SUND HE D SA FTA L E N
psykiatri, bostederne og tilbud til unge i mental mistrivsel, vil vi fortsat have mange ’svingdørspatienter’ mellem kommunen og hospitalet. Og vi vil se et stigende antal unge i behandlingspsykiatrien, burde være hjulpet, før de blev så syge, at behandling i psykiatrien var eneste vej.
Forebyggelse og innovation Forebyggelse af sygdom og indlæggelser er i det hele taget afgørende for et robust sundhedsvæsen, som ikke drukner i patienter, som kunne være hjulpet tidligere. Det gælder også i ældreplejen og hos mange med kronisk sygdom og multisygdom. Det er noget af det, som vi gerne vil gøre bedre sammen med kommunerne og almen praksis, når rammerne i en sundhedsreform er på plads. Men det kræver investeringer. Der er behov for investeringer i innovative teknologier, der kan styrke forebyggelse af sygdom og indlæggelser uden for hospitalerne. Der skal investeres nu, og vi skal gøre det på en måde, hvor vi ikke kun udvikler nye og bedre behandlinger, men også frigør tid, så vi kan følge med, når flere får behov for behandling i kommende år. Vi foreslår en fond – gerne med både offentlig og privat kapital – der aktivt skal arbejde sammen med forskergrupper, innovative virksomheder og hospitaler på løsninger, der frigiver tid i sundhedsvæ-
senet. Det skal være en fond med armslængde og ekspertise. Den skal satse stort og kunne operere med høj risiko.
Arbejdsmiljø, rekruttering og fastholdelse Vi har en unik, meningsfuld og tydeligt værdiskabende opgave i sundhedsvæsenet. Men vi ved, at nogle medarbejdere har fravalgt sundhedsvæsenet som arbejdsplads, fordi de føler sig pressede og savner et arbejdsmiljø, hvor de bedre kan udfolde deres faglighed. Det kan være svært at få arbejds- og privatlivet til at hænge sammen på en døgnåben arbejdsplads, men det er et vilkår for hospitalsvæsenet. Derfor vil vi i regionerne sikre en mere fair fordeling af vagtbelastningen, eksempelvis unge og nyansatte ikke får alle natte- og weekendvagter, og at man føler sig hørt i vagtplanlægningen. Det handler om ledelse, dialog og kultur. Og vi har brug for dialog med de ansatte og deres organisationer om netop det. Der er også brug for, at vi igennem uddannelsen forbereder kommende medarbejdere i sundhedsvæsenet til de arbejdsopgaver, de skal være med til at løse. Vi skal have meget tættere samspil med professionshøjskolerne og andre uddannelsessteder om uddannelsernes indhold og forløb, så overgangen til arbejdslivet bliver bedre og tryggere. Hospitalerne er store uddannelsesinstitutioner, men bliver ikke
1. næstformand Stephanie Lose
anerkendt for rollen – hverken økonomisk eller når det gælder indflydelse på uddannelserne. Et robust sundhedsvæsen skal gå på flere ben. I regionerne er arbejdet godt i gang, men der er ting, vi ikke kan ændre på selv, og hvor der derfor er behov for samarbejde med staten, organisationerne, uddannelserne og andre aktører. En kommission kan ikke gabe over alt, vi har nævnt her. Det er vigtigere, at den arbejder hurtigt på at skabe færre barrierer, færre faggrænser og færre proces- og registreringskrav, så vi kan komme i gang med at fremtidssikre sundhedsvæsenet. Derfor er vores budskab, at vi ikke skal pantsætte al handlekraft i en kommission, men at vi sammen tager fat på spørgsmålene om kapaciteten og robustheden i et helhedsperspektiv. Vi håber, at alle i og omkring sundhedsvæsenet vil være med.
OPP AF FORMAND HANS MARTENS, CHES – COALITION FOR HEALTH, ETHICS AND SOCIETY
Er en ny samarbejdsmodel mellem offentlige og private hospitaler mulig i Danmark? Indenfor nogle få dage i maj 2022 blev en række dramatiske oplysninger om kapacitetsproblemer i det danske sundhedsvæsen offentliggjort i medierne: • En overlæge siger op i protest over forholdene på fødegangen i Roskilde. Der er et ekstremt pres og store kapacitetsproblemer, var hans begrundelse. • Efterspørgslen på MR-scanninger stiger og stiger, men kapaciteten følger ikke med. • I region Midtjylland har et stort antal patienter fået amputeret ben. Ifølge regionens rapport skyldes manglende kapaci-
tet og at patienter dermed ikke er blevet behandlet hurtigt nok. • Hver syvende patient ligger på en overfyldt afdeling – stribevis af eksempler på overbelastning og ikke særligt patientvenlige situationer på danske sygehuse. Der var bare eksempler fra en kort periode, men de er jo ikke de eneste. Der er nu f.eks. også oplysninger om, at ventetider på kræftoperationer overskrider de garanterede behandlingstider. En del af kapacitetsproblemerne er en følge af eftervirkninger fra Pandemien,
men den demografiske udvikling med flere ældre og færre unge slår også kraftigt igennem nu. Der er også en klar trend til at bruge mange flere ressourcer på at helbrede syge end at forhindre, at de bliver syge. I Danmark bruger vi f.eks. kun 11,6 % af de samlede sundhedsudgifter på den primære sundhedssektor, og det er under EU-gennemsnittet, som dog stadig er lavt, nemlig 13,1 %. Det skal så også tilføjes, at en stor del af de midler går til tandlægebesøg, så til den egentlige sygdomsforebyggelse taler vi om ca. 7,5 %.1) Fortsættes næste side
HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 3 5
