2 minute read

■ Den gode dialog er guld værd

Købmand Thomas Børgesen lægger vægt på den gode dialog mellem kunde og købmand, det giver ham bedre mulighed for at levere varen...

Jeg har en interviewaftale med købmanden og det skal foregå i butikken. Jeg træder ind i en meget flot og veltrimmet butik, større end jeg forventede, finder købmanden travlt optaget i baglokalet og ved kassen. Han er alene på grund af sygdom blandt medarbejdere så interviewet kommer til at foregå stående ved kassedisken, men det gik fint og vi fik begge snakket med alle kunderne og med hinanden ind imellem ekspeditionerne.

Advertisement

Herre i egen butik

Efter 20 år i COOP, blandt andet som uddeler startede Thomas Børgesen Min Købmand i Boeslunde den 1. marts og er nu herre i egen butik. Som købmand følger nemlig langt større frihedsgrader til at sætte sit eget præg på butikken og sortimentet. Siden åbningen har Thomas kun holdt 3 fridage men han er glad for at have været så meget til stede for at følge udviklingen og mærke hvad der er behov for.

Thomas fortæller: ”Jeg har meget stor frihed til selv at bestemme hvilke varer jeg vil have i butikken og der er god plads til at kunderne kan komme med ønsker til nye varer. Det er en fordel at have

Købmand Thomas Børgesen i sin store velpassede butik.

den gode dialog med kunderne, det gør det nemmere for mig at opfylde deres ønsker og giver mig en sikkerhed for at jeg har de rigtige varer”.

Som købmand i et mindre samfund lægger Thomas vægt på, at kunderne skal være sikre på, at de kan få de varer de efterspørger. Han Lægger vægt på god service og at kunderne altid møder en salgsklar butik, det vil sige at der skal være rart at være og at alle varer, hylder, køle- og frost diske fremstår pæne og fyldte.

Sideopgaver

Købmand Thomas kører varer ud til ca. 125 kunder herunder til Slagelse arresthus hvor der er 30 indsatte. Han har desuden udlevering af medicin fra Skælskør apotek og som en tredje service ind- og udlevering af pakker med Postnord, DAO og flere andre. Min Købmand i Boeslunde har nu 14 ansatte til at drive butik, servicetilbud, opfyldning af varer og kundebetjening.

Thomas slutter med at understrege at han lægger meget vægt på en god dialog med kunderne, højt serviceniveau og at kunderne føler sig godt tilpas i deres lokale købmandsbutik.

Thomas Børgesen er 40 år, er gift og har 3 børn, Viktor på 17, Sille på 15 år og Malthe på 10 år. Familien bor i Faxe Ladeplads.

This article is from: