
2 minute read
Rammeværkets definition af impact
Det har været et afgørende princip for Realdania, at rammeværket tager udgangspunkt i standarder og opgørelsesmetoder, der anerkendes i det internationale investeringsunivers. Impact for MRI-porteføljen defineres derfor med udgangspunkt i EU’s taksonomier for henholdsvis klima- og miljømæssig bæredygtighed og social bæredygtighed.
EU’s taksonomi for klima- og miljømæssig bæredygtighed, der formelt trådte i kraft i 2020, har til formål at skabe et robust klassificeringssystem for, hvilke økonomiske aktiviteter der kvalificerer sig som klima- og miljømæssigt bæredygtige. I taksonomien defineres seks miljømål, som økonomiske aktiviteter kan bidrage væsentligt til, for at kunne klassificeres som klima- og miljømæssig bæredygtige:
1. Modvirkning af klimaændringer
2. Tilpasning til klimaændringer
3. Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
4. Omstilling til en cirkulær økonomi
5. Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
6. Beskyttelse og genopbygning af biodiversitet og økosystemer
En økonomisk aktivitet kan defineres som klima- og miljømæssig bæredygtig, såfremt den lever op til fire betingelser: i) Aktiviteten skal bidrage væsentligt til at nå et eller flere af de seks miljømål. ii) Aktiviteten må ikke væsentligt skade et eller flere af de seks miljømål. iii) Aktiviteten skal overholde minimumsgarantier for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. iv) Aktiviteten skal opfylde EU’s tekniske screeningskriterier. De tekniske screeningskriterier er en række industrispecifikke kriterier, der fastsætter, om en aktivitet udgør et væsentligt bidrag til et miljømål og ikke er til skade for de øvrige miljømål. F.eks. er der specifikt for nybyggeri sat krav til bygningens energiforbrug i drift, samt krav til at der på byggepladsen genanvendes en fastsat procentandel af byggeaffaldet, for at byggeriet kan klassificeres som bæredygtigt efter EU-taksonomien.
Rapporten bag EU’s sociale taksonomi blev offentliggjort i februar 2022. Dog er de specifikke tekniske kriterier for væsentligt bidrag og for ikke at gøre væsentligt skade stadig under udarbejdelse. I rapporten for den sociale taksonomi er foreløbigt tre sociale mål definereret.
Sociale mål:
1. Anstændigt arbejde
2. Tilstrækkelig levestandard og velvære for slutbrugere
3. Inkluderende og bæredygtige fællesskaber og samfund
Impact i MRI-rammeværket defineres derfor som investeringsaktiviteter, der kan bidrage til EU’s mål for klima- og miljømæssig og social bæredygtighed.
Ved at koble Realdanias filantropiske mål og EU’s taksonomi er der identificeret en række temaer, der udgør mulighedsrummet for MRI-porteføljen.
Det er forventningen, at Realdanias investeringsportefølje vil udvikle sig i de kommende år med flere investeringer inden for nye impact-områder, der kan understøtte danskernes livskvalitet. Det kan f.eks. være investeringer relateret til ’sunde boligforhold’, ’levevilkår og levestandard’ og ’klimatilpasning’, som vil blive inkluderet i Realdanias fremtidige MRI impact-rapportering i takt med at MRI-porteføljen udvikles.
På baggrund af den aktuelle investeringsportefølje har Realdania udvalgt fire overordnede impact-temaer til den første impact-rapportering.
Drivhusgasser: Impact måles efter investeringens bidrag til at reducere og undgå CO2æ-emissioner.
Cirkularitet: Impact måles efter en investerings bidrag til at mindske affald til deponering, bortskaffelse eller afbrænding.
Energi: Impact måles efter en investerings bidrag til at reducere energiforbrug eller undgå anvendelse af fossile brændstoffer.
Understøttende teknologi: Impact måles efter en investerings bidrag til at understøtte teknologi, der f.eks. fremmer sunde arbejdsforhold, sunde boligforhold, vand- og energi-management m.v.
Til hvert af de udvalgte temaer er der defineret en eller flere KPI’er i forhold til at rapportere på MRI-porteføljens samlede impact. Alle kvantitative impact-KPI’er er udvalgt fra de anerkendte impact rapporteringsstandarder IRIS+1 og GRI2. Dertil gør rammeværket brug af Science Based Targets initiative (SBTi) 3
1 IRIS+: På samme vis som revisorbranchen har standardiserede regnskabsprincipper, udbyder IRIS+ et generelt accepteret impact-rapporteringssystem målrettet investorer IRIS+ har udarbejdet en oversigt over generelt accepterede impact-KPI’er, som førende impact-investorer bruger til at måle klima- og miljømæssig og social impact samt sammenligne forskellige investeringer
2 GRI Topic Standards: Global Reporting Initiative (GRI) er en international uafhængig standardiseringsorganisation, der hjælper virksomheder, regeringer og andre organisationer med at forstå og kommunikere deres impact GRI Topic Standards består af en række standarder, der specificerer, hvordan en virksomhed kan måle på udvalgte impact-emner relateret til social og klima- og miljømæssig impact
3 Science Based Targets: Science Based Targets initiative (SBTi) er et non-profit initiativ, der bygger på et samarbejde mellem virksomheder og verdens førende klimaeksperter Parterne bag SBTi er blandt andre FN’s Global Compact World Resources Institute og WWF SBTi har lavet konkrete standarder for virksomheder, der ønsker at leve op til klimamålene i Parisaftalen