig i Jesus 10 | Skriv til en forfulgt 12 | World Watch Nyheder 14 | Ved du hvad, der sker i indien?
Åbne Døre er en upolitisk, international organisation, der arbejder på tværs af kirker og foreninger med en omfattende tjeneste verden over.
Åbne Døres målsætning er
• Personligt at overlevere bibler og undervisningsmateriale til kristne i lukkede lande, samt give dem oplæring. • Forberede kristne i truede lande til at møde forfølgelse og lidelse. • Udfordre kristne i den frie verden til at tjene de forfulgte kristne.
2
Åbne Døres blad | Nr.5 | Maj 2018
Udgiver
Åbne Døre Danmark Tomsagervej 3, 8230 Åbyhøj Tlf.: 9740 7781 E-mail: denmark@od.org Reg. 1551 Kontonr. : 389 4622 Giro: 389-4622
Åbne Døres bestyrelse
Susanne Gren Harstad (Formand) Elsebeth Trelborg Hansen (Næstformand), Michael Bobjerg, Ulla Laursen, Kim Legarth, Josua Kristensen
Åbne Døres Blad
Ansvh. redaktør: René Brocelius Ottesen Redaktør: SF Journalist: DH Design/Layout: NK Oplag: 8.900 Eftertryk og citat er tilladt med tydelig kildeangivelse. Forside: Illustrationsfoto, syrisk dreng Næste blad udkommer ca. 1.7.2018 www.forfulgt.dk facebook.com/AabneDoere youtube.com/opendoorsdk
Gode
Leder
Glem de
gerninger
Min bedstefar var meget religiøs, for ham var ramadanen en vigtig del af det muslimske livspraksis. Mens hans børn var mere moderate muslimer, som levede et mere sekulært liv, så holdt min morfar de religiøse love; han fastede, gav til de fattige, tog på pilgrimsture til Mekka. Det var hans håb, at hans gode gerninger vil skaffe ham retfærdighed og frelse. Millioner af muslimer lever med den samme overbevisning om, at deres gerninger vil skaffe dem retfærdighed. Som barn fik jeg af vide ”de gode gerninger skal helst veje tungere i forhold til de dårlige gerninger”. Dette har nogle gange skabt rum for spekulation om, hvor mange og hvilke gode gerninger, der mon vejer tungest på vægtskålen. Gerningsretfærdighed bliver på mange måder en ond cirkel, hvor godt aldrig er godt nok,
og hvor dine gerninger ikke kommer fra hjertet, men fra et motiv om at skaffe dig selv retfærdighed. Jeg har lært meget af min morfar. Hans hengivenhed, ydmyghed og generøsitet er blot nogle af de værdier, han gennem sit liv modellerede for mig. Men mit liv som kristen står i stor kontrast til den gerningsretfærdighed, som han levede i. Livet som kristne er at erkende, at vi ikke kan gøre os retfærdige gennem vores gerninger, men at Kristus er blevet vores retfærdighed. Det er med den erkendelse, at vores kristne trosfæller står på deres altaner rundt omkring i Mellemøsten, når deres naboer går til bøn i moskéen under ramadanen, og løfter deres hænder mod himlen i bøn for deres landsmænd. Lad os stå sammen med dem i bøn for den muslimske verden under denne ramadan.
Fornyelse af blad og bedekalender
Den opmærksomme læser vil i denne måned kunne se, at vores bedekalender har både bønner til maj og juni. Det skyldes, at vi per 1. juni har valgt at dele vores blad op sådan, at du hver anden måned vil modtage et blad og hver anden måned et bedeblad/kalender med bedeemner til to måneders bøn. Vi vil både i blad og i bedeblad fokusere på det samme tema. På den måde kan vi dykke dybere ned i samme emne og dedikere vores støtte og bøn for dem over en længere periode.
