B+A #101

Novozymes Innovation Campus

Musicon - Rabalderparken

Tåsinge Plads

Underkend ikke værdien af det grønne Hvor stærkt står landskabsarkitekterne i dagens og fremtidens byggeri? Spørger man Morten Weeke Borup, kreativ direktør og partner i GHB Landskabsarkitekter, har klimasikringen betydet meget da landskabsarkitekternes viden og erfaring sættes mere i spil. Men trods dette kæmper landskabsarkitekterne i dag de samme grundlæggende kampe, som de gjorde for 25 år siden.

GHB Landskabsarkitekter blev stiftet i 2001 som en videreførelse af Ginman Harboe Borup Landskabsarkitekter. De tre stiftere, Torben Møbjerg, Jacob Fischer og Morten Weeke Borup, har siden da været toneangivende indenfor dansk landskabsarkitektur. Byggeri+Arkitektur mødte Morten Weeke Borup, kreativ direktør og partner i GHB Landskabsarkitekter, på tegnestuen i Valby, hvor han gav et indblik i landskabsarkitektens store forcer og udfordringer. Da han bliver spurgt om landskabsarkitekten står stærkere i byggeriet i dag i forhold til for 20 år siden, kommer svaret hurtigt:

Mange af de steder, vi arbejder med i forhold til klimasikring, er transitrum, hvor folk blot passerer forbi uden at skænke rummet nogen særlig tanke. Det er utroligt spændende bl.a. at transformere disse ofte grå steder til nye grønne rum, siger Morten Weeke Borup.

DEN LEVEDYGTIGE BY

De gode byrum og de grønne pladser er essentielle for en levedygtig by. Men med den stigende urbanisering og fortætningen af byen er det gode byrum så under pres?

– Vi står hverken i en stærkere eller svagere position, den er bare anderledes, hvilket bl.a. skyldes klimaforandringerne. Vi har i de senere år set mange klimasikrings- og klimatilpasningsprojekter, med et primært fokus på regnvandshåndtering. Hvordan vi som samfund håndterer disse udfordringer, får megen mediedækning, men vi har som landskabsarkitekter arbejdet med alt dette længe før, det blev et rigtigt varmt emne. Vi har altid set på, hvordan regnvand bedst muligt håndteres i en given opgave. Nu kommer de store mængder vand hyppigere, men det er stadig nogle af de samme løsninger, vi tager i brug i dag som for 30 år siden. Bare i større skala, forklarer Morten Weeke Borup og fortsætter:

– Ja det er det helt bestemt. Den store tilflytning har skabt bygningsmæssig trængsel, fordi det kniber med at finde plads til de mange nye boliger, institutioner mv. Derfor ser man også, at mange gode og vigtige udearealer nedprioriteres og konverteres. Vi får gjort plads til flere mennesker, men prisen er, at der bliver stadig færre åbne og gerne grønne arealer og dermed forsvinder vigtig livskvalitet.

– Vi ser dog, at bygherrerne har indset, at der er god økonomi i at håndtere og forsinke mere regnvand på overfladen. Førhen gravede man det meste ned, en usynlig, men dyr løsning. I dag skabes ofte koordinerede byrumsforbedringer, hvor klimasikring også skaber grønne arealer til rekreative formål. På den måde får man skabt merværdi ud af det fælles projekt, fordi man samler anlægsøkonomi fra både forsyningsselskab og kommune til et samlet koordineret projekt.

– Jeg er også formand for Landskabsrådet, en brancheforening hvor landskabsarkitektvirksomheder er gået sammen med anlægsgartnervirksomheder, fordi vi har et fælles ønske om, at der skal skabes flere og især bedre grønne udearealer. Som sagt har urbaniseringen medført et byggeboom, og det byggede hus prioriteres højt, for det er her, at ca. 95% af økonomien ligger i et byggeprojekt. Men vi arbejder for at skabe større opmærksomhed på de værdier, der ligger uden for murene: Det at kunne se og opleve det grønne i ens nærhed. Næstformanden (i Landskabsrådet) og jeg selv sidder også med i styregruppen for Green Cities i Danmark. En europæisk paraplyorganisation, som er ved at lægge sidste hånd på et oplæg til en Grøn Norm 2.0, der meget gerne skal fungere som en positiv opfordring til politikerne om at medvirke til at sætte nye normer og retningslinjer for, hvordan det grønne skal værdisættes og ikke mindst prioriteres. Vores håb er, at man også vil se kvalitativt på, hvad der kan skabe de bedst tænkelige grønne byrum i samklang med et givent byggeri. >>

Hvordan griber man så et projekt an, der kombinerer byrumsforbedring og klimasikring? – Man skal først og fremmest lytte, dels til stedet og brugerne og dels se hvilke potentialer, der er i forhold til rumlighed, brug og funktion, men også undersøge andre forhold som undergrund, terræn, solorientering, skygge, vind osv. Byggeri + Arkitektur # 101

Kampen for opprioriteringen af grønne uderum i god kvalitet er en kamp, som Morten Weeke Borup ikke alene fører i kraft af sin position som partner i GHB Landskabsarkitekter:

11