SKUB PÅ DEN GRØNNE OMSTILLING MED CIRKULÆRE INDKØB Offentlige indkøb skal bidrage til at realisere en grøn omstilling gennem et forbrug, der ikke belaster klimaet, biodiversiteten og naturressourcerne. Den danske nationale strategi for grønne indkøb fra 2020 sætter retningen for, at indkøb i fremtiden skal belaste klima og miljø mindre. I kommunalt regi har man i Østdanmark og Sydsverige indgået charteret Greater Copenhagen Green med et særligt fokus på offentlige indkøb. En række af hovedstadsregionens kommuner har i KKR-regi forpligtet sig til at vedtage en indkøbspolitik, der fremmer cirkulære indkøb og at foretage minimum tre udbud, hvor der stilles cirkulære krav. Et Advisory Board for Cirkulære Kommuner og Regioner har i 2021 sat cirkulære indkøb på dagsordenen med konkrete handlingsforslag, der kan understøtte kommunernes udvikling af DK2020-planer. Mange offentlige indkøbere står med et mandat til at sætte fokus på cirkulære indkøb i indkøbspolitik og relaterede strategier. Dette katalog er målrettet dig, der skal gøre din organisations indkøbspolitik mere cirkulær og dermed fremme klima- og ressourcevenlige løsninger på markedet.
SCREENING AF KOMMUNER OG REGIONER I GREATER COPENHAGEN
SÅDAN HAR VI GJORT Vi har screenet ejendomsstrategier, indkøbs- og klimapolitikker i 86 kommuner og fire regioner i Greater Copenhagen for konkrete mål, hensigtserklæringer og specifikke indsatser indenfor cirkulær omstilling. I kataloget finder du udvalgte eksempler, som er inddelt i seks kategorier, så du kan plukke det, der passer i din organisations næste politik eller strategi for indkøb. Eksemplerne er suppleret med konkrete cases.
2 SVENSKE REGIONER
40 SVENSKE KOMMUNER
2 DANSKE REGIONER
46 DANSKE KOMMUNER
I bilagene finder du en oversigt over samtlige elementer, der i større eller mindre grad giver mandat til at efterspørge cirkulære løsninger, ligesom du finder flere cases. Kataloget indeholder ikke beregninger eller værktøjer, men vi har samlet links til dem sidst i kataloget. Kataloget er udarbejdet af Gate 21 i regi af projektet Circular Procurement Greater Copenhagen, som er gennemført med Helsingborg Stad og støttet af Interreg ÖKS. Gate 21 er en partnerskabsorganisation med stor erfaring inden for offentlig-privat innovation og grøn efterspørgsel. Læs mere her. 3