Golriz Ghozati Souschef i Åbne Døre Danmark
www.forfulgt.dk
3
Tema - Muslimske lande
RAMADAN – EN FEJRING OG EN KAMP
Den 15. maj starter dette års ramadan. For muslimer rundt om i verden er det en hellig tid, en tid med faste såvel som fejring. For kristne, der lever i muslimske lande, indebærer måneden ofte et øget pres og større forfølgelse. Én gang om året fejrer muslimer ramadan. I 30 dage faster de i dagtimerne fra bl.a. mad, drikke, rygning og sex, fejrer om aftenen og bestræber sig ihærdigt på at være gode muslimer, for hver eneste handling udført under ramadanen tæller ekstra, når Allah en dag gør regnskabet op. For mange kristne, der bor i muslimske lande eller samfund, kan disse dage være en kamp og frygten for overgreb stiger, fortæller en kristen blogger fra Egypten. Han beskriver sin hverdag under ramadanen sådan: En kristens ramadanoplevelse "Under ramadan bliver alle muslimer mere strikse og mindre tolerante over for kristne. De daglige udfordringer under ramadanen er ikke nye, men de er mere intense. En ting, der går igen over hele linjen, er en ånd af streng religiøs hengivenhed. Kristne mænd og kvinder i Egypten mærker ramadanen, ikke bare pga. lyden fra højtalerne ved moskéerne, men også ved de arrige blikke, som fastende muslimer sender dem. En ung kvinde fra min kirke fortalte mig, at hun føler sig meget utilpas ved alle de sjofle blikke, som hun bliver udsat for i bussen. Fordi hun ikke er skjult under en hijab, må hun stå op i bussen, hjælpeløs overfor de foragtende blikke. Selvom almindelig høflighed betyder, at en mand normalt tilbyder en kvinde sin siddeplads i bussen, nægtes en kristen kvinde ofte den høflighed. De kristne, der tager offentlig bus under ramadanen, vil ofte være tvunget til at lytte til medpassagerers højtlæsning fra Koranen. Ofte læses de nedladende skriftsteder, der omhandler kristne og jøder, da det betragtes som særlig fromt. Kristne må lytte underdanigt, indtil de skal af bussen; at sige noget ville være alt for farligt. Kristne ankommer således til deres arbejdsplads, udmattet over den hårde start på dagen.
De kan ikke slippe den tunge tanke, at de endnu en dag må dele kontor med deres muslimske kolleger, der er sultne, tørstige og ikke interesseret i deres arbejdspligter. At provokere og true de kristne er for nogle i mit land, når alt kommer til alt, en god måde at få de lange timer til at gå, indtil de kan tage hjem for at fejre og spise. Den sidste uge i fastemåneden er som regel den sværeste. I den uge vil mange af mine muslimske landsmænd, der ikke har taget fasten særlig alvorligt, alligevel forsøge at få del i de sidste velsignelser. Det betyder, at mange vil være mere strikse med deres religiøse ritualer, og den antikristne atmosfære vil være højspændt. I mange tilfælde vil det at være en striks muslim være
VI ER KRISTI AMBASSADØRER. MUSLIMER KAN IKKE KOMME TIL AT ELSKE MIN FRELSER, HVIS DE IKKE FØRST KAN ELSKE MIG. DU KAN VÆRE DEN ENESTE JESUS, DE NOGENSINDE SER. Broder Andreas grundlægger af Åbne Døre lig med at vende sig til ”vantro” kristne og enten minde dem om deres vantro eller endda straffe dem. Det er hårdt, næsten umuligt at forstå, hvordan det at såre, angribe eller dræbe mennesker kan være en måde at behage Gud. Men mange tænker sådan her i min verden. Mit hjerte banker hurtigere under ramadanens sidste uge, ikke af frygt, men af dyb bedrøvelse. Når jeg tænker på, hvor mange mennesker, der rundt om i verden desperat forsøger at behage Gud på deres egen måde, knuser det mit hjerte. Jeg beder jer derfor, mine brødre og søstre i hele verden, om at stå sammen med mig i bøn for vores kære muslimske venner, der oprigtig forsøger at behage den almægtige Gud."
BED •
Bed om, at Gud vil åbne muslimernes øjne, oplyse deres sind og blødgøre deres hjerter for Hans kærlighed. At de vil møde Jesus, som er vejen, sandheden og livet.
www.forfulgt.dk
5
Tema - Muslimske lande
Mellemøsten Når
forelsker sig i Jesus
At fortælle om Jesus til muslimske naboer kan være en ensom og farlig opgave for kristne i Mellemøsten. Alligevel er der kristne, der drevet af Jesu kærlighed modigt trodser farerne for at vise Hans kærlighed i ord og handling. Jesus sagde: ”Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer.” Disse enkle ord er måske den sværeste af alle Jesu befalinger. For hvad nu, hvis din fjende overfalder og ydmyger nogen fra dit nabolag eller din kirke i al offentlighed? Det er, hvad der skete for en ældre, koptisk kvinde i en lille, egyptisk landsby. Hendes søn blev beskyldt for at have stukket af med en muslimsk nabopige og dermed have brudt et islamisk forbud mod tværreligiøse parforhold. Da de ikke kunne finde sønnen, blev hans gamle mor i stedet genstand for menneskemængdens vrede. ”Hvordan kan en hel generation af unge fanatiske muslimer vokse op og få så aggressiv en holdning til kristne?” undrede en lokal kristen ved navn Maria* sig. ”Jeg følte, at jeg skulle finde og hjælpe dette bælgmørke sted til at blive lidt lysere.” 6
Åbne Døres blad | Nr.5 | Maj 2018
Maria tog det modige skridt at adlyde Jesu befaling trods ubehag og fare. Hun kom i kontakt med landsbyens ledere og tilbød landsbyen et kursus om sundhed, og de sagde ja. Da Maria ankom til landsbyen, følte hun sig som en fremmed, også selvom hun kom fra det samme område,. ”Jeg følte, jeg var kommet til Afghanistan! Alle mænd havde lange skæg og bar typiske islamiske, hvide, lange djalabia’er, mens næsten alle kvinder havde burka på, som dækkede alt undtagen deres øjne.” Som ventet dukkede kun få kvinder op til sundhedsundervisningen, men i løbet af dagen be-gyndte flere at dukke op, også selvom de viste deres tydelige foragt for Maria, denne kristen. Voldens begyndelse Da Maria begyndte at tale om børneopdragelse og gav nogle eksempler på hendes egne personlige fejltagelser, og hvordan de havde påvirket hendes børn, ramte hun imidlertid et emne, der interesserede kvinderne. ”De blev alle gift meget unge, og deres eneste formål er at føde børn. Det gjorde de dog uden megen viden om, hvordan de kunne gøre det rigtigt,” forklarer Maria
Emnet fik kvinderne til at tale, og Marta blev chokeret over, hvad hun hørte. En kvinde fortalte, at hun havde kaldt på sin søn. Da han ikke hørte hende, smed hun en mursten efter ham. Han blev såret og måtte få 15 sting i hovedet. Hun fortrød dog intet. En anden fortalte, hvordan piger bliver omskåret, og en tredje om sin voldelige mand. ”Jeg fik øjnene op for den overvældende vold, mennesker i denne landsby oplever i deres liv, inklusive børnene. Var det grunden til, at de opførte sig så voldelig over for den gamle, kristne kvinde? Det ville ikke overraske mig,” siger Maria. ”Jeg vidste dog med sikkerhed, at dette bælgmørke sted behøvede nogen, der ville tænde et lys og reflektere Jesu kærlighed.” Maria fortsætter med at række ud til dem. ”Jeg tror på, at det er kirkens opgave at være blandt dem, der aldrig har smagt sand kærlighed. Kristne skal befinde sig på steder, hvor de kan øve indflydelse på samfundet. Og det er det, jeg gør. Det er svært, men jeg stoler på min Herre.” Over hele den muslimske verden er der kristne som Maria, der træder ud i denne tro og accepterer farerne ved at sprede Jesu kærlighed. Guds kærlighed til at alle Jordans hjørner Pastor Rashads er et andet eksempel på kristne, der spreder Jesu kærlighed i Mellemøsten. For ham startede det for cirka 10 år siden, hvor han som ung, evangelikal præst i en af Jordans større byer bad en simpel bøn: ”Herre, jeg har et hjerte for muslimer. Vil du bringe dem til mig?” Gud svarede næsten med det samme. To dage efter bankede en muslim, som for nylig var begyndt at følge Kristus, på hans dør og bad Rashad om at komme med ham for at bede for en af hans muslimske venner. Efter at have gjort dette, overgav manden sit liv til Jesus og en ny tjeneste var født. Snart efter fandt Rashad ud af, at Gud faktisk kaldte ham til at gøre det modsatte af, hvad han selv havde bedt om. ”Jeg hørte en stemme i mit hoved, der sagde til mig: Hvorfor ønsker du, at muslimer skal komme til dig og din kirke? Hvorfor tager du ikke hen til dem?”. Den stemme har defineret pastor Rashads virke lige siden. Han rejser nu rundt i Jordan og besøger landsbyer og afsides samfund og fortæller om Kristi kærlighed overalt, hvor han kommer hen. www.forfulgt.dk
7
Tema - Muslimske lande
De fleste steder er folk fremmede overfor evangeliet. Mindre end 3 % af Jordans befolkning er kristne, og de fleste af disse bor i de større byer, hvilket efterlader mange egne ude på landet fuldstændigt afskåret fra kristne. Overrasket af Guds kærlighed Pastor Rashad er en af de få lokale kristne, der rejser ud til disse egne. Selv i områder, hvor der bor mange kristne, er de fleste kirker ikke åbne for troende eller søgende med muslimsk baggrund. De er bange og ikke uden grund. At række ud til muslimer er ikke uden risiko, selv i et moderat kongedømme som Jordan. Mission er strengt forbudt under islamisk lov, konvertering fra islam til kristendommen er officielt ulovligt, og muslimske familier og klaner i stammesamfund reagerer ofte voldsomt, når en af ”deres egne” begynder at følge Jesus. Alligevel fortsætter pastor Rashad med at vidne. ”Der er en stor tørst. Hvor som helst vi kommer, spørger folk efter bibler,” fortæller han. Nogle gange kan Rashad give dem mere end en bibel. En dag, da han rejste omkring med sin kone, besøgte de en helt tilsløret muslimsk kvinde, som havde meget svært ved at trække vejret. De bad for hende i Jesu navn og salvede hende med olie, og fra det øjeblik var hun helbredt og kunne trække vejret ubesværet. ”Folk i området spurgte højt: Hvorfor gør kristne dette? Hvorfor hjælper deres Gud os?”
8
Åbne Døres blad | Nr.5 | Maj 2018
Næste dag kom kvinden hen til dem, åbenlyst interesseret i evangeliet. ”Men hun sagde: Jeg ønsker ikke at forlade islam. Jeg fortalte hende: Jeg ønsker ikke, at du skal udskifte din religion. Jeg ønsker, du skal blive forelsket i Jesus og i Gud”. Han bad med hende. Så spurgte hun: ”Vil Jesus acceptere mig sådan her?” – med tanke på sin islamiske klædedragt. ”Ja, det vil han”, svarede Rashad, og derpå tog kvinden imod Jesus.
"JEG ØNSKER IKKE, AT DU SKAL UDSKIFTE DIN RELIGION. JEG ØNSKER, DU SKAL BLIVE FORELSKET I JESUS" Pastor Rashad fra Jordan Gud er deres tryghed På grund af pastor Rashad og andre kristnes arbejde er der nu troende med muslimsk baggrund over hele Jordan, der tilbeder Kristus, ofte
i det skjulte. Nogle af dem kommer til husmenighedsmøder, som Rashad arrangerer for dem. Det kan være farligt, da det er svært at holde sådanne aktiviteter skjult for naboer i så sammentømret et samfund. En fundamentalistisk muslim, der gav sig ud for at være kristen, infiltrerede endda Rashads kirke for en tid for at udspionere. ”Ja, det er farligt,” erkender Rashad. ”Men vi tror på, at vi må bede Gud om beskyttelse, ikke at vi skal forsøge at undgå fare.” Faktisk har han oprettet et team af tidligere muslimer, der nu følger Kristus, og som hjælper ham med det opsøgende arbejde. ”Jeg opfordrer dem til at gå ud, at gå ind i folks huse og aktivt sprede Guds lys dér, og ikke at vente i kirken på, at nogle søgende kommer forbi”. Det er derfor, at han afslår at organisere andre kirkeaktiviteter end de ugentlige gudstjenester. ”Risikoen ved at organisere kvindegrupper, bibelstudiegrupper og korøvelser er, at det giver folk en fornemmelse af, at det at være Kristi legeme, er at mødes inden for de fire vægge, så ofte som det er muligt,” forklarer Rashad. ”Men Kristus kalder os til at gå ud i verden og forkynde evangeliet. Ja, det er måske uden for folks tryghedszone, men jeg tror, at det er det, Gud vil have os til at gøre i dag".
BED •
Tak Gud for Rashad, Maria og deres teams. Bed for dem og om, at flere kristne må være villige til at række ud til muslimer. Bed om, at Jesu lys må spredes endnu mere i den muslimske verden.
•
Bed Gud beskytte de nye kristne konvertitter og dem, der rækker ud til muslimerne, og give dem styrke til at klare forfølgelsen fra stammesamfundene.
*Navne og billeder er ændret af sikkerhedsmæssige hensyn.
www.forfulgt.dk
9
SKRIV TIL ZITA FRA CAMEROUN
Ung kvinde fra Cameron forfølges af sin familie for at have valgt Jesus. Zita er bare 15 år gammel. Hendes far var muslim og hendes mor kristen. Efter pres fra sin muslimske familie stillede hendes far et ultimatum til Zitas mor: Hun måtte konvertere, ellers ville børnene blive sendt bort til hans familie for at få en muslimsk opdragelse. Zitas mor nægtede, men da Zita var bare otte måneder gammel, tabte hun kampen. Zita måtte flytte ud til en muslimsk slægtning. Samme måned døde moren, formentlig pga. stressrelateret sygdom. Et år senere døde Zitas far også uventet. Fra da af blev Zita sendt frem og tilbage mellem muslimske og kristne slægtninge. Zita valgte Jesus som 12-årig og konverterede til kritsendommen, men det medførte alvorlig forfølgelse. Lige nu tager en kristen familie sig af hende.
Vi inviterer dig til at skrive og sende en opmuntrende hilsen til Zita.
Sådan gør du:
• • • • •
• • • •
Bed før du begynder Skriv kortfattet og på engelsk eller fransk Inddrag gerne et eller to bibelvers Nævn aldrig Åbne Døre i brevet Undgå kritik af myndigheder, religion og retsvæsen, og forvent, at dit kort kan blive censureret Skriv gerne dit navn og land, men ikke adresse Send ikke penge Send altid i en lukket kuvert Mere info kan læses på hjemmesiden
Send kortet senest d. 11 juni til:
Åbne Døre, Tomsagervej 3, 8230 Åbyhøj
SE MERE PÅ WWW.FORFULGT.DK 10
Åbne Døres blad | Nr.5 | Maj 2018
TAK FOR INDSATSEN, SIMON Vores informationssekretær og grafiker Simon takker af efter 12 år i tjenesten for den forfulgte kirke. Den 1. april tog vi i Åbne Døre afsked med vores kollega, Simon. I de sidste 12 år har Simon arbejdet som grafiker, informationssekretær og meget mere. Han har talt den forfulgte kirkes sag og spredt de forfulgtes trosstyrkende budskab til kirker og menigheder i hele Danmark og Norden. Vi ønsker Simon Guds velsignelse og lykke i hans nye stilling som sekreteriatsleder i Missionsforbundet.
VIL DU VÆRE DEN FORFULGTE KIRKES STEMME?
FRIVIL MØDEH LIGE OLD SØGES ERE S J Æ L L PÅ AND
Har du gode evner inden for mundtlig kommunikation og er vant til at tale foran et publikum? Brænder du for den forfulgte kirke og for at tale deres sag? Så bliv en del af vores frivillige mødeholderteam. Åbne Døre Danmark søger lige nu tre frivillige mødeholdere til møder på Sjælland. Er du én af dem? Læs mere på www.forfulgt.dk/frivillig www.forfulgt.dk
11
WORLD WATCH
NYHEDER NIGERIA: Kristen pige ikke blandt 104 befriede fanger 110 skolepiger blev den 19. februar bortført i Nigeria af den militante jihadistgruppe Boko Haram. De blev taget fra en offentlig pigeskole og teknisk skole i Dapchi i delstaten Yobe i det nordøstlige Nigeria. Den 21. marts overraskede bortførerne imidlertid alle, da de løslod 104 af pigerne. Fem piger var omkommet under fangenskabet. De frigivne skolepiger blev genforenet med deres familier d. 25. marts. Straks efter løsladelsen blev pigerne fløjet til hovedstaden, Abuja, for at få lægehjælp og sikkerhedstjekkes og for at mødes med præsident Muhammadu Buhari. Imens er der blevet rejst spørgsmål om, hvorfor Leah Sharibu, en 15-årig kristen pige,
ikke var en del af den aftale, som regeringen indgik for at sikre elevernes løsladelse. Forældrene blev fortalt, at de militante ikke ønskede at slippe pigen fri, fordi hun havde nægtet at frasige sig sin kristne tro. Hun var den eneste kristne blandt de bortførte. Foreningen for Kristne Advokater i Nigeria har mindet regeringen om ”at leve op til sit ansvar og opretholde grundreglerne og principperne i den nigerianske forfatning”. ”Enhver borger har ret til beskyttelse uanset hans/hendes køn, kultur eller religiøse overbevisning,” sagde gruppen og opfordrede Buhari til at ”sikre [hendes] øjeblikkelige frigivelsen… og den af de resterende Chibok-piger”.
