6 minute read
Indledning og metode
Hjem til Alle Alliancens publikation ”#Stophjemløshed – unges erfaringer” satte fokus på,
hvad der skal til for at stoppe hjemløshed blandt unge. Men hvad skal der til for at unge, som efter
en ustabil tid flytter i egen bolig, også bliver boende på den lange bane? Realdania, som er en del af Hjem til Alle Alliancen, har valgt at sætte fokus på trivsel og mestring i egen bolig.
Indledning
Fokus på trivsel og mestring i egen bolig
I Hjem til Alles publikation slås det fast, at ”Det betyder alt at have en base i form af en bolig, hvor man kan finde ro. Sammen med støtte er den fundamentet for at udvikle sig og arbejde med de problemer, der fulgte med hjemløsheden.”
Denne pointe er baseret på udsagn og viden fra unge, som har oplevet at flytte i egen bolig efter at have været hjemløse. Og det stemmer helt overens med principperne i Housing First. Principperne lægger vægt på, at det først og fremmest handler om at finde en boligløsning, men at det er lige så vigtigt, at de unge også får social støtte (se mere om Housing First i boksen på næste side). Støtten skal tage udgangspunkt i de unges behov og bidrage til, at de kan gøre boligen til et hjem og klare sig i boligen. Ansvaret for at yde bostøtte ligger hos kommunen. Men ambitionen er, at de unge med hjælp fra bostøtten og ved at udbygge relationer og netværk i lokalområdet i videst mulige omfang bliver selvhjulpne. Dette kræver, at den unge opbygger relationer og netværk, der har rod i civilsamfundet, og at kommunerne er i stand til at bygge bro til de ressourcer og muligheder, som der ligger her.
I denne sammenhæng interesserer vi os for de unge, som tildeles en bolig, og hvordan livet ser ud i perioden efter, at de har fået en lejlighed.
Denne publikation er én ud af to publikationer om emnet, som SUS har udarbejdet for Realdania. Den bygger videre på indsigterne fra publikationen Fra hjemløshed til egen bolig. Unges perspektiver på, hvad de har brug for i overgangen til at få egen bolig, der præsenterer unges egne stemmer og erfaringer med at komme i egen bolig og formidler deres viden om, hvad der er vigtigt, og hvad der er brug for.
Den kommunale bostøtte er meget vigtig for, at de unge kan finde sig til rette og blive selvhjulpne i nye rammer. Men bostøtten er ikke hele løsningen for de unge, som via bostøtten bl.a. skal have støtte til at styrke deres sociale og familiære netværk og deltagelse i samfundet. Med denne publikation zoomer vi ind på, hvilke helt konkrete tilbud, erfaringer og muligheder, der findes i civilsamfundsorganisationer og tilbud, som kan bidrage til at støtte de unge, når de skal stå på egne ben i en bolig. Formålet er at vise nogle af de muligheder, der ligger i civilsamfundet, og hvordan kommuner og civilsamfund kan arbejde sammen om at støtte de unge med de forhold, som de unge finder svære ved overgangen til egen bolig.
Det svære samspil
At få samarbejdet og samspillet mellem kommuner og civilsamfund til at fungere er imidlertid ikke helt enkelt. Det kræver viden og overblik over mulighederne og en særlig opmærksomhed fra kommunernes side. De eksempler på civilsamfundsorganisationer, som vi præsenterer her, og som kan støtte tidligere hjemløse unge til at mestre livet i egen bolig, er på ingen måde en udtømmende liste. Men eksemplerne skal illustrere, at tilbuddene findes, og at det gennem kortlægning og overblik vil være muligt for kommunerne at finde relevante tilbud blandt civilsamfundsorganisationer, der kan støtte unge med at finde fodfæste i egen bolig, også selvom det ikke normalt er et af kommunens egne tilbud. I publikationen her gengiver vi først, hvad de unge
1) Eksemplerne omfatter ikke udelukkende frivillige indsatser, men inkluderer også indsatser baseret på samarbejdsaftaler eller kontrakter mellem kommune og civilsamfundsorganisation. 2) Benjaminsen et al. 2017: Housing First i Danmark. Evaluering af implementerings- og forankringsprojektet i 24 kommuner. SFI. 3) Socialstyrelsen: https://socialstyrelsen.dk/voksne/hjemloshed/housing-first/baggrund 4) Benjaminsen et al. 2020: Udbredelsen af Housing First. Muligheder og barrierer i implementeringen af Housing First på hjemløseområdet i Danmark.
Rambøll & VIVE.
selv formulerer, at de har behov for hjælp til. Dernæst giver vi nogle bud på, hvordan konkrete civilsamfundsorganisationer og indsatser kan bidrage til at støtte de unge med de udfordringer, som de oplever at have behov for hjælp til efter overgangen til egen bolig1 .
Herefter har vi eksempler fra to kommuner på, hvordan samspillet mellem kommune og civilsamfund helt konkret kan tage sig ud. Endelig giver vi nogle bud på, hvad det forudsætter og er vigtigt at have i fokus, hvis kommunerne skal medvirke til at bringe civilsamfundet tættere på og støtte de unge, når de skal lære og mestre at bo i egen bolig.
Til sidst i publikationen er der en oversigt over en række af de frivillige organisationer, som arbejder på feltet med målgruppen. Metode: Sådan har vi gjort
• Publikationen tager udgangspunkt i de ungeperspektiver, som præsenteres i publikationen Fra hjemløshed til egen bolig.
Unges perspektiver på, hvad de har brug for i overgangen til at få egen bolig.
• En række fagfolk fra kommuner, civilsamfundsorganisationer,
Socialstyrelsen og Hjem til Alle Alliancen deltog i en workshop, som indledningsvis præsenterede de unges perspektiver og derefter drøftede vigtige pointer og opmærksomhedspunkter i forhold til samarbejdet mellem kommuner og civilsamfundsorganisationer.
• Vi har lavet supplerende, individuelle interview med bl.a. Odense Kommune og Københavns Kommune.
• Research om, hvilke civilsamfundsorganisationer, der kan imødekomme nogle af de behov, som de unge formulerer, er lavet i samarbejde med bl.a. Hjem til Alle Alliancen.
Housing First
En helhedsorienteret tilgang til hjemløshed, hvor borgeren allerede i begyndelsen af et indsatsforløb tilbydes en bolig samt den nødvendige sociale støtte. Tildelingen af en varig boligløsning har til formål at få borgere i hjemløshed væk fra akutte og midlertidige boligtilbud, mens den sociale støtte gives for at styrke borgerens generelle livssituation og forudsætninger for at kunne fastholde sin bolig på længere sigt2 .
Housing First hviler på otte grundprincipper3: 1. Boligen er en basal menneskeret 2. Respekt, empati og medmenneskelighed over for alle borgere 3. En forpligtelse til at arbejde med brugerne, så længe de har behov 4. Selvstændige boliger i almindeligt byggeri 5. Adskillelse af bolig og støttetilbud 6. Udgangspunkt i borgerens behov og selvbestemmelse 7. Recoveryorientering 8. Skadesreduktion Housing Firstindsatsen blev sammen med de tre evidensbaserede bostøttemetoder CTI, ACT og ICM første gang udviklet og afprøvet i Danmark gennem Hjemløsestrategien fra 20092013. Sidenhen er tilgangen søgt yderligere udbredt, da undersøgelser har vist, at en stor andel af de borgere, der modtager en Housing Firstindsats, kommer i en bolig, som de fastholder4 .
Graden af støtte varierer mellem de tre metoder, der er nævnt ovenfor. CTImetoden er den mest udbredte bostøttemetode i Danmark og afprøvet særskilt for unge. Den består af et 9måneders forløb, som er mest intensivt i begyndelsen, men har som mål, at brugeren gradvist bliver mere selvhjulpen, og at bostøtten derefter kan udfases. I praksis varierer det fra kommune til kommune og borger til borger, hvor mange timer der er afsat til den enkelte. Socialstyrelsen anbefaler, at en bostøttemedarbejder kan have en caseload på op til 10 borgere samtidig i CTIforløb. En vigtig opgave i CTIforløbet er, at bostøtten aktivt arbejder for at bygge bro til støttenetværk, behandlingstilbud, lokalmiljø og myndigheder, netop for at der etableres et netværk op om den unge, som den unge kan trække på efter behov.
