1 minute read

Sådan virker et mekanisk ur

Hvis du skiller dit ur ad, vil du opleve et mekanisk mikrokosmos med tandhjul og fjedre, der arbejder sammen om at udmåle tiden præcist. Her er det det COSC-certificerede urværk kaliber P-331-MH fra Perrelet.

Perrelet Turbine Rainbow med kaliber P-331-MH (ref. A8003/1). Pris 39.900 kr.

HÆMVÆRKET

Hæmværket består af en række dele, der tilsammen sørger for at udmåle kraften fra drivfjederen i meget små, præcise bidder. Ganghjulet drejer et tak, indtil det stoppes af hagen/ankeret, der derved sætter balancehjulet med spiralfjederen i svingning. Når balancehjulet svinger tilbage, rykker hagen/ ankeret den modsatte vej, så ganghjulet kan dreje lidt mere – og sådan bliver det ved, indtil der ikke er mere kraft i drivfjederen. I dette værk svinger balancehjulet 4 gange frem og tilbage i sekundet eller 28.800 gange i timen (svarende til 4 Hz).

KRONEN

Her trækker du uret op og indstiller tiden.

ROTOREN

Rotoren findes kun i automatiske urværker. Hver gang uret bevæger sig, vil rotoren dreje en omgang og derved langsomt spænde drivfjederen – altså trække uret op.

L Bev Rket

Rækken af tandhjul, der bringer kraften videre fra hæmværket til selve viserne.

FJEDERHUSET

Fjederhuset rummer drivfjederen, som er selve kraften i uret. Fjederen spændes enten via rotoren i et automatisk værk, eller ved at du drejer kronen. Når fjederen er spændt, vil den forsøge at folde sig ud, og den kraft overføres via en serie af tandhjul (gear) til hæmværket.

This article is from: