5 minute read
5.1.3 Infrastruktur
I andet skridt forudsættes det, at langt de fleste bebyggelser i kommunerne har selvstændig adgang, og derfor fremgår af enhedsregistret. Derfor anvendes dataudtrækket for enheder som hovedregel til denne analyse. Der findes dog eksempler på bygninger, der kun fremgår i bygningsregistret og ikke i enhedsregistret. Langt de fleste af disse tilfælde er udhuse og garager, som ikke indregnes i risikoanalysen, men der kan også forekomme lagerbygninger eller andet erhverv, som ikke har selvstændig adgang. For at opfange disse tilfælde matches bygnings-ID i bygningsdata med bygnings-ID i enhedsdata, og en bygning i bygningsregistret kommer kun med, såfremt dens bygnings-ID ikke fremgår i enhedsregistret. Dette gøres for at undgå, at nogle bygninger indgår flere gange.
Afslutningsvis antages det, at en enheds eller bygnings udbredelse kan defineres rumligt ved de angivne arealer i BBR. Baseret på koordinaterne angivet for hvert datapunkt i BBR skabes et cirkulært fodaftryk med størrelse efter punktets angivne areal. Dette medfører naturligvis uligheder til bygningers reelle, oftest kantede fodaftryk. Ved projektets start blev det derfor også undersøgt, hvorvidt BBR-data med XY-koordinater kunne overlægges bygningsdata fra Kortforsyningen. Men idet mange koordinater i BBR er angivet efter en hovedbygnings koordinatsæt, var der op mod 50% af alle bygninger i Kortforsyningens bygningsaftryk, som ikke kunne kobles med BBR og dermed få en kategori (villa/rækkehus/erhverv osv.). Ved at skabe et grundplan baseret på BBR-data vil der stadig opstå matrikler, hvor der ligger flere grundplansaftryk oven i hinanden (fx et hovedkontor oven i en lagerbygning oven i en maskinhal), men det antages, at det er mere retvisende, at alle bebyggelser inkluderes, end at det kun er hovedbygningen, der kan matches korrekt og dermed inkluderes. Figur 19 viser forskellen mellem de to forskellige tilgange.
Figur 19: Første rude viser bygningslaget hentet fra Kortforsyningen. Anden rude viser resultatet, hvor Kortforsyningens bygninger er blevet overlagt med XY-koordinater fra BBR, og alle bygninger, der ikke har et BBRpunkt er blevet frasorteret. I dette område kunne kun fem bygninger klassificeres ved BBR-data. Den tredje rude viser resultatet, hvor bygninger er skabt ud fra BBR-data. Dette data bruges som input i analysen. I nogle tilfælde ligger der arealer oven i hinanden. Dette er sidebygninger og lignende, der har samme XY-koordinat som hovedbygningen. På grund af opløsningen i oversvømmelsesfilerne antages det, at de runde aftryk ikke medfører større udfald for resultater i risikoanalysen. Eventuelle påvirkninger vil falde inden for analysens usikkerhedsmargin.
5.1.3 Infrastruktur Geografiske data for kategorien infrastruktur hentes hovedsageligt fra Kortforsyningen. Dette gælder centerlinjer for veje og jernbaner. Idet der er tre kategorier af tab eller skader inden for
veje (brud, oprydning, forsinkelse) bearbejdes veje på tre forskellige måder, inden de kan indgå i analysen.
Vejbrud Enhedsprisen for brud er per løbende meter vej. Generelt forekommer veje i fire kategorier fra Kortforsyningen (Motorvej, Vej over 6 m, Vej 3-6 m og Vej anden), mens PLASK har angivet to enhedspriser for vejbrud dækkende ”vej over 6 m” og ”vej 3-6 m”. Det antages, at prisen for ”vej over 6 m” gælder de to kategorier ”motorvej” og ”vej over 6 m”, mens enhedsprisen for ”vej 3-6 m” dækker ”vej 3-6 m” og ”vej anden”. I skadesanalysen indlæses centerlinjerne fra Kortforsyningen. Linjerne fra Kortforsyningen løber i strækninger fra kryds til kryds. Alle strækninger splittes op i stykker á 20 m, idet det antages, at såfremt skaden for vejbrud udløses, så er det ikke en hel vejstrækning, der skal repareres, men et mindre stykke på maksimalt 20 m. Derudover pålægges de opsplittede centerlinjer en buffer på 0,5 m, således at et vejpolygon i modellen måler maksimalt 20 m × 1 m. Dermed skal vandet ligge på det midterste stykke af vejbanen, før skaden udløses.
Oprydning af veje Enhedsprisen for oprydning er angivet per kvadratmeter. Det antages, at alle typer af veje vil have samme kvadratmeterpris for oprydning, da maskinerne, der anvendes til oprydning, vil være de samme uanset vejtype. Veje er i Kortforsyningen inddelt i strækninger fra kryds til kryds. Til hver centerlinje pålægges en buffer afhængig af vejtypen, således at en vej bliver 2 × buffer [m] bred:
• Motorvej: 10,0 m • Vej over 6 m: 4,0 m • Vej 3-6 m: 2,5 m • Anden vej: 1,5 m
Hele vejpolygoner indlægges i modellen, da det forventes, at oprydning vil ske fra vejkryds til vejkryds. Derfor vil kvadratmeterprisen blive anvendt på en hel polygon lige så snart, der ligger vand på vejen, der overskrider tærskelværdien for oprydning.
Forsinkelse på veje Oversvømmelser på vejnettet betyder forsinkelser for både private og erhvervsmæssige kørsler samt den kollektive vejtransport i området. I dette spor afdækkes forsinkelser relateret til privatbilisme. Igen benyttes centerlinjer, og for forsinkelser pålægges alle vejtyper en buffer på 0,9 m, da det antages, at en bil typisk er 1,8 m bred, og at vejens højdepunkt er i midten af vejen (en typisk kroneprofil). Dermed vil vandet løbe ud til siden, således at midten af vejen stadig er farbar for en bil, så længe der ikke ligger for meget vand i midten af vejen (op til tærskelværdien på 0,20 m). Hele vejstrækninger fra kryds til kryds indlægges i risikomodellen, da det antages, at hvis polygonen oversvømmes med 0,2 m vand eller mere et sted på en strækning mellem to kryds, da udløses enhedsprisen for vejpolygonen.
Det vil sige, at vejbredde i skadesanalysen afhænger af hvilken omkostning, der beregnes. Se Figur 20 for et udsnit over veje i skadesanalysen.
Figur 20: Eksempel på hvordan veje indlægges i skadesanalysen
Jernbanebrud Ved stormflod kan stillestående vand føre til undergravning af banelegemets fundament samt skævsætninger i banelegemet, såfremt der stadig ligger vand i sporkassen, når der igen begynder at køre tog, idet vandet reducerer sporets bæreevne. Derfor er det vigtigt at inkludere skader på jernbane i en skadeskortlægning.
Ligesom veje er jernbaner i Kortforsyningen inddelt i strækninger fra krydsning til krydsning, og disse splittes i mindre stykker á 20 m. Dette gøres igen for at tage højde for, at skader vil ske lokalt på en strækning. Til hver centerlinje pålægges en buffer på 2m, således at et enkelt sæt skinner er 4m bredt (med fundament). Alle typer af skinner fra Kortforsyningen kan opleve skader; hovedspor såvel som sidespor og skiftespor.
Steder, hvor jernbaner løber over veje eller under jorden, identificeres manuelt og slettes fra analysen. Ved at trække de under- eller overførte områder ud, undgås det, at jernbaner fejlagtigt medtages i områder, hvor vandet ligger på terræn og ikke på banen. Figur 21 viser et udsnit over, hvordan jernbaner indlægges i skadesanalysen, og det ses, hvordan banestykker, der er overførte er slettet (her ved Ny Ellebjerg Station). Det ses ligeledes, hvordan banelegemet er inddelt i mindre stykker á 20 m.
