Skip to main content

August 2017

Page 1

Åbne Døre

Nr. 8 • August 2017

Tjener verdens forfulgte kristne

OUTSIDER

BØRNENE I DEN FORFULGTE KIRKE Når din tegneseriehelt er en selvmordsbomber side 8-9

Hjælp børnene i den forfulgte kirke side 10

Skriv til Unge Hadija og Mellina side 11

Nyhed: Kidnappet pige genforenet med sine forældre side 12


Åbne Døre er en upolitisk, international organisation, der arbejder på tværs af kirker og foreninger med en omfattende tjeneste verden over. Åbne Døres målsætning er: • Personligt at overlevere bibler og undervisningsmateriale til kristne i lukkede lande, samt give dem oplæring. • Forberede kristne i truede lande til at møde forfølgelse og lidelse. • Udfordre kristne i den frie verden til at tjene de forfulgte kristne.

2

Åbne Døres blad • Nr. 8 • August 2017

Udgiver Åbne Døre Danmark Tomsagervej 3, 8230 Åbyhøj Tlf.: 9740 7781 E-mail: denmark@od.org Reg. 1551 Kontonr. : 389 4622 Giro: 389-4622 Åbne Døres bestyrelse: Susanne GH (Formand) Elsebeth TH (Næstformand), Michael B, Ulla L, Kim L, Josua K

Åbne Døres Blad Ansvh. redaktør: JBK Redaktør: SF Layout/Design: SH Oplag: 8.900 Eftertryk og citat er tilladt med tydelig kildeangivelse. Forsidefoto: Dreng fra Tunesien Næste blad udkommer ca. 1.9.2017 www.forfulgt.dk www.åbnedøresunge.dk facebook.com/AabneDoere youtube.com/opendoorsdk


leder

NÅR DER BLIVER TRAMPET PÅ DET MEST DYREBARE Forfølgelsens ansigt er forskellige fra land med lyserøde og gule blomster, som han til land, men én ting har det tilfælles: Det ville give til sin lærer. Klasserummet summede af forventning. har store konsekvenser for børnene. Mafiaen og narkokartellerne i Colombia Shokrab sad ved sin anviste pult bagerst i berører ofte præster og kristne ledere, fordi lokalet. Rektor kom ind og stillede sig samde arbejder for retfærdighed og forsøger at men med læreren. Alt var så højtideligt, og forhindre unge mennesker i at blive fanget børnene blev budt velkommen. Rektoren i narkomisbrug og kriminalitet. Den bedste fortalte, hvilken ære det var at tage imod måde at ramme de kristne på er at angribe dem på skolen. Så kaldte han på Shokrab, det meste dyrebare, de har: børnene. Derfor der glad trådte frem; han kunne nu endelig driver Åbne Døre børnehjem og internat- overrække blomsterne til sin lærer. ”Jeg sagde, at vi var stolte over at tage skoler i Colombia, så børnene kan være i imod jer, men du…” Rektoren gjorde et optrygge omgivelser. I Egypten oplever børn fra kristne fa- hold. Han hev blomsterne til sig, kastede milier mange steder at blive marginaliseret, dem på gulvet og trampede på dem. ”Du er udstødt og mobbet, endda af deres skole- en skam for vores skole.” Det var ikke bare blomsterne, han tramlærere. Det giver et elendigt læringsmiljø, og ofte kan de kristne elever ikke engang pede på; Shokrabs hjerte blev knust. Forestil basale færdigheder efter flere år i skolen. dig, hvad det gør ved et lille barn at blive Derfor har Åbne Døre et særligt læse- og krænket på den måde. Hvordan ville du haskriveoplæringsprojekt og lærer samtidig ve reageret, hvis du var Shokrab? Børnene i den forfulgte kirke har brug børn at kunne forsvare deres tro, når de stilfor, at vi beder for dem, og det samme har les svære spørgsmål. Historierne er mange og stærke. En kri- de forældre, der opfostrer deres børn under sten kvinde fra et land i Centralasien fortæl- sådanne forhold. De har brug for visdom og ler, hvordan hendes seksårige søn Shokrab* styrke. På de næste sider får du et rørende indhoppede og sprang af begejstring, da tiden kom for hans første skoledag. Han havde blik i forholdene, som børnene i den forforberedt sig så længe, endelig var dagen fulgte kirke lever under, og hvordan du kan her. Forældrene drev en lille blomsterbutik, hjælpe dem. så drengen havde udvalgt en stor, flot buket *Navnene er ændret af sikkerhedsmæssige hensyn.

JBK - Generalsekretær

www.forfulgt.dk

3


Børn i den forfulgte kirke

OUTSIDER

BØRNENE I DEN FORFULGTE KIRKE

4

Åbne Døres blad • Nr. 8 • August 2017


Børn er ekstra sårbare i lande, hvor kristne forfølges. Deres ungdommelige tro kan blive angrebet på mange måder – fra at børnene udstødes til mobning og det, der er værre. De kan lide som følge af deres forældres tro eller deres egen, i klasseværelset eller udenfor. De har måske nogle få venner eller slet ingen. De har brug for os. “Du kommer i helvede!” Fatimas ord skar Maryam* i hjertet. Så vendte Fatima ryggen til sin klassekammerat og gik sin vej. Maryam var igen overladt til sig selv. Ingen vil tale med hende eller være sammen med hende. Maryam er den eneste kristne pige i sin klasse. Hun er kun 11 år, men som kristen tuneser ved hun, hvad det vil sige at være forfulgt. Mobning i skolen er hverdag for kristne børn i lande med muslimsk flertalsbefolkning. Ofte må de lytte til beskyldninger som: “Du fornægter dine rødder,“ “du vil brænde op i helvede,“ “du tror på flere guder” eller “dine forældre er syndere.” Livet i skolen og i det hele taget kan være meget svært for børnene og også for deres forældre, siger Ibrahim*, en præst fra Algeriet. Som far til tre teenagere ved han udmærket, hvad kristne børn i Nordafrika må gå igennem. Han har mange gange trøstet sine børn, når de kom hjem fra skolen og var blevet mobbet. “Selv lærerne deltager nogle gange i det“, fortæller han. Ibrahim fortæller, at hans børn kommer hjem og er skuffede, de føler sig ydmygede. Det er et generelt problem for kristne børn i Nordafrika. Søvnløse nætter ”Min ene søn havde en meget hård periode for nogle år siden. Han var så påvirket af det, der skete i skolen, at han ikke længere turde sove på sit eget værelse.” I lang tid bad Ibrahim og hans kone for og med deres søn og talte meget med ham. Først efter tre måneder havde han endelig bearbejdet sin oplevelse og kunne sove normalt og alene igen. ”Selvfølgelig bliver vi vrede, når vores børn bliver mobbet. Vi føler os fanget i vores uddannelsessystem,

hvor børnene er tvunget til at lære koranvers udenad. Alle kristne forældre lider under dette. Vi er nødt til at hjælpe vores børn med at lære koranversene for at få gode karakter. De skal lære mindst et vers om ugen,” forklarer Ibrahim.

”VI FORSØGER AT LÆRE DEM, AT DE SKAL BEDE, OGSÅ UNDER SVÆRE FORHOLD OG FOR DEM, DER MOBBER. NÅR UNGE MUSLIMER SPØRGER DEM OM DERES TRO, BØR DE VÆRE ÅBNE, TURDE SVARE ÆRLIGT OG LÆRE FRA SIG.” “Vi forsøger at lære dem, at de skal bede, også under svære forhold og for dem, der mobber. Når unge muslimer spørger dem om deres tro, bør de være åbne, turde svare ærligt og lære fra sig. Det vigtigste, vi som forældre kan gøre, er at bede for vores børn.” Maryam kommer nogle gange grædende hjem fra skolen. Hendes forældre er gode til at lytte, og de prøver at trøste hende. Nogle gange fortæller de hende også, hvad Bibelen siger om at blive forfulgt og de prøvelser, kristne må gå igennem. Tit beder de sammen. Maryam ved, at hun ikke er det eneste kristne barn, der oplever disse vanskeligheder i skolen. Ved børnesamlingen under gudstjenesterne taler hun nogle gange om det med de andre børn. Kirken er det sted, hvor hun ved, hun er accepteret. www.forfulgt.dk

5


Børn i den forfulgte kirke

UNG I SYDFILIPPINERNE:

