Skip to main content

Februar 2018

Page 1

Åbne Døre

Nr. 2 • Februar 2018

Tjener verdens forfulgte kristne

WORLD WATCH Hvor troen koster mest

Livet som kristen anno 2018 | s. 04 4 muligheder for kristne, der rammes af forfølgelse | s. 08 World Watch List 2018 | s. 09 Livet for en kristen i Afghanistan | s. 14 Dansk politik kan redde millioner af kristne | s. 16 KidZone: Seks udfordringer | s. 18


Åbne Døre er en upolitisk, international organisation, der arbejder på tværs af kirker og foreninger med en omfattende tjeneste verden over.

Åbne Døres målsætning er

• Personligt at overlevere bibler og undervisningsmateriale til kristne i lukkede lande, samt give dem oplæring. • Forberede kristne i truede lande til at møde forfølgelse og lidelse. • Udfordre kristne i den frie verden til at tjene de forfulgte kristne.

2

Åbne Døres blad | Nr. 2 | Februar 2018

Udgiver

Åbne Døre Danmark Tomsagervej 3, 8230 Åbyhøj Tlf.: 9740 7781 E-mail: denmark@od.org Reg. 1551 Kontonr. : 389 4622 Giro: 389-4622

Åbne Døres bestyrelse

Susanne Gren Harstad (Formand) Elsebeth Trelborg Hansen (Næstformand), Michael Bobjerg, Ulla Laursen, Kim Legarth. Josua Kristensen

Åbne Døres Blad

Ansvh. redaktør: Golriz Ghozati Redaktør: S. F. Journalist: D. H. Design/Layout: N. K. Oplag: 8.900 Eftertryk og citat er tilladt med tydelig kildeangivelse. Forside: Ødelagt kirke i Qaraqosh, Irak Næste blad udkommer ca. 1.3.2018 www.forfulgt.dk facebook.com/AabneDoere youtube.com/opendoorsdk


Leder

Tro

kan

skabe fred i verden

Den 10. januar lancerede vi Åbne Døres årlige rapport over den aktuelle forfølgelse af verdens kristne, World Watch List, også kendt som Verdensranglisten. Når man sammenfatter et helt års udvikling, er det let at blive overvældet af alle de overgreb, angreb og ugerninger, som kristne udsættes for af slægtninge, naboer og myndigheder. I flere og flere lande betragtes kristne ikke længere som ligeværdige mennesker. Hver 12. af verdens kristne er i dag udsat for alvorlig forfølgelse. Mange kristne bor i områder eller kulturer, hvor den kristne tro er ulovlig og straffes, og myndigheder vælger alt for ofte at se gennem fingre med det, når hadske menneskemængder angriber kristne. Bladet i denne måned fokuserer på dette års tendenser i forfølgelsen og på højdepunkter fra World Watch List 2018. På det danske kontor valgte vi igen i år at lancere årets World Watch List på Christiansborg, denne gang med deltagelse af vores udviklingsminister, Ulla Tørnæs,

samt ambassadør og særlig repræsentant for religions-og trosfrihed, Franz-Michael Skjoldhøj Mellbin, og folketingsmedlem Daniel Toft Jakobsen. Arrangementet havde et godt fremmøde af både journalister, politikere, præster og gode venner af Åbne Døre, og vi er glade og taknemlige over den omtale, de forfulgte kristne har fået i forbindelse med lanceringen. Udover den fine modtagelse af World Watch List 2018 glæder vi os over, at vi nu har fundet den kommende generalsekretær i Åbne Døre Danmark, nemlig René Brocelius Ottesen, som du kan læse mere om på bagsiden af bladet. René kommer med kompetencer og erfaringer, som vi her på kontoret glæder os til at drage nytte af. Jeg ser frem til et godt samarbejde og håber også, at I vil tage godt imod ham. En af generalsekretærens opgaver her i huset er blandt andet at skrive lederen til vores blad, og jeg giver derfor stafetten videre til René og takker for din opmærksomhed gennem de sidste seks måneder.

Golriz Ghozati Konstitueret generalsekretær

www.forfulgt.dk

3


World Watch List 2018

Illustrationsbillede 4


Livet som kristen anno 2018

Når man ser på World Watch List 2018, er det tydeligt, at kirken og kristne er mindre og mindre velkomne i verden. Fjendtlige handlinger mod kristne sker oftere og bliver mere udbredt, og kristne er sårbare over for kriminalitet og forfølgelse.

…Men midt i alle barske tendenser er der håb, og på trods af forfølgelse og pres vokser kirken og står fast i Kristi kærlighed. Kristne repræsenterer modigt Kristus i fængsler “Der er tusindvis af kristne rundt om i verden, som tjener Kristus ved at være ambassadører for ham i fængslerne. Og måske er det derfor, de er der. Hvordan skulle indsatte ellers høre evangeliet?" udtalte en landeekspert for nylig. "Det kan være traumatisk at tjene Gud på den måde, men forhåbentlig oplever de Guds styrke og glæde. De har brug for daglig forbøn.” Den hemmelige kirke vokser Fra alle hjørner af verden modtager vi nyt om, hvordan undergrundskirkerne vokser. Det gælder for Nordkorea, Indien og for mange muslimske og buddhistiske lande. En medarbejder fra Åbne Døre, der hjælper nordkoreanske kristne og flygtninge (som normalt tager tilbage til Nordkorea for at sprede evangeliet der) fortalte os for nylig: ”Gud svarer på vores bønner. Jeg har arbejdet på denne måde i mange år, men aldrig før har jeg set så mange nordkoreanere komme til tro som i denne tid. Hvad sker der, når Gud ændrer landet

indefra? Mørkets magter vil kæmpe imod, så stærkt de kan, og selvfølgelig er kampen mere intens nu end nogensinde før. Men hvorfor? Fordi Gud sætter sine børn fri.” Lige nu er der to bevægelser, der truer de kristne mest: Udbredelsen af religiøs nationalisme i Asien og den globale, islamistiske oprørsbevægelse. Religiøs nationalisme Religiøs nationalisme i Asien er som en tsunami, der stiger i hastighed og højde, jo tættere den kommer på kysten. Den fejer ind over kontinentet og ødelægger mange liv. I hele Asien ser man, at nationalistiske partier indtræder i regeringer, hvilket har været den primære årsag til den stigende forfølgelse. I Indien var der i 2017 et rekordhøjt antal forfølgelser, idet der blev rapporteret om mere end 600 tilfælde. Det har fået Indien til at rykke fire pladser op fra nr. 15 til nr. 11. Mange tilfælde af forfølgelse bliver stadig ikke indrapporteret, så det reelle antal er langt højere. Den primære baggrund for stigningen i antallet af forfølgelser er den voksende Hindutvabevægelse, en nationalistisk bevægelse, som vil www.forfulgt.dk

5


World Watch List 2018

gøre Indien mere hinduistisk. Kristne bliver udelukket fra samfundet, udstødt af deres hjembyer, tilbageholdt af politiet, truet, mishandlet, udsat for vold og nogle gange endda slået ihjel. Uheldigvis følger Nepal i fodsporene på ”storebror”. Nepal var ikke på top-50 sidste år, men er pludselig kommet ind på en 25. plads på World Watch List 2018. Regeringen såvel som de lokale samfund forfølger mere aktivt de kristne. Også her har der været en stor stigning i antallet af kristne, som er blevet fysisk mishandlet på grund af deres tro på Jesus.

”EFTER AT HAVE MISTET FODFÆSTE I MELLEMØSTEN SØGER ISLAMISK STAT NYE GRÆSGANGE I ASIEN.” Religiøs nationalisme er ikke begrænset til Indien og Nepal. I den buddhistiske verden er der samme tendens. Forfølgelser i lande som Sri Lanka, Bhutan og Myanmar kommer til udtryk på en anderledes måde og er langt mere raffinerede. Den islamistiske oprørsbevægelse Den voksende islamistiske bevægelse er en trussel for kristne og andre ikke-muslimske samfund mange steder i verden, men mest udtalt på det afrikanske og det asiatiske kontinent. Islamisme er den del af islam, som har en klar politisk agenda om at indføre sharia-lov og muslimsk dominans. Kristne er udsat for stigende forfølgelse i de muslimske lande i Østafrika, Vestafrika og Nordafrika. Det stigende niveau af forfølgelse kan blandt andet ses i det øgede pres på kristne i hverdagslivet samt i interaktionen med almindelige mennesker som for eksempel naboer, kolleger og slægtninge. Ud over det samfundsmæssige pres udsætter de hurtigt voksende islamistiske grupper de kristne for yderligere fare. Et eksempel er Egypten, hvor det inden for rapporteringsperioden for World Watch List 2018 stod klart, at grupper som Islamisk Stat (IS) er fast besluttede på at udrydde kristne i området med vold. 6

Åbne Døres blad | Nr. 2 | Februar 2018

Efter at have mistet fodfæste i Mellemøsten søger Islamisk Stat nye græsgange i Asien, som er hjemsted for den største muslimske befolkning i verden. Med mindre regeringer og det civile samfund finder en systematisk måde at undgå endnu en opstand af terrorisme på, er risikoen for, at IS vinder fodfæste i Asien, høj. I Asien så alle chokerede til, mens byen Marawi i Filippinerne blev indtaget af radikale, islamistiske militante (som anser sig selv for at være en del af IS). Marawi har 200.000 indbyggere og var belejret i 150 dage. IS angreb især kirker og kristne skoler, hvor de udsøgte sig de kristne og slog dem ihjel. Vokser gennem modstand Når man betragter vilkårene i verden for vores medkristne, er det nemt at blive deprimeret. Men World Watch List og vores rapporter fra hele verden viser, at der, hvor modstanden mod evangeliet er stærkest, forvandler Gud mennesker mest, og kirken vokser. Lad denne artikel være til information og inspiration til dine bønner. “Vi vandrer i tro, selvom der er mange udfordringer,” udtaler en undergrundskristen fra Nordkorea. ”Vi forsøger at holde vores tro på Kristus sand midt i alle lidelserne. Indtil vi kommer til det sted, som Gud har beredt for os, vil vi blive ved med at vandre fremad, selvom der er mange forhindringer og begrænsninger. Det er vores ønske at holde fast i troen og at sprede evangeliet. Vi husker altid på jeres kærlighed og omsorg for os. Vi har det godt takket være jeres bønner og støtte.”

Åbne Døres World Watch List (også kaldet Verdensranglisten) er et værktøj, som måler niveauet af forfølgelse af kristne i verden på baggrund af den vold og modstand, som de møder og lider under som kirke og som personer. Dataene sættes ind i et komplekst pointsystem, som danner basis for og bestemmer rækkefølgen på listen. Den endelige liste består af de 50 lande i verden, hvor forfølgelsen er størst.


”Vi er i stand til at vandre i tro, selvom der er mange vanskeligheder… Det er vores ønske at holde fast ved troen og sprede evangeliet. Vi husker altid jeres kærlighed og omsorg for os. Vi klarer os godt, takket være jeres bønner og støtte.” – en hemmelig troende fra Nordkorea

HJÆLP KRISTNE, HVOR TROEN KOSTER MEST BANKOVERFØRSEL 1551-3894622

Skriv ’Hvor behovet er størst’ i kommentarfeltet. For skattefradrag skriv også dit CPR-nummer.

GIV ONLINE PÅ WWW.FORFULGT.DK

Vælg ’Hvor behovet er størst’ eller øremærk din gave til et specifikt formål.

MOBILEPAY 42707781

Overfør nemt din gave! Skriv CPR-nummer og adresse, hvis du ønsker skattefradrag.

www.forfulgt.dk

7


World Watch List 2018

muligheder for 1.

Registrér og underkast dig

I nogle lande er det muligt at registrere en kirke og lave aftaler med myndighederne. Afhængig af betingelserne kan det være en god løsning, selvom det giver staten medbestemmelse i kirkens anliggender. Mange af Kinas kristne er del af statsstyrede kirker. De har frihed til at tilbede til en vis grad. Beslutninger om hvem, man kan invitere, hvem, der må rejse, og hvad, der må udgives, prædikes eller undervises om på præsteseminarer, kontrolleres af myndighederne. Ikke desto mindre er der mange stærke kristne i disse kirker. Selv nogle husmenigheder, der egentlig er ulovlige, kan praktisere deres tro forholdsvis frit, efter aftale med de lokale myndigheder om, hvad der er tilladt. 8

Åbne Døres blad | Nr. 2 | Februar 2018

2.

Gå under jorden og overlev

I nogle lande er kirken tvunget til at gå under jorden for at undgå sine forfølgere. Set fra den positive side undgår du fængsel og forbliver i live. Til gengæld har du som kristen kun ringe mulighed for at påvirke kulturen eller give troen videre til de næste generationer. I Afghanistan er det den eneste mulighed. Alle afghanske kristne er hemmelige konvertitter fra islam. At vende islam ryggen anses for frafald, og enhver, der mistænkes for at have konverteret til kristendommen, bliver anholdt. Derfor er der ikke nogen synlig kirke, og kun Gud véd, hvor mange hemmelige kristne, der er i Afghanistan.