ERITREA: Nygifte anholdt efter deres bryllup På bare én måned anholdte eritreisk politi 32 kristne i hovedstaden, Asmara, heriblandt et nygift par og 10 af deres gæster. Det skete i marts. Alene den 25. marts blev 20 kristne anholdt. Det nygifte par og deres 10 gæster blev arresteret i parrets hjem den 5. marts, fortæller en lokal kilde til World Watch Monitor, Åbne Døres nyhedsbureau. De 10 venner besøgte parret for at deltage i en traditionel kaffeceremoni for at byde 12
Åbne Døres blad | Nr.5 | Maj 2018
bruden velkommen, da det lokale politi tvang sig adgang til huset og anholdte alle 12. To dage efter løslod myndighederne otte af de anholdte, efter de havde fremvist gyldige rejsedokumenter (der giver tilladelse til at rejse rundt i Eritrea). De sidste fire, inklusive det nygift par, blev flyttet til Adi Abeito-fænglset nord for Asmara. Efter anholdelsen blev parret splittet op, og bruden blev løsladt d. 27. marts.
Eritrea er nummer seks på Åbne Døres World Watch List 2018, der rangerer de 50 lande, hvor det er sværest at leve som kristen. Eritreas krænkelser af menneskerettighederne blev for nylig fordømt af FN’s menneskerettighedsråd. Ligeledes har en overvågningsgruppe under FN, United Nations Watch, rapporteret, at tusinder af kristne tilbageholdes, alt imens ”religionsfrihed fortsat nægtes i Eritrea”.
"
Jeg savner min kone og børn enormt meget. Alligevel tror jeg på dette: Det er en ære at lide for Jesus.
World Watch Nyheder
"
TYRKIET: Amerikansk præst kan få fængsel på livstid Den amerikanske præst Andrew Brunson har siden oktober 2016 været tilbageholdt uden mulighed for kaution. Han anklages for at være ”medlem og leder” i den islamiske oprørsbevægelse ledet af den landflygtige Fethullah Gülen. Han beskyldes for at stå bag et forsøg på at vælte den tyrkiske regering i juli 2016. Nu har den tyrkiske statsadvokat forlangt livstidl til Brunson i et offentligt anklageskrift, der blev præsenteret for en kriminalretten i marts.Indtil nu har hverken Brunson eller hans advokat fået adgang til de juridiske dokumenter om myndighedernes efterforskning i sagen. Brunsons datter Jacqueline har henvendt sig til FN’s menneskerettighedsråd og bedt om
hjælp til at sikre sin fars løsladelse. ”Jeg ved, at beskyldningerne mod min far er meningsløse,” sagde hun i en optagelse på nettet. Jacqueline er vokset op i Tyrkiet og fastslog i videoen: ”Min familie elsker og respekterer det tyrkiske folk, og min far har ivrigt tjent dette land i 20 år.” Jacqueline fortalte også, at hun august sidste år besøgte sin far i fængslet. ”Det var hårdt at se ham så tynd og så desperat,” sagde hun til FN-rådet, hvorefter hun læste en hilsen op, som hendes far havde sendt ugen forinden: ”Lad det være helt klart. Jeg sidder fængslet ikke på grund af noget forkert, jeg har gjort, men fordi jeg er en kristen
præst. Jeg savner min kone og børn enormt meget. Alligevel tror jeg på dette: Det er en ære at lide for Jesus Kristus, som så mange før mig. Min dybtfølte tak til alle dem rundt om i verden, der står sammen med og beder for mig.”
