SAMR-modellen har fået meget kritik, fordi modellen ikke bygger på objektive kriterier (den karakteriseres af kritikerne som en “jeg føler”-model) og fordi akronymet implicit har en taksonomi. “Denne model er ganske udmærket som en måde at sætte ord på - og opstille målsætninger for - især teknologiprojekter. Men modellen er ikke særlig operationel, og den kan kun meget dårligt anvendes som en analytisk model for, hvordan man kan ændre undervisningen i retningen af nye mål for undervisningen, som er forfatternes egentlige mål.” (Christensen, Undersøgelsesbaseret undervisning, 2014)
Mange lærere kan dog godt lide modellen fordi den kan anvendes som inspirations- og tænke-model til at tale om og udvikle egen praksis. Og det er også sådan vi vil anvende SAMR – som en tænke-model til at overveje egen praksis og en samtale-model til at facilitere de forandringer vi forventer der vil ske.
E-læringslandkortet [Jeppe] E-læringslandkortet vil vi bruge som værktøj når vi skal afklare ledelsens digitaliseringsstrategi. Landkortet visualiserer fint hvordan emnerne i samtalen om digitalisering kan fordeles på akserne: TeknologiPædagogik og Adgang-Læring. Med brugen af modellen håber vi at kunne fastholde samtalens emne og således kvalificere snakken og sikre en omfangsrig og grundig samtale.
(Christensen, Christiansen, Gynther, Helms & Schlüntz, 2014 s. 109) 11
