Mit Østerbro Motion & Velvære
CYKELLAND er kommet til Nordhavn Den nye cykelkæde Cykelland har lige slået dørene op for både almindelige cykler og elcykler på Amerika Plads. Butikken er den tredje i rækken, og med i ejerkredsen er blandt andet den tidligere cykelrytter Jens Veggerby, der i sin tid vandt 13 seksdagesløb.
Af: Lars Graabek - Mit Østerbro Foto: Dan Møller
D
et hele startede lidt tilfældigt med, at der var en cykelbutik til salg i Hvidovre. Jens Veggerby og hans to forretningspartnere, Søren Mathiesen Hass og Mikkel Andreas Lippmann, overtog butikken i 2020 under corona-nedlukningen, og nu er forretningen vokset til en lille cykelkæde på tre butikker, hvoraf butikken i Nordhavn er den senest tilkomne. At Jens Veggerby gør sig inden for cykelbranchen er nok ikke overraskende for den lidt ældre del af Mit Østerbros læsere, der vil genkende ham som et stort navn i dansk cykelsport fra 1980’erne og 90’erne. Samtidig havde Jens Veggerby, Søren Mathiesen Hass og Mikkel Andreas Lippmann gang i et cykelprojekt med leasing af high-end cykler, så en karriere inden for cykler var allerede godt
96 / Mit Østerbro / PROFILANNONCE
igang. “Vi brugte en del kræfter på at få Hvidovre-butikken op at køre, men inden vi fik set os om, blev vi spurgt, om vi ville overtage en cykelbutik på Nørrebro. Så der slog vi også til, og da vi hørte, at der var et tomt lokale, hvor der også havde været en cykelbutik, et godt sted her i Nordhavn, valgte vi også at etablere os på Østerbro,” fortæller Jens Veggerby.
Mange tyr til cyklen Man kan selvfølgelig mene, at det er lidt risikabelt at starte tre cykelbutikker samtidig med, at vi er plaget af corona, men som Jens Veggerby påpeger, så er der dels mange, der har valgt at ty til cyklen i stedet for offentlig transport, dels har man i lange perioder ikke kunne dyrke de fleste indendørs sportsgrene, så her har cyklen været et godt alternativt. “Jeg har også en del kunder i Nordhavnsområdet i forbindelse med det, jeg også går og beskæftiger mig