110 | Bygningskultur og Klima |
Kapitel 5. Bevaringsværdier og klimaoptimering er ikke nødvendigvis hinandens modsætninger
Refleksioner og fremtidsperspektiver
To af casestudierne indikerer, at det kan være muligt at opnå betragtelige reduktioner i CO2-belastningen og samtidig styrke bygningernes overordnede bevaringsværdi (case 1 og 4). Dog viste casestudierne, at ikke alle tiltag, som kan styrke en bygnings overordnede bevaringsværdi, vil medføre reduktion i CO2-belastningen.
Er fremtiden en samlende LCA- og bevaringsvurdering?
Litteraturstudiet i kapitel 2 indikerer, at renovering af eksisterende bygninger i overvejende grad medfører en mindre CO2-belastning end at lade bygningerne stå, som de er, eller at nedrive og bygge nyt. For tre ud af fire case-bygninger i denne publikation er det også umiddelbart tilfældet, men inddrages usikkerheder i data i betragtningen, er det uklart, hvorvidt renovering eller nybyggeri har den laveste CO2-belastning. I en enkelt case var det ikke muligt at opnå en lavere CO2-belastning ved renovering i forhold til nybyggeri – inklusive usikkerheder. Det bemærkes, at beregningerne af renoveringstiltagenes reduktion af CO2-belastning i driftsfasen beror på forsimplede betragtninger, hvilket kan påvirke resultaterne. Konklusion: Renovering, der reducerer CO2-belastningen fra bevaringsværdigt byggeri, er en opgave, hvor casespecifikke tværfaglige analyser er nødvendige for at sikre, at tiltag leder til reduktioner i CO2-belastningen uden at gå på kompromis med bevaringsværdierne. Hvis en sådan analyse udføres forud for renoveringen, er det i nogle tilfælde muligt at mindske bygningens CO2-belastning, samtidig med at bygningens bevaringsværdier fastholdes eller styrkes.
Med udgangspunkt i konklusionen om, at energiforbruget for henholdsvis bevaringsværdige og ikke-bevaringsværdige bygninger ikke ser ud til at adskille sig betydeligt fra hinanden, er det oplagt at vurdere de bevaringsværdige bygningers rolle i reduceringen af CO2-udledningen i et livscyklusperspektiv. Der kan stilles spørgsmålstegn ved, hvordan og hvorfor bevaringsværdige bygninger skal inddrages, og hvad de kan bidrage med. Dertil kan spørges, hvor langt vi skal gå for at gøre en bevaringsværdig bygning acceptabel i forhold til CO2-udledning. Publikationens tværfaglige hensigt om dels at beregne den potentielle reduktion af CO2-belastningen for en række udvalgte renoveringstiltag og dels at vurdere og finde balancen mellem case-bygningernes bevaringsværdier og acceptable renoveringstiltag har resulteret i ovenfornævnte konklusioner. Konklusionerne giver anledning til en overordnet diskussion af de udførende fagligheders mål samt koblingen og spændet mellem disse. Renoveringer af etageboligbebyggelser kan, ved de rette udvalgte tiltag, medføre en betragtelig reduktion af CO2-belastningen. Når disse tiltag tænkes udført på bevaringsværdige bygninger, kan der opstå divergerende hensigter, idet der i udpegelsen af bevaringsværdige bygninger ligger et eksplicit ønske om at bevare og styrke værdier i bygningen, hvilket som oftest ikke forbindes med indgreb og udskiftninger af bygningsdele (Didriksen, et al., 2011). Tiltagene må derfor vurderes, ikke kun ud fra deres potentielle effekt i forhold til reducering af CO2-belastning, men også ud fra graden af indgreb og påvirkning af bevaringsværdierne. Når bygningskulturen inddrages i indsatsen for at mindske klimabelastningen, er det derfor uundgåeligt, at det må ske ud fra en faglig metodisk vurdering af, hvilke indgreb der kan foretages, i forhold til at tage udgangspunkt i en specifik bygnings bærende værdier. I denne forbindelse er det vigtigt at påpege, at bygninger med bevaringsværdier ikke nødvendigvis kan yde en lige så stor indsats i reducering af CO2-udledning som bygninger uden bevaringsværdier. Dels fordi andelen af registrerede bevaringsværdige etagebebyggelser fra perioden 1930-1974 kun udgør 4% af etageboligbebyggelser fra perioden 1930-1974, og dels for at sikre, at for store indgreb ikke svækker mængden og kvaliteten af historiske og kulturelle værdier i vores fysiske omgivelser. Det bemærkes dog, at betragtningen om mængden af de bevaringsværdige bygninger beror på et ufuldstændigt