28

15

8 34 12

48 27

6

9 50

29

32

19

10

21

3

Riv denne side ud 16

45

2

25

5

40

1

22

33

41

11

46

43

24

20 18

26

44

23

13

38

...og hĂŚng den op derhjemme eller i din kirke

WORLD WATCH

LIST 2018 -26th Edition-

www.forfulgt.dk

9


World Watch List 2018

Farvenøgle: 01. Nordkorea Ekstrem forfølgelse 02. Afghanistan Meget alvorlig forfølgelse 03. Somalia Alvorlig forfølgelse 04. Sudan 05. Pakistan 31 06. Eritrea 07. Libyen 1 30 36 08. Irak 09. Yemen 2 10. Iran 42 11. Indien 7 17 12. Saudi-Arabien 13. Maldiverne 14. Nigeria 47 37 15. Syrien 4 16. Usbekistan 17. Egypten 18. Vietnam 14 19. Turkmenistan 35 20. Laos 21. Jordan 22. Tadsjikistan 3 23. Malaysia 24. Myanmar (Burma) 25. Nepal 26. Brunei 39 27. Qatar 28. Kasakhstan 29. Etiopien 30. Tunesien 31. Tyrkiet 49 32. Kenya 33. Bhutan 34. Kuwait 35. Centralafrikanske Republik (CAR) 36. Palæstinensiske områder 37. Mali Om World Watch List 38. Indonesien 39. Mexico Åbne Døres Verdensrangliste - også kaldet World 40. Forenede Arabiske Emirater Watch List - er den eneste årlige oversigt over religiøs 41. Bangladesh frihed for verdens kristne. Den måler frihedsgraden, 42. Algeriet som en kristen har til at udleve sin tro inden for fem 43. Kina områder i livet – privat, i familien, i samfundet, natio44. Sri Lanka nalt og i kirkelivet – samt graden af vold. 45. Aserbajdsjan Hvert år opstiller listen de 50 lande, hvor det er 46. Oman sværest at være kristen, og omfatter således millioner 47. Mauretanien af kristne, der er påvirket af forfølgelse, defineret som 48. Bahrain ”enhver fjendtlighed, kristne oplever som et resultat af 49. Colombia deres identifikation med Kristus, herunder fjendtlige 50. Djibouti holdninger, ord og handlinger mod kristne”.


28

16

45

15

8 34 12

48 27

6

22 43

2

10

21

1

19

33

25

5 40

41

11

46

24

31

20 18 30

9

36

21

50 29

15

42

44

3

26

7

17

1

23 13

32

47

37

4

6

38 14

35

29

32

Mellem- & Sydamerika 39

49

Kristne er det mest forfulgte religiøse gruppe i verden. Det er derfor Åbne Døre eksisterer; for at hjælpe kristne, hvor troen koster mest. Du kan også hjælpe. Stå sammen med os om at støtte dem, bede for dem og med at få deres budskab ud.

Før ordet for de stumme, tal deres sag, når de er ved at bukke under. Før ordet, døm retfærdigt, og skaf den hjælpeløse og fattige ret! Ordsprogenes bog 31,8-9

Læs mere om World Watch List 2018 på: www.forfulgt.dk


Spørgsmål og svar om World Watch List Hvordan udarbejdes World Watch List? I researchen til World Watch List, også kaldet Verdensranglisten, skelnes der mellem to primære udtryk for forfølgelse: Pres (oplevet inden for alle livets områder) og vold. Vold er synlig og kan måles og spores i voldsepisoder, hvorimod presset kun opdages ved, at man er vidne til, hvordan kristne bliver presset i livets forskellige områder. Forskellige forfølgelsesdynamikker kan identificeres ud fra svarene på landenes spørgeskemaer, der dækker perioden 1. november til 31. oktober. For hvert land beregnes en endelig score, som derefter bruges til at bestemme landenes placering på listen.

Hvad giver ranglisten troværdighed? Teamet bag World Watch List (WWL) består af en leder samt fem fuldtids- og to deltidsansatte forfølgelsesanalytikere og en kommunikator, alle med universitetsgrader. Tre på holdet (herunder lederen) har eller er ved at afslutte en ph.d. Forfølgelsesanalytikerne arbejder tæt sammen med forskere og andre eksperter, der opererer på regionalt, nationalt og subnationalt niveau. Nogle af disse er Åbne Døre-personale, andre er eksterne eksperter med forskellig faglig baggrund, bl.a. advokater. Spørgeskemaerne er det grundlæggende værktøj i WWL-metoden. International Institute for Religious Freedom (IIRF) har grundigt gennemgået metoderne, som World Watch List benytter til at nå frem til landescorer og sammenligne dem på tværs af lande. De har også kontrolleret, at de anvendes på passende måde, på tilfældigt udvalgte lande på Verdensranglisterne fra 2014 til i dag. Hovedfokus for kontrollen af 2018-ranglisten har været på ensartetheden i behandlingen af spørgeskemaerne til de forskellige lande med deres særlige forhold hvad angår forfølgelse. Denne kontrol er med til at forbedre listens kvalitet og bidrager til større objektivitet og gennemsigtighed.

Hvorfor fokuserer listen kun på kristne? World Watch List fokuserer kun på kristne af to hovedårsager: 1) Åbne Døres mandat er at støtte lidende kristne over hele verden. Ranglisten er hovedsageligt et redskab for Åbne Døres ledelse og valgkreds til større indsigt i forfølgelsens karakter, omfang og særlige placering.

2) Åbne Døre kan, som følge af vores mangeårige netværk i landene, operere helt ned på ”landsbyniveau”. Derfor er vi og World Watch List unikt klædt på til at undersøge kristenforfølgelse. Forskerholdet er klar over, at der ofte er andre minoritetsgrupper, der er lige så hårdt ramt som den kristne gruppe. Når det er tilfældet, nævnes det i landeprofilerne.

Er kristendommen den mest forfulgte religion i verden? Ingen påstår, at det kun er kristne, der lider under alvorlig forfølgelse, men der findes ikke megen data, der kan sammenlignes med World Watch List. Antallet af forfulgte kristne er enormt – over 200 millioner – og meget tyder på, at kristne lider under værre forfølgelse end tilhængere af nogen anden religion. Der findes imidlertid ingen akademisk undersøgelse af fx forfølgelsen af muslimer, der kan bekræfte dette.

Hvor mange kristne forfølges i verden? I landene på ranglistens top 50 er den samlede befolkning 4,83 mia. mennesker, heraf af cirka 650 millioner (13 %) kristne. Af disse kristne vurderes 215 millioner (33 %) at lide under alvorlig, meget alvorlig eller ekstrem forfølgelse ifølge forfølgelseskategorierne, der fremsættes i WWL-metoden. Da dette antal alene henviser til de 50 lande på World Watch List, er antallet af forfulgte kristne på verdensplan i virkeligheden større. Det vil imidlertid kræve for meget gætteri at medtage dem i overslaget, da landene, de bor i, ikke på samme måde er blevet grundigt analyseret vha. WWL-metoden.

Hvor mange kristne dræbes pga. deres tro? Der er en løbende debat om antallet af kristne dræbt af trosrelaterede årsager. Nogle organisationer offentliggør tal så høje som 100.000 kristne martyrer om året, eller ’en kristen dræbt hvert femte minut’, men researchen til World Watch List viser derimod meget lavere tal. I rapporteringsperioden til World Watch List 2018 blev der registreret 3066 kristne dræbt af trosrelaterede grunde og angreb mod 793 kirker. De reelle tal er formentlig meget højere, men tallene på World Watch List er baseret på det, der er blevet rapporteret.


kristne, der rammes af forfølgelse Illustrationsbillede

3.

Flygt og forbliv i live

Mange, der konverterer til den kristne tro fra en stamme eller anden religion, må flygte for at redde deres liv eller deres familier. I Somalia blev mindst 12 kristne med en muslimsk baggrund dræbt i 2016. ”Det er et meget tætknyttet samfund,” forklarer en af vores researchere. ”Hvis du stopper med at tage i moskéen, bemærkes det efter et par uger. Du bliver bedt om at komme. Hvis ikke, må du hellere flygte, hvis du ønsker at leve.”

4.

Bliv og risikér livet

I de mest ekstreme tilfælde beslutter kristne, at det bedste valg er at blive og tage følgerne. Selv hvis det indebærer døden. I Nordkorea er det virkeligheden for rigtig mange kristne. Hvis en hemmelig kirke opdages, bliver alle deltagere ført til dødslejre, og det samme gør alle deres slægtninge – også selvom de ikke har været involveret i kirkens aktiviteter. En kristen, som blev opdaget med en bibel, blev sat i fængsel. ”Da han kom til tro, traf han valget, at han måske en dag ville dø for Kristus,” fortæller en af hans venner. ”Alle kristne i Nordkorea har truffet det valg.”

www.forfulgt.dk

13


World Watch List 2018

Livet for en kristen i

n a t s i n a h Afg At følge Jesus kan have en høj pris, og kun få steder er risiciene så høje som i Afghanistan. De kristne i Afghanistan er få, og de må skjule deres tro for deres familier og islamiske militante. Hvis nogen opdager, at de er kristne eller bare har vist interesse for troen, er deres liv i fare.

at vende sig bort fra sin stamme og tilslutte sig noget nyt og måske endda fremmed, vil de udsættes for et stort pres for at vende tilbage til de traditionelle normer. Hvis det ikke sker, vil sådan en person blive anset for forræder af samfundet og blive udstødt, tortureret eller dræbt.

Allerøverst på listen over lande, hvor kristne oplever den værste forfølgelse, finder vi Afghanistan, kun lige akkurat overgået af Nordkorea. Officielt er der ingen kristne i landet, der er 99 % muslimsk, bortset fra internationale diplomater, hjælpearbejdere og militærpersonale, der – hvis overhovedet – holder gudstjeneste på topsikrede militære områder. Indfødte kristne skjuler sig så godt, de kan, særligt dem med muslimsk baggrund. Udover lidelserne forårsaget af fattigdom, korruption og narkobaroner er Afghanistan et af de mest ekstreme lande, når det drejer sig om islamisk undertrykkelse. Den Islamiske Republik Afghanistan hverken tillader afghanske borgere at blive kristne eller anerkender konvertitter. Ikke desto mindre udgør ekstremistgrupper, lokalsamfund og konvertitternes familiemedlemmer en større trussel mod kristne end staten.

