Et klasseværelses CO2-koncentration kan fx i 50% af skoleåret være i den bedste kategori, 30% i den næstbedste, 10% i den tredjebedste og 10% i den fjerdebedste. I skoler med meget ringe indeklima kan der også være perioder, hvor indeklimaet er helt uden for kategori. Man kan opnå den største gevinst, hvis den betragtede parameter i 100% af skoletiden tilhører den bedste kategori. Denne procedure imødekommer gængs praksis med at simulere indeklima og energiforbrug før og efter en større renovering.
Elevernes beklædning har betydning for oplevelsen af temperaturen Relationen mellem klasseværelsets termiske indeklima og elevernes præstationsevne kompliceres af, at det ikke er klart, om det er temperaturen i sig selv eller elevernes oplevelse af, om temperaturen i klasseværelset er høj, der påvirker præstationen. Hvis man kun ser på temperatur, vil beklædningens isoleringsevne (høj om vinteren og lavere om sommeren) samt elevernes aktivitetsniveau kunne betyde, at den samme temperatur i nogle situationer opleves varm og i andre kølig. Da hovedparten af de anvendte studier har undersøgt temperaturs betydning for præstationsevnen, vil vi ligeledes anvende temperaturen i denne analyse. Der findes endnu ikke valide sammenhænge mellem alle indeklimaparametre og effekterne på eleverne. I det følgende fokuserer vi på betydningen af klasseværelsets luftkvalitet og temperatur, da sammenhængene mellem disse og elevernes respons er de mest veletablerede.
2.2 Indeklimaet i klasseværelset påvirkes af temperaturen udenfor I klasseværelser, hvor manuel åbning af vinduer er den primære ventilationsform, er der stor forskel på luftkvaliteten vinter og sommer. For at estimere ventilationsforholdene i et klasseværelse forud for en renovering kan man måle CO2-koncentrationen i løbet af en uge i fyringssæsonen. Den gennemsnitlige CO2-koncentration, man har målt i den periode, klasseværelset bliver brugt kan da sammen med den gennemsnitlige udetemperatur i måleperioden anvendes til at estimere den forventede fordeling af CO2-koncentrationen i løbet af fyringssæsonen, som i Danmark går fra 1. oktober til 30. april. Uden for fyringssæsonen antages det, at elever og lærere hyppigere åbner vinduer, og at den gennemsnitlige CO2koncentration ligger i kvalitetsklasse I (<950 ppm). På baggrund af målinger, der er foretaget sommer og vinter i seks skoler med manuel naturlig ventilation, har vi beregnet en sammenhæng mellem udetemperatur og klasseværelsets CO2koncentration, jf. figur 1. Målingerne anvendes som grundlag for en metode til at estimere et klasseværelses CO2-fordeling i løbet af skoleåret. Ved en gennemsnitlig udetemperatur på omkring 14oC indikerer figur 1, at CO2-koncentrationen kan forventes at være i kvalitetsklasse I, og at faldende udetemperatur vil resultere i stigende CO 2-koncentrationer.
Incentive | 6
