Outdoor - pædagoger udenfor - Pædagogisk Extrakt #7

Page 48

Pædagogisk Extrakt

48

VIA University College

UDESKOLEPÆDAGOGIK Af: Laura Kesby, kommunikationsstuderende

Stort udbytte, når elever får pulsen op Forskning viser, at børn lærer bedre, når de rører sig. På workshoppen ”Krop og bevægelse udenfor” prøvede kommende pædagoger og lærere derfor kræfter med fysisk udfordrende øvelser, de senere selv kan bruge sammen med børnene.

Forpustede smider nogle af VIAs lærer- og pædagogstuderende deres jakker i en bunke på græsplænen foran VIA Pædagoguddannelsen i Aarhus. Selvom vinden er kold, har de fået varmen og høj puls i workshoppen ’Krop og bevægelse udenfor’. I workshoppen er der fokus på, at de studerende laver forskellige fysiske øvelser, der har et pædagogisk sigte, og som de senere kan bruge med børn fx i udeskolen. En af deltagerne er Ellen Kathrine

Lysgaard Larsen, som til daglig læser på VIA Pædagoguddannelsen i Horsens.

Øvelser kan bruges i praksis ”Jeg er sikker på, at jeg får brug for at kunne lave idræt og bevægelse med børn – både i min praktik, og når jeg er færdig som pædagog,” fortæller Ellen Kathrine Lysgaard Larsen. I en af øvelserne under workshoppen bliver deltagerne delt op i små hold, der skal lave en leg ud fra forskellige kort, som indeholder nøgleord. Nøgleordene, som er fra dogme-

atletikken, er blandt andre ’styrke’, ’to hold’, ’spring’ eller ’alle mod alle’. Det er op til det enkelte hold at finde på en øvelse eller leg, som tager udgangspunkt i nøgleordene. Derefter skal alle deltagerne lave øvelsen.

Uanset alder har bevægelse en effekt på læring

”Bevægelse er et middel til at lære. Idræt er helt sikkert med til at give børn både sundhed og trivsel. Derudover kan bevægelse være med til at øge børns sociale kompetencer, så det er meget vigtigt, at pædagoger bruger idræt og bevægelse,” siger Ellen Kathrine Lysgaard Larsen.

Samvær og kreativitet bliver styrket


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Outdoor - pædagoger udenfor - Pædagogisk Extrakt #7 by paedagogiskextrakt - Issuu