TVUNGET TIL AT BEDE I Filippinerne er ni ud af 10 kristne, de fleste af dem katolikker. Men der findes et stærkt muslimsk mindretal i landets sydligste område, heriblandt de fleste mennesker blandt Sama og Badjao stammefolkene. Unge Jen-jen kommer fra en af disse stammer. Hun er dog vant til kirke. Hun voksede op med en kristen mor, men det var ikke før i 2014, at hun fuldt ud forstod evangeliet og overgav sit liv til Herren. Fra den dag begyndte hun at forandre sig: Hun blev en mere kærlig og betænksom søster og datter og begyndte også at tage sin skolegang mere alvorlig. Før sjuskede hun, men nu hvor hun går i ottende klasse, klarer hun sig godt i skolen. I sjette klasse knoklede Jenjen med sine lektier for at bestå grundskolen og gå videre til syvende klasse. Hendes karakter strøg i vejret i næsten alle fag på nær ét – arabisk. Undervisning i arabisk er obligatorisk for alle offentlige grundskoler i den muslimske Mindanao-region i Filippinerne. Jen-jen havde det svært med sproget, fordi hun ikke kunne læse de arabiske bogstaver lige så godt som sine muslimske klassekammerater. Hun gjorde altid sit bedste og ville klare sig lige godt nok til at kunne bestå. En måned før eksamen bad Jen-jens lærer i arabisk eleverne om at lære en muslimsk bøn 6

Åbne Døres blad • Nr. 8 • August 2017

udenad som en del af pensum. Hun lærte den udenad og var klar til at recitere den, men til hendes overraskelse sagde læreren, at de skulle hen i moskeen for at bede den der. Hun rejste sig op sammen med en anden kristen klassekammerat og fortalte læreren, at de ikke kunne bede i moskeen, fordi de var kristne. ”Jeg er ligeglad”, svarede læreren vredt. ”I er trods alt kun to. I må gøre, som der bliver sagt, ellers dumper I faget. I burde vende jer til islam igen.” Jen-jen var så bekymret og bange og troede ikke, hun ville bestå. Ydmyget og ensom Dagen kom, hvor hele klassen skulle hen i moskeen for at bede. Jen-jen havde en traditionel kjole på kaldet en juba, og et slør dækkede hendes hoved. Hun følte sig skidt tilpas. Hun hostede meget og havde høj feber. Hun fortalte sin lærer det, men læreren ignorerede hende. “Gør det”, sagde læreren, “eller du får ikke lov til at bestå”. Klokken blev tre om eftermiddagen. Der blev kaldt til bøn. Allahu akbar! Allahu akbar! Så snart kaldet sluttede, skulle Jen-jen sige den muslimske bøn. Men pludselig blev den lyse, hvide moske helt mørk… ”Fru lærerinde, fru lærerinde! Jen-jen besvimede, da vi begyndte at bede”.

Jen-jens kristne klassekammerat løb hen til deres arabisklærer og bad om hjælp. I stedet gav læreren hende penge, så hun kunne købe en juice til Jen-jen. Da hendes klassekammerat kom tilbage, hjalp hun Jen-jen, og efter et par minutter kom Jen-jen til bevidsthed. Ingen af de muslimske klassekammerater havde gidet hjælpe. Hændelsen fik Jen-jen til at føle sig forvirret, bange, flov og afvist. Hun følte, at ingen brød sig om hende. Læreren kom senere ind i moskeen og bad Jenjen om at blive, indtil imamen var færdig. Hun blev. ”Til trods for det, der skete, hadede jeg ikke min lærer eller mine klassekammerater. Jeg bad i stedet Gud om, at han ville velsigne hende,” fortæller Jen-jen. Giv det videre Det var ikke første gang, at Jenjen oplevede pres og forfølgelse, fordi hun var kristen. I løbet af ramadanen forlangte hendes arabisk-lærer, at alle elever skulle faste for at kunne bestå. Hele dagen undlod Jen-jen at spise af frygt for, at hendes klassekammerater ville sladre til læreren. Da hendes klassekammerater fandt ud af, at hun var kristen, begyndte de at mobbe hende og den anden kristne i klassen; de skubbede dem og kaldte dem ukvemsord: ”Kafir! Kafir” (der betyder noget i retning af


”værdiløse, beskidte vantro”). Og ”svineædere”. Dem, der hørte det, lo altid. Jen-jen følte sig ydmyget, men gjorde ingenting for at undgå at blive slået.. Da skolen begyndte igen i juni i år, begyndte Jen-jen i ottende klasse. Lige nu hjælper hun sin mor med deres lille sari-sari – en lille kiosk. Hun passer også sine

brødre og sin søster, især når selv,” lover Jen-jen håbefuldt. ”Jeg hendes mor er travlt optaget af ønsker at vise dem den kærligarbejdet i hjemmet. hed, som jeg selv har oplevet hos På søndagsgudstjenesterne Jesus. Og så ønsker jeg at hjælpe hjælper hun præsten med at læse mit folk, især dem i vores kirke, højt fra Bibelen. Hun er en af de med at lære at læse og skrive, så få i menigheden, som går i skole de også kan komme til at læse og kan læse Bibelen. Bibelen selv.” ”Jeg ønsker at studere hårdt og blive lærer en dag, for jeg *Navnene er ændret af sikkerhedsønsker at hjælpe børn som mig mæssige hensyn.

Takket være dig… Jen-jen er altid spændt, når sommeren nærmer sig, for så er det tid til Sama Kitab Iskul. Det er den tid på året, hvor hun får muligheden for at mødes og lege med landsbyens andre børn. Sama Kitab Iskul, eller ”feriebibelskole”,

arrangeres af Åbne Døre for børnene fra menighederne blandt Sama og Badjao-folkene i det sydlige Filippinerne. Det var gennem denne, at evangeliet endelig blev klart for Jen-jen og forvandlede hende. Alt dette var muligt pga.

gaverne fra vores støtter. Du kan gøre en forskel for børnene i den forfulgte kirke ved at støtte vores arbejde. Brug det vedlagte girokort eller læs mere på side 10.

www.forfulgt.dk

7


Børn i den forfulgte kirke

NÅR DIN TEGNESERIEHELT

ER EN SELVMORDSBOMBER

E

t strengt islamisk regime i skolen, propaganda for martyrium i tegneserier og livagtige beskrivelser af henrettelser af ”vantro” i børnebøger - det iranske regime begynder at hjernevaske børn i en tidlig alder. Et nyt kristent børneblad skal modvirke det. En tegnefilm for børn i Iran: Helten står på en klippe og venter på, at fjendens hær skal passere stedet. Så springer han, mens han trækker i udløsersnoren på sin bombevest og skriger: ”I Gud sætter jeg min tillid, Allah Akbar!” Efter eksplosionen bliver skærmen sort. ”Det er den verden iranske børn vokser op i,” siger Mitra og

8

Åbne Døres blad • Nr. 8 • August 2017

lukker sin laptop. Vi møder hende på hendes hjemmekontor, hvor hun byder os velkommen med te og slik. ”I Iran fremstilles martyrium som en god muslims ultimative handling; som en god handling, der renser dig for alle dine synder. Men jeg må understrege, at mange iranske muslimer er uenige med regeringen og dens fremgangsmåde.” En mørk verden Synd – det eneste iranske børn er bange for. Mitra husker sin egen skoletid, og hvor stor en rolle den spillede for hende. Selv om de fleste iranske muslimer ikke tilslutter sig den strenge version af islam, som regimet forsøger at fremme, har børnene ikke noget

valg, når de er i skole. ”Vi er nødt til at overholde meget strenge, islamiske regler. Der var så mange, at jeg slet ikke kunne huske dem alle. For at sikre at vi holdt dem, blev der udpeget spioner blandt os, som fortalte os, når vi lavede en fejltagelse. Derfor fremstod skolen for mig som et fængsel. Hver morgen når jeg skulle af sted, rystede jeg af skræk.” ”Jeg var altid bange for at komme til at bryde en regel. Jeg skammede mig over mig selv og havde mistillid til andre. I et sådan miljø er der ikke de store muligheder for, at man bliver en rebel, og det er netop det, som er den iranske regerings mål.” Siden Mitra havde oplevet regeringens dårlige indflydelse


på sin egen barndom, stod det klart, efter hun blev kristen, hvad hendes kald var: ”Vi skal have vores børn tilbage. At redde dem fra dette regime. Jeg ønsker at plante troens frø i dette mørke. Jeg ønsker at sprede lys og kærlighed i stedet for frygt og skam.” Børnene vil bringe forandring til Iran, det er Mitra overbevist om. Derfor er hun i øjeblikket meget bekymret for, hvad der sker i husmenighederne. ”På grund af forfølgelse er huskirkerne i Iran spredt, og deres børnearbejde står meget svagt. Der er næsten ingen børnematerialer til rådighed, og mange børn deltager slet ikke i husmenighedernes møder. I stedet sidder de på deres værelser og ser fjernsyn.”