”JEG ER ALTID MEGET BANGE FOR, AT NOGEN VIL GENKENDE MIG OG DRÆBE MIG.” Denne reaktion gælder alle ”afvigelser”, men endnu mere hvis nogen bliver kristne. Kristendommen opfattes som en vestlig religion og som værende fjendtlig over for den afghanske kultur og islam. På den måde ses konvertering fra islam som landsforræderi. Rigtig ofte er der kun ét muligt udfald, når en kristen afsløres og pågribes: han vil blive dræbt. Familien, klanen eller stammen må redde sin ”ære” ved at skille sig af med ham. Ekstremistgrupper vil heller ikke vise nåde her.

Familie og klan før alt andet

Det farefulde liv som kristen i Afghanistan

Begrebet om en nation er fremmed for den afghanske tankemåde. Ens egen familie kommer før alt andet, dernæst klanen og så stammen. Alle disse er langt vigtigere end landet. Det er dybt indgroet i afghanere at sørge for deres familier, landsbyer og stammer. Hvis nogen vover 14

Åbne Døres blad | Nr. 2 | Februar 2018

Enhver tilbedelseshandling sætter den kristne afghaner i fare. Da religiøse ”forandringer” næsten altid bemærkes og indberettes, er den kristne tvunget til at flytte sin familie, da presset fra lokalsamfundet er stort, lige som indflydelsen fra Taliban og Islamisk Stat.


Fakta om Afghanistan

n Kristne i Afghanistan kan have et job, så længe man fejlagtigt tror, de er muslimer. Hvis det opdages at de blot udforsker kristendommen, fx på internettet, bliver der straks gjort forsøg på at genindoktrinere dem, indtil de retter ind. Det kan indebære tortur. I mange tilfælde anses konvertitter dog ganske enkelt for sindssyge, da ingen, der er ved sine fulde fem, endda ville overveje at forlade islam. De ender måske på et psykiatrisk hospital, tæves af naboer og venner eller får deres hjem ødelagt. På den anden side kan det også ske, at hele familier konverterer, når de ser Jesu livsforvandlende kraft virke i en troendes liv. I sådanne tilfælde må de holde det fuldstændig hemmeligt. På grund af dette ekstreme pres ser nogle kristne ikke andet valg end at forlade landet.

Kristne konvertitter sendes tilbage til stor fare Kristne i Afghanistan står, lige som de fleste andre i befolkningen, i en meget usikker situation som følge af radikale islamiske militantes indtog i landet, fx Islamisk Stat. Taliban vokser sig tilsyneladende også stærkere og er i dag til stede i flere regioner og provinser end i de seneste par år. De anser landets få tusinde hemmelige kristne som frafaldne, ikke mindst dem, der har mødt Kristus, mens de søgte asyl i Vesten og har været åbne omkring deres tro. En af disse kristne er Sadi, en 24-årig afghansk konvertit til kristendommen, der i marts blev sendt hjem til Afghanistan fra Sverige.

•

Placering på WWL 2018: 2

•

Befolkning: 34,2 mio.

•

Kristne: Tusinder

•

Hovedreligion: Islam/Sunni (99%)

•

Regeringsform: Islamisk republik

•

Forfølgelsens drivkræfter: Islamisk undertrykkelse, etniske fjendtligheder og organiseret kor- ruption og kriminalitet

”Jeg er altid meget bange for, at nogen vil genkende mig og dræbe mig,” har han sagt til Amnesty International. I deres rapport ’Forced Back to Danger’ (’Tvunget tilbage til fare’), forklarer han, at hans foto har cirkuleret i Afghanistan og også i hans hjemby, Kabul, efter han havde udtrykt sig kritisk om islam på sociale medier. En anden kristen, 32-årige Farid, der også blev udvist til Afghanistan, siger i rapporten: ”Jeg er bange... Jeg har ikke råd til at leve alene, og jeg kan ikke bo hos mine slægtninge, for så vil de se, at jeg ikke beder til Allah.” Alligevel - selvom de er hårdt presset, få og må leve i skjul – er der kristne i Afghanistan i dag, som er villige til at følge Jesus uanset prisen. Nok holder de troen hemmelig, men vi ved, at de er der. For bare 20 år siden var der stort set ingen indfødte troende i Afghanistan; i dag er der et relativt lille antal kristne. Jesus bygger sin kirke i Afghanistan trods modstand. • Bed om, at Afghanistans kristne må kunne mødes i hemmelighed for at tilbede og vokse i troen sammen. • Bed for enheden blandt de kristne og om, at kirken må vokse. • Bed Gud beskytte og give sin fred til Sadi og Farid, der blev sendt hjem.

