8
DEL 1 – Introduktion
OPSUMMERING Analysen af de fysiske rammer giver anledning til følgende overordnede konklusioner og anbefalinger:
Fællesarealerne →
Langt hovedparten af beboerne benytter kollegiets fælleskøkkener, fællesstuer og UKH, og giver udtryk for, at bofællesskabet opleves som en styrke.
→
Nogle beboere oplever indimellem at have en dårlig periode eller brug for ekstra god tid til at se fællesskabet an. De oplever, at de fysiske rammer giver mulighed for at trække sig i nødvendigt omfang, og at omgangstonen og kulturen blandt beboerne generelt er forstående, inkluderende og rummelig.
→
Gangarealerne i UKHome tilbyder ikke mange muligheder, da de er for smalle til indretning og ophold og samtidig har dårlig akustik.
→
Fællesrummene i stueetagen benytter beboerne til sociale aktiviteter som filmaftner og studiegrupper, ligesom de ofte bruger dem, når de har gæster på besøg.
→
Fællesrummenes placering i stueetagen gør dem mindre tilgængelige, og uformelle sociale møder og aktiviteter opstår mindre spontant end her end i køkkenerne. Til gengæld giver placeringen i stueetagen beboerne mulighed for at benytte dem til sociale aktiviteter efter kl. 22, til fester eller når de har besøg. Det gør det muligt at vise hensyn og skærme de andre beboere fra støj.
Den individuelle bolig →
På trods af værelserne relativt lille størrelse udtrykker beboerne tilfredshed med dem. Et indbygget reolsystem, store badeværelser, tekøkken samt værelsets udformning gør dem funktionelle og nemme at bo i.
→
Værelsernes tekøkken udgør en vigtig buffer, der med sin indretning både skubber beboerne ud i fælleskøkkenet efter flere og bedre køkkenfaciliteter, og omvendt tilbyder det fornødne, når beboerne har brug for at trække sig på en dårlig dag eller i en sårbar periode.
→
→
En del beboere beretter om gener fra lugt, støj og lyskilder. Både i det private værelse og i fællesarealerne (en del af disse gener er under udbedring eller allerede udbedret). Målgruppen omfatter unge, der ofte oplever at være særligt sensorisk sensitive, og i det omfang, at eksempelvis lyde påvirker deres nattesøvn eller et skarpt lys afholder dem fra at bruge fællesrummet, så har det negativ indvirkning på deres livskvalitet. I byggeri til mennesker, der potentielt er sensorisk sensitive, kan de små detaljer have en stor effekt. Der bør generelt tages ekstraordinære skridt i forhold til at begrænse sanseforstyrrende faktorer som mekanisk støj, dårlig akustik, indblik, lugtgener, nabostøj med videre. Det kan være særlig vanskeligt i eksisterende byggeri.
Han var sådan ”nå, hvornår skal det males?” – Det er sådan, det skal se ud, far.