Næring til forandring Mitra viser os det nye børneblad, som hun arbejder på. Det sigter på at involvere iranske børn i kirkelivet. Det er en farverig samling af historier, puslespil og billeder. Det indeholder ressourcer specifikt til børn, men også studier som hele familien kan deltage i. ”Se her,” siger Mitra og peger på en tegneserie. ”Det er en komisk version af den bibelpassage, som familiestudiet handler om. Der er også et afsnit med spørgsmål, man kan diskutere sammen, og en side til forældre eller lærere med tips om, hvordan man på en stærk måde fortæller evangeliet.” Hver måned vil dette blad give lidt brændstof til husmenighedernes små ”søndagsskoler”.

Mitra er i kontakt med en voksende gruppe mennesker, hvis hjerte banker for børn, og som ikke kan vente på at det første blad udkommer. ”Det er mit håb, at dette materiale vil forvandle enhver forælder til en søndagsskolelærer,” forklarer Mitra, ”- at disse husmenigheder og familier vil begynde at studere Bibelen med deres børn, og at de sammen vil kaste brændstof på forandringens bål i et land, der så desperat har brug for Kristus.” www.forfulgt.dk

9


HJÆLP BØRNENE i den forfulgte kirke Åbne Døre arbejder hårdt for at støtte børnene i den forfulgte kirke i deres åndelige vækst og sundhed, nu og på lang sigt. Din gave til Åbne Døres verdensomspændende tjeneste gør det muligt for os at sikre dem det, de har brug for, sammen med deres nærmeste og lokale kirke.

• Sikre læringsmuligheder, når forfølgelse gør adgangen til offentlig uddannelse svær – gennem økonomisk støtte, stipendier og bygning af skoler.

Med din hjælp kan vi for eksempel:

• Hjælpe kristne forældre med færdigheder til at bygge stærke familier, fx gennem seminarer.

• Klæde den næste generation på til at modstå forfølgelse gennem træning og lejre for børn. • Distribuere børnebibler og materialer til brug i fx søndagsskoler, så børnene lærer bibelske værdier. • Sikre traumehjælp til børn og kirkeligt børnearbejde

Giv

Du gør alt dette muligt, når du støtter os med dine penge. Giv en gave - du bestemmer selv størrelsen – ved at bruge det vedlagte girokort, på MobilePay (42707781) eller på www. forfulgt.dk

10

Åbne Døres blad • Nr. 8 • August 2017

Bed

• Drive børnehjem og skabe børnevenlige miljøer.

• Etablere søndagsskoler, bibelstudier og bedegrupper, der kan give børnene et stærkt fundament. • Tilbyde materialer og trosoplæringskurser, hvor unge mennesker lærer vigtigheden af at anvende deres bibelske viden i praksis.

Bed for unge Jen-jen, Maryam og andre børn fra den forfulgte kirke. Du kan fx bruge denne måneds bedekalender. Hvis du ikke har modtaget den, kan du finde den på vores hjemmeside, www.forfulgt.dk

Rejs

Rejs ud og bring personlig opmuntring til colombianske børn, der er mærket af forfølgelse. Læs om vores rejser på side 16 eller kontakt os for at høre mere på tlf. 97407781 eller danielkj@od.org


skriv en hilsen

Skriv en hilsen

Uganda - Unge Hadija og hendes værge Mellina

Hadijas far gav hende tæsk og ingen mad, hver gang hun gik i kirke. Men glæden hun havde fundet i Jesus fik hende til at holde alt sammen ud. Den nu 12 år gamle Hadija blev født ind i en muslimsk familie i en lille ugandisk fiskerby på Viktoriasøen's nordøstlige bred. Allerede som femårig begyndte hun hemmeligt at deltage i gudstjenesterne i en kirke i nærheden. Da hendes far opdagede det, forlagte han, at hun stoppede, og truede med tæsk og ingen mad, hvis hun ikke adlød. Men Hadija ønskede ikke at stoppe; hun fortsatte og udholdt at blive slået uge efter uge. Til slut blev afstraffelsen dog så voldsom, at hun måtte flygte – med hjælp fra Mellina, en kvinde fra hendes kirke, der havde fattet interesse og fået medlidenhed med Hadija. ”Jeg vidste, at Hadija ville blive slået, når hun kom hjem fra kirke, så jeg begyndte at gå med

