Selv om målet for Design Thinking er produktudvikling, var vi i dette projekt på ingen måde på jagt efter et nyt produkt som fx en ny dåbshandling. Vi var blot nysgerrige på, om der kunne undervises om dåb på en anden måde. Og om dåbsritualer kunne tilføjes noget eller måske rammesættes på en lidt anderledes måde, der ville få dens betydning og teologi til at stå tydeligere frem, ikke for os selv, men for den, der skal døbes. Og det er netop grundtanken i Design Thinking – at have fokus på den andens behov, altså i vores tilfælde konfirmanden, der skal døbes. Forløbet
Med udgangspunkt i tallene, kontaktede vi udvalgte provstier, hvor vi kunne se, at der blev foretaget hhv. mange konfirmanddåb og minikonfirmanddåb. Når det kom til konfirmanddåb oplevede vi, at provstierne nok kunne havde et væsentligt antal dåb tilsammen, men at de enkelte præster ikke oplevede det som ”mange”. Helt særligt fremstod den lokale bevidsthed om dåb af de 10-12 årige – eller mangel på samme. Vi antog som nævnt, at de 10-12 årige var minikonfirmander, der blev døbt som en udløber af minikonfirmandforløbet. Det kunne ingen af de adspurgte præster genkende. De pegede derimod på, at der måtte være tale om søskendedåb. Dvs. mindre søskende der bliver døbt samtidig med familiens konfirmand. Denne situation vender vi tilbage til senere. Via provsten fik vi hurtigt sat et hold af præster fra Aarhus Vestre Provsti, og da restriktionerne tillod det, gik vi i gang med at mødes med dem, også selv om de to øvrige hold af præster endnu ikke var på plads. Dette gjorde vi for også at arbejde ud fra Design Thinking i vores egen tilgang. Vi vil lytte os ind på de erfaringer, som Aarhuspræsterne gjorde sig med projektet, for at tage disse med til de andre grupper. Både når det gjaldt de konkrete erfaringer med fokus på dåben, men også de, der omhandlede arbejdsmetoden. Udfordret af restriktionerne, og den deraf afledte lange ventetid inden vi kunne mødes, forsøgte vi at få præsterne i gang med arbejdet ved at sende dem små hjemmeopgaver før første møde. Disse gik på, at de skulle overveje egen praksis og finde deres konfirmanddåbsliturgi og deres allerede eksisterende undervisningsmateriale frem, og sende det til os før første møde. Dette lykkedes ikke rigtig, og vi ændrede derfor praksis til, at alle deltagende præster i stedet blev bedt om at medbringe disse ting til første møde. Med små variationer forløb de første fire møder ens for alle præstegrupperne, hvorimod det femte og afsluttende møde tog form efter de forskellige kontekster, holdene var i.4
4
Præsterne fra Aarhus fik mulighed for at tilbringe et afsluttende døgn sammen. Med mere tid sammen var det muligt at
indlægge et besøg i Den reformerte Menighed i Fredericia til en samtale om forskellige syn på dåb og konfirmation. De øvrige grupper afsluttede med møder af forskellig form, men dog med samme program.
6
