Sprøjtestøbning af papirmasse
v/Andreas Peter Vestbø Seniorspecialist, ph.d
Det er en velkendt teknologi og etableret produktionsform at støbe produkter ud fra våd papirpulp. Mest velkendt i Danmark er nok æggebakker, hvor pulpen presses i en porøs form, hvorved vandet trækkes ud, og emnet bliver formstabilt. Teknologisk Institut råder i den forbindelse over udstyr til at fremstille emner med denne produktionsmetode. Vi har løbende opgaver til virksomheder, hvor vi laver småskalaproduktioner på et par hundrede emner. Hertil tilbyder vi at coate emnerne, så de bl.a. bliver vandtætte. Nyt MADE-projekt til demonstration af sprøjtestøbning i papir Som et led i vores strategi om at tilbyde rådgivning og innovation inden for produktion, er Teknologisk Institut for nylig gået ind i et samarbejde med produktionsvirksomheden J. Krebs & Co. under støtteprogrammet MADE, der er etableret af Industriens Fond, for at afprøve mulighederne i at formgive våd papirmasse direkte i sprøjtestøbemaskiner. Målet er at etablere en reel produktion af emballageprodukter i papirmateriale, som udgangspunkt. På sigt kan materialet indeholde andre cellulosebaserede biomaterialer. Sprøjtestøbning er i dag den mest anvendte produktionsmetode til formgivning af plastik. Fordelene ved sprøjtestøbning er mange, såsom lav produktionstid pr. emne, mulighed for at lave produkter i relativt avancerede geometrier (fx gevind og skruelåg), høje tolerancer og flotte
Medlemsinformation 2/2021
overflader. Disse fordele vil vi gerne udnytte til papirbaserede produkter. Grøn omstilling af plastvirksomhed Direktør for J. Krebs & Co., en sprøjtestøbevirksomhed i Skævinge, Nordsjælland, har bemærket en stigende efterspørgsel på materialealternativer til fossilplast. Det, der efterspørges, er materialer med lavere CO2-aftryk, biobaserede materialer og bionedbrydelige materialer. En opdeling af plastmaterialer efter biobaserede/ikke-biobaserede og bionedbrydelige/ikke-bionedbrydelige ses i Figur 1. På markedet findes der allerede materialer, der både er biobaserede og bionedbrydelige, og de har hver
sine fordele og ulemper. PLA er det mest velkendte og udbredte. Den er biobaseret, stammer typisk fra majs, men den har begrænset bionedbrydelighed. For at nedbrydes over en overskuelig tid skal den behandles i et industrielt komposteringsanlæg. PHA er lettere bionedbrydelig, men den er relativt skrøbelig og dyr. Efterspørgslen for PHA har hidtil været begrænset, men er nu stigende, så det er vanskeligt at indkøbe det i større mængder. Stivelses-blends er billigere, men består ofte af en stor mængde fossilplast for at gøre det stærkere. Tabel 1 viser kommercielt tilgængeligt biobaseret og bionedbrydeligt plast.
Fig. 1 - Forskellige typer af plast, opdelt efter biobaseret/ikke-biobaseret og bionedbrydeligt/ikke-bionebrydeligt
fortsættes næste side
5