hende hjem. Jeg ville stå iagttagende i nærheden, selv om jeg ikke kunne forhindre afstraffelsen. Det knuste mit hjerte, at høre barnet skrige af smerte, når hun blev slået med stokkeslag,” har Mellina tidligere fortalt. En søndag i december 2012, blev truslerne og tævene for meget for Mellina at overvære. Hun greb ind, kom Hadija til undsætning, og sammen flygtede de i sikkerhed i Mellinas hus. Mellina og Hadija frygtede for deres liv, men da Hadijas far endelig fandt frem til hendes skjulested, valgte han i stedet at slå hånden af sin datter. ’Fra nu af er du ikke mere mit barn! Jeg har undsagt dig!’ råbte han efter hende og spyttede på jorden for at bekræfte sin forbandelse. ”Når jeg tænker på, hvordan han mishandlede mig, føler jeg mig stadig dårligt tilpas. Men når jeg i mit hjerte fortæller Jesus om al min pine, føler jeg mig straks bedre. Bed om, at han vil holde op med at drikke og huske, at jeg

er hans datter,” fortalte Hadija senere. På det tidspunkt var der allerede gået et par år. Mellina tog straks den unge pige til sig, fik snart lov til at blive Madijas værge, og hun er lige nu i gang med processen for at få lov til at adoptere hende. De to har det godt, men det vil opmuntre dem meget, hvis du og andre fra kirken rundt om i verden vil sende dem en hilsen. Skrivekampagnen slutter d. 15. august 2017

Find flere skrivekampagner på forfulgt.dk/skriv

En kort, men vigtig vejledning Sådan gør du: • Bed før du begynder • Brug gerne farverige postkort • Skriv enkelt og tydeligt - og på engelsk! • Lad din opmuntring være kortfattet • Inddrag gerne et eller to bibelvers • Brug en uformel tone. Forestil dig, at du skriver til en ven • Nævn aldrig Åbne Døre i brevet

• Vær betænksom: Dvæl ikke ved modtagerens vanskeligheder eller dit lands privilegier • Undgå kritik af myndigheder – og forvent at dit postkort kan blive censureret • Skriv gerne dit navn og land, men ikke hele din adresse • Send ikke penge • Spar porto; send gerne flere kort til forskellige modtagere i samme kuvert

SEND KORTENE I EN LUKKET KUVERT TIL: Åbne Døre, Tomsagervej 3, 8230 Åbyhøj Få nye skrivekampagner med posten eller som e-mail. Kontakt kontoret: Tlf. 9740 7781 – E-mail: denmark@od.org www.forfulgt.dk

11


WORLDWATCH

NYHEDER IRAK: Kidnappet pige genforenet med sine forældre Efter næsten tre år i fangenskab er en irakisk pige, der blev bortført af Islamisk Stat, endelig kommet hjem til sine forældre igen. Christina Abada, der netop er fyldt seks år, blev budt velkommen hjem d. 9. juni. De lokale siger, at hun blev befriet af irakiske specialstyrker. ”Det er et meget lykkeligt øjeblik; alle danser og klapper og synger,” sagde en kristen kvinde fra flygtningelejren i Ashti nær Erbil, hvor Christinas forældre har boet de seneste to år. ”Hun ser okay ud, temmelig sund. Jeg tror, hun må have været i hjemmet hos en familie, der har taget sig godt af hende. Hun bar endda guldøreringe, så det må have været en velstillet familie.” Der havde dog én bekymring:

”Selvom alle var glade, så var det samtidig trist at se, at Christina selv er i chok over at se alle de mennesker,” sagde kvinden. ”Alle stiller spørgsmål og taler til hende, men hun svarer ikke rigtig. Hun ser ud til at være overvældet af den store flok, der bød hende velkommen.” Christina blev bortført d. 22. august 2014, da IS indtog Iraks andenstørste by, Mosul, og så bredte sig ind i den kristne by Qaraqosh på Nineve-sletten, hvor familien Abadas boede. De militante samlede de kristne til, hvad de sagde, var et lægetjek. De militante tog alt af værdi fra dem – penge, guld, tøj, id-kort – og gennede dem derefter ind i en bus. En af jihad-krigerne gik hen til Ayda og tog hendes lille

pige fra hendes arme og gik så derfra. Ayda tiggede om at få sin datter tilbage, men blev med våbenmagt tvunget tilbage i bussen. Det var sidste gang, Christinas forældre så hende – indtil for nylig.

Twitter: @thestevennabil

ERITREA: 100 kristne anholdt på bare en måned Den eritreiske regering har optrappet sin jagt på landets kristne og anholdt 100 kristne alene i maj. Anholdelserne skete omkring samtidig med, at de kristne i det undertrykkende østafrikanske land kan markere, at det 10 år siden, at regeringen satte den eritreisk-ortodokse patriark, Abune Antonios, i husarrest og isolation, og 15 år efter lukningen af mange kirker. Patriarken blev taget d. 27. maj 2007. Hans 12

Åbne Døres blad • Nr. 8 • August 2017

opholdssted er stadig ukendt. Evangeliske og pinsekristne har været særligt udsatte og har måttet mødes i hemmelighed, siden regeringen i 2002 vedtog en lov, der forbød alle andre kirker end den ortodokse, den katolske og den evangeliske-lutherske kirke samt sunni-islam. Elizabeth Chyrum fra Human Rights Concern-Eritrea siger: “60.000 eritreere flygter fra deres land hvert år – flere end fra noget andet afrikansk land – og

verdens medier… fortsætter alligevel med at kalde dem ’migranter’ og lukker øjnene for Eritreas fængslinger uden dom, tortur, forfølgelse af kristne og, frem for alt, national tjeneste på livstid for enhver ung mand eller kvinde over 18 år, dømt til et uendeligt antal år i de væbnede styrker, altså slave”. Eritrea rangerer som det 10. sværeste land at være kristen i, ifølge Åbne Døres Verdensrangliste for 2017.


world watch nyheder

”Selvom alle var glade, så var det samtidig trist at se, at Christina selv er i chok over at se alle de mennesker.”

- om den irakiske kristne pige Christina Abada

INDIEN: Køer er vigtigere end mennesker I maj forbød den indiske regering al køb og salg af kvæg til slagtning – både tyre og køer. Det rapporterede Asia News d. 30. maj 2017. Køer anses for hellige i Indiens hindu-tradition og i nogle af landets delstater er et forbud mod at slagte og spise kvæg allerede indført. I Gujarat, for eksempel, kan lovbrydere straffes med op til fængsel på livstid. Indtil nu har premierminister Narendra Modis regering været forsigtig med ikke at indføre direkte religiøse forholdsregler. Men dette skridt signalerer regeringens tydelige opbakning til den radikale hindubevægelse, siger Rolf Zeegers, forfølgelsesanalytiker hos World Watch

Monitor. ”Der har været adskillige episoder, hvor såkaldt ’ko-vagtværn’ har angrebet minoritetsfolk, når de har ment, at den hellige ko ikke var blevet behandlet godt nok. Det er meget bekymrende, at en ko er meget mere værd end et menneske i disse menneskers øjne.” Formanden for Centret for Studiet af Samfund og Sekularisme i Mumbai fortæller: ”Ved at fremhæve vegetardiæten som værende overlegen påtvinger myndighederne sin hindutva-dagsorden… Regeringen bruger alle lovlige, administrative og politiske midler til at degradere mindretal og de fattige til en status som andenrangsborgere.”

IRAK: Muslimer rydder op i kloster i Mosul skændet af IS En kirke i et irakisk distrikt, der engang blev terroriseret af Islamisk Stat, er blevet genopbygget med hjælp fra lokale muslimer. Byens borgere var forfærdede over rapporter, der påstod, at kristne blev mishandlet selv efter, at IS var blevet jaget ud af deres by. Indsatsen for at genopbygge kirken begyndte, efter nogle lokale muslimer var blevet beskyldt for at chikanere en kristen familie – et rygte, der ifølge de frivillige var falsk. De frivillige forklarede, at de ønskede at hjælpe med at genopbygge kirken for at vise, at Irak stadig byder både kristne og muslimer velkomne. De ønskede at vise, at ”Mosul er jeres, lige som den er vores” og ”vores forskelligheder er vores styrke,” skriver den britiske avis Metro. Hvis alt går som forventet vil Mosul være befriet i slutningen af juli, efter tre års belejring af IS, der har skændet og tømt kirker, myrdet kristne og andre, der ikke var sunni-muslimer, og truet dem med døden, hvis de ikke flygtede. www.forfulgt.dk

13


Tryksager

?

Prøv vores online tryksagsberegner w w w.oko -tr yk .dk

Øko-Tryk Trykt med vindenergi

Murerfirmaet aps

Kjærgaard Murermester Jens Kjærgaard mail@kjaergaardaps.dk

Tlf. 97 36 26 40 / 20 29 40 93

Lindholm Auto

Thistedvej 121 9400 Nørresundby v. Morten Warncke Olesen

w w w. l h a u t o . d k TLF. 98 17 04 00

Salg og reparation af alle bilmærker

Dette kunne være din annonce!

