Tursejleren 2/21

Page 14

Et par døgn i PRÆSTØ HAVN TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen, Kim Matthai Leland, Colourbox ”Indsejlingen til Præstø Havn er helt unik og fantastisk. På havnen er der et stemningsfuldt miljø med fredede pakhuse og gode spisesteder. Når du går i land, er du få skridt fra et hyggeligt byliv”. Sådan lokker Præstø Havns hjemmeside de sejlende gæster til denne lille bys herligheder. ”What´s not to like”, som de unge sejlere, vi ligger ved siden af, siger. Det kan vi kun give dem ret i. Præstø by og fjorden, som vi er ved, er på denne smukke sommerdag indbegrebet af landlig idyl tilsat havnemiljø. Cafeen på havnen har masser af sommerklædte gæster, der alle har travlt med at studere menukortets fristelser eller sætte dem til livs. Men også ishuset tiltrækker mange lækkermunde, der med fingre angiver, hvor mange kugler den rare ishusdame, skal fylde isvaflen op med. Det er sommer, det er weekend, det er provinsen i det sydøstlige Sjælland. Ganske rigtigt havde vi en smuk indsejling fra Faxe Bugt. Helt yderst ved indsejlingen ligger Roneklint med det smukke naturlandskab, og på vejen til havnen passeres Maderne om bagbord og Feddet om styrbord. Derefter passeres Storeholm og Lilleholm, og så er det lige ret frem efter næsen. Der er pænt med mennesker ved havnen, hvilket vidner om, at ikke blot sejlere finder vej til denne lidt afsidesliggende egn.

14

ET PAR DØGN I PRÆSTØ HAVN I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021

Godtfolk fra store dele af Syd- og Vestsjælland tager gerne en omvej for at opleve den gode stemning, den dejlige natur og det milde miljø her på østsiden.

FORDUMS TID

Og miljø er der. Her på havnen. Fredede pakhuse og den gamle toldbygning sætter en naturlig kulisse op, der peger tilbage på Præstøs Havns travle fortid. Den blev anlagt i 1827, og snart sejlede skibe i fast rutefart til og fra København med korn, tømmer og brændsel. Småskibsfarten ophørte i 1960'erne, og havnen blev omdannet til lystbådehavn, som nu har 300 bådpladser. Alt er tæt på i Præstø. Parallelt med havnen løber de brolagte gader Grønnegade og Klosternakken, som efterhånden bliver til Torvet. På dette stræk er der ikke mange forretningsvinduer at kigge på. Til gengæld er der plantet hyggelige rosenbuske og stokroser langs mange huse, og det er bare med til at understrege det autentiske gamle bymiljø med de mange bevaringsværdige bygninger og gadelygter i gammel stil. Midt i den gamle bydel ligger Adelgade, hvor størstedelen af byens handel og de mange specialforretninger er samlet.

KENDT SOGNEPRÆST

Vi nyder slentreturen gennem disse små hyggelige gader, og der


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Tursejleren 2/21 by Tursejleren - Issuu