UDSYN
Wall Street-elite holder resten ude Af Regner Hansen / Foto: Nana Reimers
En privilegeret gruppe af hvide mĂŠnd dyrker en arbejdspladskultur i hedgefonde i USA, der hĂŠmmer kvinder, farvede og folk med et svagere socialt fundament i at blive ansat og avancere. Det viser Megan Tobias Neelys forskning
H
edgefonde investerer i sĂ„ stor en skala, at de kan forme finansmarkedetâ. SĂ„dan forklarer amerikanske Megan Tobias Neely, hvorfor hun i sin seneste forskning har zoomet ind pĂ„ hedgefonde â mĂŠgtige investeringsselskaber, som tilsammen forvalter flere tusinde milliarder dollars. Hun har en ph.d.-grad i sociologi og er adjunkt pĂ„ Copenhagen Business School (CBS). At Wall Street-indkomster stikker af, er velkendt. Megan Tobias Neely var nysgerrig efter, hvilke dynamikker i fondene som arbejdsplads der er med til at forklare denne udvikling, som tog fart med dereguleringen af finansmarkedet under Reagan. Hun fik en fornemmelse af det, da hun lige efter universitetsstudiet var ansat som junioranalytiker i en stor hedgefond â og i Ăžvrigt samtidig oplevede finanskrisen i 2008 indefra. âDer var meget i medierne om den uetiske adfĂŠrd og i visse tilfĂŠlde kriminelle udskejelser i finanssektoren. Jeg ville gerne se pĂ„ de helt legale, dagligdags aktiviteterâ, siger Megan Tobias Neely. Hun var ogsĂ„ drevet af oplysningen om,
40
Finans
Marts 2022
at 97 procent af hedgefondinvesteringerne forvaltes af virksomheder, der er ledet af hvide mĂŠnd. Under en femtedel af de ansatte er kvinder. Hvorfor denne ulighed i sektoren? Megan Tobias Neely valgte en antropologisk tilgang i sin undersĂžgelse og var observatĂžr i en rĂŠkke hedgefonde, gennemfĂžrte interview med nĂŠsten 50 medarbejdere og ledere samt deltog i et antal events i sektoren. Seks Ă„rs forskning er sammenfattet i bogen âHedged Out â Inequality and Insecurity on Wall Streetâ, som netop er udkommet.
Familieforbindelser og netvĂŠrk Megan Tobias Neely konstaterer pĂ„ basis af sit materiale, at der er flere faktorer ved rekrutteringen til hedgefonde, der favoriserer hvide mĂŠnd med en privilegeret baggrund. âMange fĂ„r job i en hedgefond gennem personlige forbindelser. Det er i de fleste tilfĂŠlde via familien, men kan ogsĂ„ vĂŠre gennem sociale cirkler eller deres netvĂŠrk pĂ„ eliteuniversitetet, hvor de gik. Sorte er for eksempel ikke med i samme studenterbroderskaber som hvide. Og kvinder kan for eksempel sjĂŠldent komme med noget
matchende i jobsamtaler, hvor der ofte bliver talt om fritidsinteresser. Der er meget opmĂŠrksomhed om, hvorvidt personen passer ind. Hvide mĂŠnd er mest trygge ved at hyre hvide mĂŠndâ, siger Megan Tobias Neely. Hun tilfĂžjer om aspektet om tryghed, at tilbĂžjeligheden til at hente âklonerâ ind understĂžttes af, at hedgefonde opererer med stor risiko. LĂŠg hertil, at mĂŠnd generelt ses som bedre i stand til at hĂ„ndtere risiko end kvinder.
Ser det som et meritokrati Megan Tobias Neely hĂŠfter sig ved, at de hvide mĂŠnd i hedgefonde forklarer den kĂžns- og racemĂŠssige skĂŠvhed blandt de ansatte med, at det er de bedst kvalificerede, der bliver hyret. âMange, som har fĂ„et fodfĂŠste i sektoren, forklarer, at det skyldes deres intelligens og hĂ„rdt arbejde. Men nĂ„r man gĂ„r dem pĂ„ klingen, har de ofte en elitebaggrundâ. I hedgefondene bliver det desuden antydet, at der skulle vĂŠre et âforsyningsproblemâ i forhold til kvinder â altsĂ„ at kvinder mangler interesse for finansiel analyse. En nyansat hedgefondanalytiker i USA fĂ„r, hvad der svarer til et stykke over fire millioner kroner i Ă„rslĂžn i gennemsnit. En portefĂžljemanager fĂ„r, hvad der svarer til cirka ni millioner kroner i Ă„rslĂžn i gennemsnit. âHedgefondansatte forsvarer de ekstremt hĂžje lĂžnninger med, at investeringer krĂŠver indsigt, og at de hĂ„ndterer betydelige