Dette kunne være din annonce!

Støt os ved at reklamere for dit firma i vores blad.

Støt os ved at reklamere for dit firma i vores blad.

Pris pr. gang 1.600,- + moms

Pris pr. gang 1.600,- + moms

Kontakt Åbne Døre tlf. 97407781 Eller denmark@od.org

Kontakt Åbne Døre tlf. 97407781 Eller denmark@od.org

Få skattefradrag når du giver med MobilePay Sådan tilmelder du dig skattefradrag ved donationer i MobilePay 1. Åben ’Indstillinger’ i menuen. 2. Vælg ’Donationer’ under ’Funktioner’. 3. Slå ’Skattefradrag for donationer’ til. 4. Indtast dit NemID og du er tilmeldt. 14

Åbne Døres blad • Nr. 8 • August 2017


Hjemmefronten

Ny bog ude nu!

Guds Vanvid af Nik Ripken

’Guds vanvid’ er en af de sjældne bøger, som du vil ønske at give til alle, du kender. Måske vil du føle et behov for at undskylde over for dem – for denne bog vil ryste deres verden, lige som den vil ryste din! Men læs den alligevel og giv den til andre. Dens budskab er et, som enhver kristen har brug for at høre, og det vil opmuntre enhver, der leder efter bevis på, at Gud stadig elsker denne verden. ’Guds vanvid’ er en medrivende og livsforvandlende fortælling om tro, udlevet under de mest umulige omstændigheder. Ripken har ikke bare levet denne historie; de har undervejs lært fra hvert eneste menneske i fortællingen, som har lidt meget – og de deler, hvad de lærte med os. Når du når til sidste side, vil du ikke være den samme, som da du startede på bogen.

kr 149,95 Bestil den i dag – på tlf. 9740 7781 eller www.forfulgt.dk/vanvid (Paperback, 348 sider)

Generalforsamling i Åbne Døres Børn & Unge Åbne Døres Børn & Unge (ÅDBU) afholder generalforsamling lørdag d. 9. september kl. 14.00. Arrangementer finder sted på Åbne Døres landskontor på Tomsagervej 3, 8230 Åbyhøj. Alle er velkomne, men kun medlemmer af ÅDBU har stemmeret. Hvis du ikke er medlem af ÅDBU, men gerne vil være det, kan du indbetale 100 kr. til 9570-12001436 og skrive ”Medlemskab af Åbne Døres Børn & Unge”. Kontingentet gælder for de resterende måneder af 2017.

www.forfulgt.dk

15


REJS UD OG BRING GLÆDE TIL

COLOMBIAS FORFULGTE BØRN Tag med kristne fra andre steder i verden på vores internationale grupperejse til Colombia d. 28. november til 10. december og mød nogle af Colombias forfulgte kristne på Åbne Døres Børnecenter. I Colombias landområder dræbes kristne og børn efterlades alene og måske endda forældreløse. Åbne Døre driver et børnecenter, der tager sig af disse børn. Du, din kæreste, ægtefælle, veninde eller ven har nu muligheden for at rejse ud og besøge Colombias børn, til stor glæde og opmuntring for alle på børnecentret. Under dit ophold på centret vil du opleve deres intense bønsliv og afhængighed af Gud i alt i hele deres hverdag og liv. Ud over samværet med børnene og andre forfulgte kristne, vil du få undervisning i kirken om den politiske situation i Colombia og høre deres vidnesbyrd om, hvad det for dem har kostet at følge Jesus.

Pris: ca. 14.000 kr. (alt inkluderet) Tidspunkt: 28. nov. til 10. dec. 2017 Tilmelding: Senest d. 1. september. Bemærk, at der er et begrænset antal pladser. Er du interesseret, eller vil høre mere så skriv eller ring på danielkj@od.org – 97 40 77 81

TIL DIG, DER VIL MERE BLIV VOLONTØR PÅ BØRNECENTERET Du kan også blive volontør på børnecentret i op til seks måneder. Her vil din hovedopgave være at lære børnene engelsk, og du vil derudover deltage i børnenes hverdag, gå i marken og evt. lære dem andre færdigheder afhængig af dine evner. Det er en stor fordel, hvis du kan tale spansk, men ikke et krav. Ønsker du at vide mere, så kontakt os på danielkj@od.org / tlf. 97 40 77 81.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
August 2017 by Open Doors Danmark - Issuu