| Bygningskultur og Klima | 19
Litteraturstudiets resultater Litteraturstudiet opsummeret Litteratursøgningen resulterede i syv A-publikationer (se figur 6), som blev vurderet til at være relevante for forskningsfeltet, dog ofte med hovedvægten enten på LCA eller bevaringsværdier og sjældent på koblingen mellem de to felter, som er publikationens kerneområde. Litteraturstudiet viser, at særligt norske institutioner som SINTEF, Riksarkivaren og NIKU gør sig bemærket med konkrete undersøgelser af bevaringsværdige bygninger, der underlægges en LCA-beregning i forbindelse med ombygninger (Fufa, et al., 2020). Ligeledes med undersøgelser af metodeudvik-
• Berg, F. (2016). Using the life cycle analysis approach for decision and policy support concerning built cultural heritage: Norwegian case studies. EECHB-2016 Energy Efficiency and Comfort of Historic Buildings, 68–74. https:// www.eechb.eu/wp-content/uploads/2016/12/Proceedings_EECHB.pdf Konferenceartiklen, der tager afsæt i et casestudie, viser, at tilføjelsen af nye materialer i forbindelse med energirenovering overhaler eksisterende (historiske) bygningers høje energiforbrug i CO2-udledning, hvorfor man kan argumentere for, at historiske bygninger ikke altid bør energirenoveres. Artiklen peger også på, at LCA ikke i sig selv indikerer, hvor bæredygtig en bygning er. Studiet understreger behovet for at integrere LCA-tilgangen i beslutningsprocessen, fx når der skal tages stilling til eftermontering af energiforbedrende tiltag. • Berg, F., & Fuglseth, M. (2018). Life cycle assessment and historic buildings: Energy-efficiency refurbishment versus new construction in Norway. Journal of Architectural Conservation, 24(2), 152–167. https://doi.org/10.1080/13556207.2018.1493 664 Dette norske LCA-studie har analyseret en historisk bolig fra 1930’erne, hvor et renoveringsscenario og et nybyg-scenario er sammenlignet med den eksisterende bygning. Over en 60-årig betragtningsperiode viser resultaterne, at det tager lidt over 50 år, før CO2-aftrykket bliver mindre ved nybyg-scenariet på grund af den indlejrede CO2 ved nybyg.
ling i spændet mellem bevaringsværdier og LCA-beregninger (Flyen, et al., 2019). 22 publikationer blev vurderet til at beskæftige sig med forskningsfeltet i væsentlig grad, dog uden at omhandle alle delelementer af forskningsspørgsmålet. Disse udgivelser berører blandt andet forskellige aspekter af metodeudvikling både inden for LCA og screening af bevaringsværdier, men også energirenovering og konkrete eksempler på bygningsarbejder. De syv A-publikationer består af videnskabelige artikler og rapporter samt en enkelt temaudgivelse fra en af byggeriets interessenter:
Studiet understreger, at materialeforbrug og beboernes adfærd har en signifikant indflydelse på CO2-aftrykket. Hvis det faktisk målte energiforbrug benyttes som sammenligningsgrundlag, vil nybyg- scenariet give anledning til en højere CO2-udledning over den 60-årige periode i forhold til renoveringsscenariet. Undersøgelsen indikerer, at renovering af historiske bygninger kan minimere livscyklus-CO2-aftrykket på lige fod med eller bedre end opførelse af nye bygninger. • Duffy, A., Nerguti, A., Purcell, C. E., & Cox, P. (2019). Understanding Carbon In Historic Environment: Scoping Study: Final Report (s. 78). Historic England. https:// historicengland.org.uk/content/docs/research/understanding-carbon-in-historic-environment/ Denne rapport er et engelsk studie af historiske bygningers livscyklus, hvor både driftsenergi og indlejret energi tages i betragtning. Formålet er at identificere anvendelige metoder og redskaber til at bedømme historiske bygninger med og at vurdere to casestudies hermed. Studiet viser, at renovering af et ”End-of-Terrace Victorian House” godt kan svare sig i et CO2-perspektiv, mens transformationen af et kapel til bolig ikke kan svare sig i forhold til at bygge nyt. Derudover peger det på, at lovgivninger, der udelukkende håndterer driftsenergi, er misvisende i forhold til total CO2-udledning, når det kommer til nedrivning og nybyg, og at renovering af eksisterende bygninger er mindre miljøbelastende.