Af World Witness
ETIOPIEN: Evangelikal kristen taber sag mod ortodoks kirke En etiopisk domstol har afvist appellen fra en evangelikal kristen, der er blevet idømt syv måneders fængsel for at have ”forårsaget krænkelse af den religiøse fred og følelse”. I afgørelsen, der blev offentliggjort den 19. marts, stadfæstede domstolen en tidligere dom, der kendte Temesgen Mitiku Mezemir, en 24-årig leder af en evangelikal smågruppe, skyldig i bagvaskelse af kirkens ”tabot” - en kopi af Pagtens Ark, som anses for hellig
for ortodokse kristne. Mezemir blev sigtet den 23. januar, efter han havde bedt medlemmer af den etiopiskortodokse kirke (EOC) om at sammenligne de ortodokse beretninger om tabotten med informationer på internettet om Pagtens Ark. Anklagerne mod Mezemir kom tilsyneladende fra medlemmer af EOC, som lidt under halvdelen af den etiopiske befolkning tilhører. EOC er for mange et symbol
på den etiopiske nationale identitet, og kirkens ledere spiller en fremtrædende rolle i fx statsanliggender. Forholdet mellem EOC og de hurtigvoksende evangelikale kirker er dog ofte anstrengt og præget af gensidig mistro.
www.forfulgt.dk
13
VED DU HVAD, DER SKER I INDIEN?
7 facts om livet som kristen blandt Indiens radikale hinduer
1
Et katolsk hospital blev jævnet med jorden af vrede radikale hinduister, og politiet nægtede at komme. Først efter 48 timer mødte de op på stedet.
2
Hver dag bliver mindst én kristen overfaldet i Indien. I 2017 blev 351 hadrelaterede forbrydelser mod kristne registreret. Tallene er formentlig langt højere, da mange overfald aldrig bliver anmeldt.
3
Stærke kræfter i regeringspartiet og tæt på Indiens præsident Modi har udtalt, at der i 2020 ikke længere skal være kristne i Indien.
4
Ni af Indiens 25 delstater i Indien har indført anti-konverteringslove for at forhindre, at folk frit kan skifte religion.
Annoncer:
5
I Bollywood er det ikke nemt at være kristen. I delstaten Tamil Nadu, mest kendt for Bollywood, blev der i de første to måneder af 2018 registreret ni overfald på kristne, et af disse var mordet på en præst. I 2017 blev 50 overfald mod kristne registreret i denne stat alene.
Tryksager
?
Prøv vores online tryksagsberegner w w w.oko -tr yk .dk
Øko-Tryk Trykt med vindenergi
6
Stærke og magtfulde kræfter I Indien ønsker at hinduisere Indien. Under sloganet “én religion, én kultur og én nation” forsøger de at fjerne alle spor af andre religioner og kulturer i det hinduistiske indiske samfund. Alle andre religioner ses i denne sammenhæng som landsforrædere.
Murerfirmaet aps
Kjærgaard 7
En mand, hans kone og børn blev overfaldet under begravelsen af deres toårige datter, blot fordi de ønskede at begrave hende som kristen.
Hør, mærk og bed for Indiens kristne Tag med på
FORFULGT18
TILMELD DIG PÅ WWW.FORFULGT.DK
Murermester Jens Kjærgaard mail@kjaergaardaps.dk
Tlf. 97 36 26 40 / 20 29 40 93
Lindholm Auto
Thistedvej 121 9400 Nørresundby v. Morten Warncke Olesen
w w w. l h a u t o . d k TLF. 98 17 04 00
Salg og reparation af alle bilmærker
www.forfulgt.dk
15
”Jeg tror på, at det er kirkens opgave at være blandt dem, der aldrig har smagt sand kærlighed. Kristne skal befinde sig på steder, hvor de kan øve indflydelse på samfundet. Og det er det, jeg gør.” - Maria, en kristen feltarbejder blandt muslimer i Egypten.
STØT KRISTNE I DE MUSLIMSKE LANDE BANKOVERFØRSEL 1551-3894622
Skriv ’Hvor behovet er størst’ i kommentarfeltet. For skattefradrag skriv også dit CPR-nummer.
GIV ONLINE PÅ WWW.FORFULGT.DK
Støt Åbne Døres verdensomspændende arbejde, eller øremærk din gave til et specifikt formål.
MOBILEPAY 42707781
Overfør nemt din gave! Hvis du ønsker skattefradrag, giv online eller som bankoverførsel.