www.forfulgt.dk

15


World Watch List 2018

Dansk Politik Kan redde millioner af kristne Åbne Døre lancerede den 10. januar den årlige World Watch List på Christiansborg. Med på dagen var b.la. udviklingsminister Ulla Tørnæs og politikeren Daniel Toft Jakobsen. Åbne Døres hovedbudskab på dagen var, at Danmarks fokus på tros-og religionsfrihed kan skabe fred og redde millioner af kristne liv. 2017 blev året, hvor endnu flere kristne måtte flygte, blev fængslet, chikaneret eller dræbt pga. deres tro, og det er det værste år, Åbne Døre hidtil har registreret med over 215 millioner kristne, der lever under alvorlig forfølgelse. ”Næsten hver 12. kristen i verden oplever politisk, juridisk eller socialt pres, og alligevel er verden i dag stort set tavs overfor den store bølge

af religiøs intolerance, der vælter ind over verden anno 2018,” fortalte konstitueret generalsekretær, Golriz Ghozati, under lanceringen af Åbne Døres årlige liste. På dette års liste var Nordkorea igen nummer et på listen, skarp forfulgt af Afghanistan. World Watch List viser vigtigheden af politisk indsats De sidste 25 år har Åbne Døre årligt udgivet World Watch List og har siden 1955 arbejdet i nogle af verdens mest undertrykkende lande og regimer for at støtte og styrke de forfulgte kristne, som dagligt står ansigt til ansigt med forfølgelse. Listen er et kald til blandt andet verdens ledere om at handle, før det er for sent.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs understregede i sin tale, hvor vigtigt det er at tale de forfulgtes sag både i Danmark og i udlandet, før det er for sent. Fotograf: Emil Kastrup Andersen. 16

Åbne Døres blad | Nr. 2 | Februar 2018


”Vi mener, at verdens forfølgelse af kristne bør være en særlig prioritet for alle og for den danske regering, fordi kernen i en af verdens største humanitære tragedier i dag er mangel på tros-og religionsfrihed for kristne og andre minoriteter,” sagde Golriz Ghozati under sit oplæg på Christiansborg. Regeringen ønsker mere tros- og religionsfrihed Til arrangementet var også udviklingsminister Ulla Tørnæs, der bl.a. løftede sløret for regeringens planer for det nye kontor, der med Franz-Michael Mellbin i spidsen skal fremme Danmarks arbejde for tros-og religionsfrihed. Ulla Tørnæs understregede i sin tale, at det er tid til at tale de forfulgte kristnes sag både som land og som regering:

”Skal kristne fra Syrien og Irak kunne vende hjem og føle sig trygge, skal indsatsen for tros- og religionsfrihed styrkes i Mellemøsten. Indsatsen for beskyttelse af religiøse mindretal har nok været lidt stedmoderligt behandlet. Det er blevet den glemte menneskeret, og vestlige regeringer har haft berøringsangst over for netop dette emne, men stilheden har bare ladet skyggerne vokse sig større og stærkere,” sagde udviklingsminister Ulla Tørnæs til lanceringen af World Watch List 2018. Hun afsluttede sit indlæg med at invitere Åbne Døre og andre civilsamfundsorganisationer til et fremtidigt samarbejde om styrkelse af tros- og religionsfrihed i hele verden.

Annoncer:

Tryksager

?

Prøv vores online tryksagsberegner w w w.oko -tr yk .dk

Øko-Tryk Trykt med vindenergi

Murerfirmaet aps

Kjærgaard Murermester Jens Kjærgaard mail@kjaergaardaps.dk

Tlf. 97 36 26 40 / 20 29 40 93

Lindholm Auto Thistedvej 121

9400 Nørresundby v. Morten Warncke Olesen

w w w. l h a u t o . d k TLF. 98 17 04 00

Salg og reparation af alle bilmærker

www.forfulgt.dk

17


KIDZONE

Millioner af kristne rundt om i verden bliver forfulgt på grund af deres tro. For nylig udkom World Watch List for 2018. Der er så mange, der lever under stort pres. Der er så mange, der har så lidt. Den 14. februar starter fasten. En tid, hvor vi særligt kan have fokus på bøn. Vi ønsker i KidZone at bruge denne tid på faste og bøn og vil gerne hjælpe dig 18

Åbne Døres blad | Nr. 2 | Februar 2018

i din familie med at gøre fasten relevant for børnene. Hvad har faste og forfulgte kristne så med hinanden at gøre? Mange kristne giver dagligt afkald på ting for at følge Jesus. Vi vil derfor gerne udfordre jer som familie til at give afkald. Vi ønsker at hjælpe jer til at forstå lidt mere om deres liv, bede for dem og skrive til dem og på den måde få et nyt perspektiv og komme tættere på jeres forfulgte brødre og søstre.


Seks udfordringer til din familie i fasten 14. februar

Uge 10

Gør et sted i huset til et bedested

Fast fra komfort – sov på gulvet

Fasten starter askeonsdag, hvor man træder ind i fasten og gør sig klar til syv ugers faste. Udfordringen til jer i denne uge er at finde et sted i huset, som I kan gøre til et bedested. Gør det hyggeligt med et billede, lidt lys og et kors. Læg også gerne en bibel her. I løbet af fasten kan I vende tilbage hertil og bede og være sammen med Gud.

Når kristne flygter fra bl.a. Syrien, bliver de nødt til at efterlade alt, hvad de ejer. De sover, hvor end de kan: i telte, i biler, i en grøftekant… Så i denne uge kan du vise solidaritet ved at sove på gulvet. Brug et liggeunderlag (eller slet ingenting). Prøv det en nat eller mere. Eller læg dig ved jeres bedested, mens du beder, og mærk, hvordan det føles.

Uge 8

Uge 11

Giv afkald på din tid…

Støt – hvor lidt kan I leve for i denne uge?

En af de største gaver, du kan give en forfulgt kristen, er at lade dem vide, at de ikke er alene. Så brug noget tid i denne uge på at skrive et brev med opmuntring og trøst til en forfulgt kristen. Skriv et brev, et kort – eller rigtig mange kort! Du kan finde en liste med mennesker, som du kan skrive til, simple regler og adressen, som hilsnerne skal sendes til, på vores hjemmeside www.forfulgt.dk/kidzone.

Kristne i Indien er typisk fra de fattige samfundslag. Og mange præster er specielt dårligt betalt. Ifølge FN lever omkring 270 millioner indere under fattigdomsgrænsen på under syv kroner om dagen. Så hvor lidt kan du leve for hver dag? Hvad må I give afkald på? Udfordr jer selv i denne uge ved at have et vist beløb at leve for hver dag og send resten til verdens forfulgte kristne. Du kan se hvordan på side 7.

Uge 9

Uge 12

Brug tid i stilhed og bed for de mange kristne, der ikke kan bede højt med ord

Fast fra Bibelen

Nogle gange fungerer en ”gudstjeneste” i Nordkorea på denne måde: To kristne mødes et fjernt sted. De siger ingenting. De beder i stilhed. Så går de hjem igen. I Nordkorea kan blot et enkelt forkert ord få dig fængslet eller sendt til en arbejdslejr. Så denne uge ønsker vi, at du viser solidaritet med kristne nordkoreanere ved at være stille. Brug noget tid hver dag i stilhed. Kan du klare 10 minutter? En hel time? Læg din mobiltelefon væk. Luk computeren ned. Bed.

I Centralasien og mange andre lande rundt om i verden er Bibelen bandlyst. Folk bliver nødt til at holde deres bibler hemmelige. Nogle steder har de ikke nok bibler. Nogle kristne har kun nogle få håndskrevne bibelvers, som de holder godt gemt. I denne uge skal du vælge et bibelvers, der er ekstra vigtigt for dig, og så lægge Bibelen væk. Skriv dit valgte vers på et stykke papir. Tag det med dig hele ugen, godt gemt. Gem det i din sko eller et andet hemmeligt sted. Læs det hver dag og tænk over, hvad bibelverset siger. www.forfulgt.dk

19


NY GENERALSEKRETÆR

René

“Jeg glæder mig meget til at komme i gang med dette vigtige arbejde, der så længe har ligget mig på hjerte. Åbne Døre er en organisation, som i årtier har talt de pressede, undertrykte og oversete kristnes sag, og jeg ser det som en ære, at jeg nu bliver en del af arbejdet.”

B r oc e l i u s Ottesen

Vi kan med glæde meddele, at vi i Åbne Døre har fundet vores nye generalsekretær og forkæmper for de forfulgte kristnes sag. Den 1. februar tiltræder René Brocelius Ottesen som leder af Åbne Døre Danmark. René er 53 år og uddannet indenfor teologi, retorik og formidling fra Mariager Bibelskole og Aarhus Universitet. Han kommer fra en stilling som kommunikationschef i Krifa og har tidligere arbejdet som forstander for den

kristne efterskole Alterna, direktør for Københavns Kristne Radio og som præst i Københavns Kristne Kulturcenter. René har gennem sit arbejde særligt som præst og efterskoleforstander haft fokus på forfulgte kristne, og han har besøgt forfulgte kristne både i Asien og Mellemøsten. René er aktiv i Bykirken i Vejle, men bor i Aarhus med sin kone, Irene. Sammen har de fire voksne børn.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Februar 2018 by Open Doors Danmark - Issuu