
5 minute read
Global samarbejdspartner med lokal forankring
Global samarbejdspartner med lokal forankring: Knap halvdelen af handlerne herhjemme er udenlandske
Nyeste transaktionsvolumen viser, at internationale handler udgør 42% af det danske marked i de første tre kvartaler af 2025. Det kan mærkes i vores internationale afdeling, der løser mange udenlandske opgaver. Vores internationale afdeling blev oprettet for mere end syv år siden og servicerer internationale investorer og virksomheder, der agerer i Danmark og danske virksomheder, der er aktive udenfor Danmark. Dialogen med udenlandske firmaer er langt fra kun noget med sproget at gøre, da lovgivning, bygningsreglement, arbejdskultur og forventningsafstemning fylder.
De internationale investorer står igen solidt i de største handler herhjemme og samlet udgør de internationale investorer indtil videre 42% af transaktionsvolumenen for januar-september 2025. Helle Nielsen Ziersen, Head of EDC International Poul Erik Bech, forklarer om arbejdet i den internationale afdeling:
”Vi arbejder på tværs af grænser og tilbyder full-service ydelser til internationale investorer og udenlandske virksomheder i Danmark. Det er forskelligt, hvordan vi hjælper kunderne, da det kommer an på, hvad kunden har behov for, og hvilken erfaring de kommer med. De sidste par år har de internationale kunder transaktionsmæssigt fyldt lidt mindre, men der er igen godt gang i opgaverne og Danmark ses stadig som en sikker havn for mange udenlandske investorer. I vores syv år som international afdeling har vi opbygget et bredt netværk og har løst opgaver fra kunder og samarbejdspartnere i hele 86 lande.”
Fast samarbejde med JLL
Helle Nielsen Ziersen fortsætter: ”Vi har et velfungerende samarbejde med en af verdens allerstørste ejendomsmæglervirksomheder, JLL, der er repræsenteret i over 80 lande og har en omsætning på 147 mia. kr. og mere end 106.000 globale medarbejdere. Vi kan løse opgaver med JLL over hele verden og vi udarbejder rapporter om det nordiske marked sammen med dem. Samarbejdet er rigtig godt, og vi servicerer også danske virksomheder, der har ejendomsaktiviteter i udlandet, uanset om det er transaktioner eller lejemål. Vi har for nylig været i London på JLL Nordic Investor Summit, hvor det blev bekræftet, at ejendomsmarkedet står stærkt i de nordiske lande (læs mere på næste side, red.).”
”Vi gør os ikke nogen forestilling om, at vi kender det lokale marked eller lovgivning udenfor Danmarks grænser, men vi sparrer med den danske virksomhed og løser dennes udfordringer i samarbejde med JLL’s eksperter i det lokale område. Vi sætter et hold, hvor der altid er minimum én, som taler det samme sprog som kunden og er tilgængelig på de samme tidspunkter. På baggrund af JLL’s størrelse kan vi nå ud til næsten hele verden. Det giver os en enorm ballast, når vi skal løse de her sager. Vi er i den grad en global samarbejdspartner med lokal forankring.”
Internationale kunder er anderledes
Udenlandske moderselskaber har en anden tilgang og forhåndsviden end deres danske datterselskaber. Helle Nielsen Ziersen siger: ”Først og fremmest er lovgivningen i Danmark anderledes end i udlandet, og vi bruger en del tid på at klarlægge forskelle og skabe forventningsafstemning. Mange professionelle udlejere er også glade for vores assistance på lejers vegne, da det er tidskrævende. Dansk lovgivning og bygningsreglement, arbejdskultur og traditioner er anderledes. Vi er med til at skabe transparens og
imødekomme de udenlandske behov på vilkår, der gælder i Danmark. Det kan fx være i forhold til uopsigelighed på et lejemål, hvor det i udlandet ofte er tidsbegrænset med genforhandling, mens vi herhjemme typisk har uopsigeligheder, hvor lejemålet fortsætter indtil opsigelse. Vi er altså med til at skabe klarhed. Desuden kommer beslutningsgrundlaget og de finansielle beregninger, der omfatter meget andet end leje.”
”Vi er involveret i mange sager, hvor virksomheder står mellem at forlænge eksisterende lejemål eller finde nye lokaler. Eller om sale & lease back er en god løsning. Vi har mange søgeopgaver på nye lokaler for virksomheder – både indenfor kontor, detail og logistik. Det ender nogle gange med, at virksomhederne vælger at blive i deres lokaler, hvor vi er med til at forhandle nye og bedre vilkår hjem med udlejer. Det er i langt de fleste tilfælde både i udlejer og lejers interesse at blive i ejendommen. Udlejer får ikke tomgang og måske en længere uopsigelighed og lejer for imødekommet lejetilpasninger eller opgraderinger.”
”Vi ser også, at flere og flere danske virksomheder og investorer ønsker at købe eller leje ejendomme i udlandet, forhandle en ny kontrakt på plads eller komme ud af en eksisterende aftale, hvilket vi også hjælper med. Her hjælper vi de danske virksomheder med at agere i et land, hvor de ikke kender lovgivning, trends og tendenser.”
Nordiske lande helt i top internationalt
JLL har for nylig for fjerde gang afholdt Nordic Investor Summit. Denne gang i London, hvor EDC Poul Erik Bech deltog som JLL’s danske samarbejdspartner. Det er tydeligt, at det generelt går godt for de nordiske lande. Helle Nielsen Ziersen, Head of International Relations i EDC Poul Erik Bech, siger:
”De internationale investorer fik indblik i økonomiske tendenser, transaktioner og udviklingen på de nordiske markeder – sat i perspektiv af de aktuelle europæiske og globale forhold. En væsentlig pointe var, at de nordiske lande ligger helt i top internationalt, når det gælder økonomi, stabilitet, erhvervsklima og infrastruktur. De fire nordiske lande er således alle i top-15 på IMD’s World Competitiveness Ranking, hvor 69 lande rangeres ud fra landets økonomi, stabilitet, erhvervsklima og infrastruktur. Danmark er bedst placeret som nr. 4, mens Sverige er nr. 8, Norge 12 og Finland 14.”
”Vi havde som altid mange gode dialoger med vores internationale samarbejdspartner JLL og de mange investorer som deltog, som fortsat viser tydelig interesse i Norden og Danmark. De nordiske lande udgør en robust og innovativ region med stærke økonomiske fundamenter og et stabilt investeringsklima, understøttet af høj innovation og bæredygtighed. Sverige og Finland forventes at overgå EU-gennemsnittet i vækst, med øget kapitaltilførsel og diversificering, mens Danmark og Norge viser robust økonomi og stigende transaktionsvolumen.”
Mere information
Helle Nielsen Ziersen, Head of International • RelationsEDC Poul Erik Bech • +45 5858 8563 • hni@edc.dk
