
2 minute read
■ 140 huse på 20 år
Foreningen bag Korsør Miniby kan i år fejre 20 års jubilæum.
TEKST: THOR NIELSEN Korsør Miniby er en af Danmarks mange minibyer, foreningen bag Korsør Miniby blev dannet af lokale ildsjæle i februar 2001 og foreningen kan dermed fejre 20-års jubilæum.
Advertisement
Foreningens formål er at bygge tro kopier i størrelsesforholdet 1 : 10 af husene i Korsørs gamle og historiske bydel. Huse der er opført fra ca. 1870. Det første hus var Korsør Bomhus og siden starten er det blevet til i alt 140 huse som nu udstilles på arealet foran Korsør Flådestation i sikkerhed bag flådestationens trådhegn.
Søren Vincentz Nielsen er formand for den lille forening der har 16 medlemmer. Søren: ”I starten havde vi ikke noget udstillingsområde men her trådte Flådestation Korsør velvilligt til og tilbød, at de få huse vi havde, måtte stå inden for hegnet langs Sylowvej. Det har senere udviklet sig til et frugtbart samarbejde til glæde for begge parter og flådestationen hjælper blandt andet med at transportere de færdige huse fra værkstedet til udstillingsområdet – de vejer jo trods alt over 500 kg stykket”.
Alt er minutiøst forarbejdet
Foreningens værksted er indrettet i Korsør Havns gamle havnearbejderhus på Lilleøvej. Det er et meget fint og hyggeligt værksted og så er der masser af special fremstillede maskiner og værktøj til den noget specielle produktion som der foregår i værkstedet. Næsten alle maskiner er bygget af medlemmerne selv – det nemlig ikke sådan nogle man kan købe i Byggemarkedet.
Der bliver lavet mursten, tagtegl, vinduesbuer alt sammen i ler og brændt i ovn præcis som man gør med almindelige tegl og mursten – her er de bare bitte små. Der bliver med stor omhyggelighed lavet bindingsværk, døre, vinduer og beslag det hele med minutiøs præcision i forhold til det originale udgangspunkt. Beslag og hængsler til vinduer bliver udstanset af foliebakker fra lørdagskylling. Korsør miniby er den eneste miniby i Danmark der laver motiver i vinduerne. Det tager ca. 3 måneder at bygge et af de små minihuse.
Søren Vincentz Nielsen foran det sidste skud på stammen, Snukkerupsgade 4.
Foreningen har et intenst og nødvendigt samarbejde med Lokalhistorisk arkiv som leverer bygningstegninger, foto og skitser samt den historiske information som deres arkiv rummer. Korsør Mi-

niby har ligeledes et stort arkiv hvor alle informationer, tegninger mv af model husene bliver sikkert og systematisk opbevaret.
Man kan aftale besøg i minibyen ved at kontakte Søren og han tager gerne i mod og har ofte besøg af grupper, foreninger m.fl. der ønsker en byvandring i minibyen og hvor man altså kan se byen oppefra. Men alle kan når som helst opleve minibyen udefra.

Flere medlemmer
gerne vil være flere. Søren: ”Vi lægger vægt på det sociale fællesskab og der er altid tid og mulighed for en kop kaffe og en snak, vi er stort set alle pensionister, så vi har god tid både til at bygge, men også til bare at hygge os og fortælle gamle røverhistorier fra Korsør. Man behøver ikke at have forudgående håndværksmæssige færdigheder – vi sørger for grundig oplæring.
Har du lyst til at være med – så ring til Søren Vincentz Nielsen: 28 34 08 59