KORSØR
NET MAGASI
Korsør Kart Klub
Jakob Neumann og Stefan Rothmann koncentreret ved mikrofonerne.
Højt til loftet og frie tøjler! Hos Nærradio Korsør er det lysten der driver værket, men det er frihed under ansvar og alle medarbejdere har deres helt eget frirum, som de udfolder deres evner under. Det er det unike ved Nærradio Korsør! TEKST OG FOTO: TORBEN SEIFERT
Jeg var i god tid da jeg svingede ind på en næsten tom, men stor parkeringsplads bag Korsør Kulturhus. Stefan Rothmann, radioens DJ, havde omhyggeligt guidet mig om på bagsiden af bygningen, idet den officielle adressen ville have ført mig til forsiden af Kulturhuset, hvorfra der er en meget lang og kringlet vej til Radionens ydmyge lokaler helt omme på den anden side. Jeg var blevet kontaktet af Stefan som syntes vi skulle lave et interview
4 | KORSØRMAGASINET
med mig i Nærradioen om vores blad Korsørmagasinet, som var blevet nævnt i nogle facebook-fora. Jeg steg ud af bilen og så mig omkring på den øde parkeringsplads. Ikke et øje at se, og ingen skilte der kunne vise vej ved en af de tre indgangsmuligheder. Heldigvis kom der i det samme en person ud, jeg kunne spørge, og han pegede velvilligt på en af dørene, - Ind ad den dør og så lige overfor billardklubben, lød det beredvillige svar.
Stefan Rothmann Stefan Rothmann, tager imod i en musikpause i hans faste ugentlige fredagsprogram, Go’ Weekend, som går i æteren fra kl. 12-15. Her interviewer
han ugens gæst og spiller populær, blandet musik, ofte danske klassikere med fx John Mogensen, Kim Larsen, Birthe Kjær eller Four Jacks. Stefan er 42 år og har nu i halvandet år arbejdet frivilligt på radioen med programmerne Musikhjørnet, GoWeekend og portrætprogrammet Tæt På, der kan handle om alt lige fra psykisk sygdom, over lystfiskeri til prøvesmagning af fede smagsvarianter fra Frisko Is. Han elsker job-